Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Filet 277 Filtrering tig angribende Virkning, ligesom de ikke saa let forstoppes. Filet kaldes 1) Net, der er dannede af en enkelt Traad, der føres saaledes frem og til- bage og ved hver Krydsning befæstes med en Knude, at der fremkommer Masker. Til Fremstilling af Filet ved Haandarbejde be- nyttes en flad Pind, over hvilken Maskerne knyttes, saaledes at deres Størrelse bestem- mes af Pindens Bredde, og en saakaldt Filer- naal, paa hvilken Traadene er bundne op. Til Fremstilling af Fiskenet benyttes nu ofte Maskiner, der arbejder med flere Traade. 2) Filet bruges ogsaa som Benævnelse for l.ændestykket af Oksen og for forskellige benfri Stykker af Vildt og Fisk. 3) Filet (t udtales) kaldes de af Bogbindere benyttede krummede Stempler, der benyttes til at frembringe lige eller ornamenterede Linier over hele Bogryggens Bredde. Filigranarbejder kaldes alle af Guld- eller Sølvtraad udførte Smykkesager. Man bru- ger hertil dels glatte Traade, dels Traade, som er besatte med smaa Korn, eller som kan være snoede eller punktvis udplattede. Filigranglas, Millifiori, Traadglas, er Qlasarbejder, der har en gennemsigtig farveløs Hovedmasse, i hvilken er anbragt en Mængde fine, hvide eller farvede Qlastraade. Saadanne Glasvarer fremstilledes allerede i Oldtiden, men Kunsten gik siden tabt, op- fandtes igen i det 16. Aarhundrede, hvor den dreves til stor Fuldkommenhed, navnlig i Venezia, gik igen tabt og er først i det 19. Aarhundrede igen bleven bekendt. Arbej- derne udføres paa den Maade, at man først fremstiller tynde Traade af farvet Glas, som omgives med et Lag af ufarvet Glas, og flere saadanne Traade sammenarbejdes derpaa ved Snoning til større Stænger, der igen om- gives af et Lag ufarvet Glas, og af disse fremstilles den færdige Vare. Naar man an- bringer to saadanne Stænger, den ene indeni den anden, kan man forbinde dem saaledes ved Glødning, at de kommer til at indeslutte en Mængde fine Luftblærer, og naar de der- paa forarbejdes videre, faas et Netværk, op- fyldt af Blærer, det s. k. Petin et gi a s eller reticuleret Glas. Filigranpapir kaldes forskellige Slags Luksus- papir med fine iprægede netformede Mønstre. Filixsyre se Bregnerod. Filling-Up er en i Handelen almindelig be- nyttet Benævnelse for en Slags Oliefarve, der bruges til Grundering og Udfyldning af smaa Ujævnheder i den Flade, der skal males eller lakeres. Oprindelig betegnedes saaledes kun en graabrun Farve, der benyttes til Grunde- ring af Vognmagerarbejde, og som bestaar af Umbra, Tungspat, Blyhvidt, Skifer, Sølver- glød og Linoliefernis. Nu bruges Betegnelsen ogsaa ofte om almindeligt Kit og om de af dette ved Tilblanding af forskellige Stoffer fremstillede Spartelfarver. Filmaron er en af Bregnerodekstrakt frem- stillet amorf Syre, der danner et i Vand uop- løseligt, lysegulbrunt Pulver, og som skal være et paalideligt Middel mod Bændelorm. Films er bøjelige fotografiske Plader, der til almindelige Fotografiapparater kun frem- stilles som Negativer, til Brug for Kinemato- grafindustrien tillige som Positivfilms. Som Raamateriale anvendes hidtil næsten udeluk- kende Celluloid, skønt der paa Grund af dette Stofs Brandfarlighed er gjort talrige Forsøg paa at erstatte det, f. Eks. med Viskose og Acetylcellulose. Filoselle er den franske Benævnelse paa en Slags F 1 o r e t s i 1 k e (s. d.). Filt (Filz; Felt; Feutre) kaldes for- skellige tætte Stoffer, som er dannede ved Filtning af forskellige Haar, navnlig Uld. Paa Grund af de fleste Haars krusede Form og de langs Haarets Omkreds siddende, fremsprin- gende Skæl har de fleste Haar en stærk Til- bøjelighed til at filtre sig ind i hinanden, naar de trykkes og æltes tæt sammen, og heraf i Forbindelse med kemiske Midler til at for- høje disse Egenskaber benytter man sig ved Fremstillingen af Filtet, der alt efter Bear- bejdelsen kan faas som et ganske løst eller som et meget fast og tæt Stof. Det alminde- ligste Materiale til Fremstilling af Filt er Uld, og naar andre Haarsorter anvendes, bliver de ogsaa ofte opblandede dermed, idet Uld- haarene baade er stærkt krusede og er for- synede med fremspringende Skæl, saaledes at de meget let og villigt filter sig. Det meste Filt anvendes til Hatte, hvor Fremstil- lingen nærmere vil blive beskrevet. løvrigt anvendes Filt til Hestedækkener, Filtsaaler, Regnkapper, Tæpper, som Underlag i Bog- trykkeriet og i Papirfabrikationen, som ela- stisk Underlag for Søjler for at forhindre Vibreringer i at forplante sig gennem disse, til Filtposer, Sko, Tagbeklædninger o. m. a. Tagfilt er en Slags grov Filt, der er im- prægneret med Tjære eller Asfalt, hvorved den bliver temmelig stiv og haard. En lig- nende Slags stiv Filt, der benyttes til Hatte- skygger og af Vognmagere, fremstilles af en finere Filt, der imprægneres med fede Lak- fernisser o. 1. Naar Filtet skal bruges som Underlagsplader for Søjler eller Jærnbane- sveller, bliver det oftest kun overfladisk im- prægneret med Asfalt eller Tjære, saaledes at det bliver haardt paa Overfladen, men dog bevarer sin Elasticitet. En særlig fin Filt, det saakaldte Hammer cloth eller Hammer- filt, benyttes til Beklædning af Hamrene i Klaverer. Det fremstilles sædvanlig af meget fin Merinosuld og kommer i Handelen enten stærkt bleget eller rødt- eller grøntfarvet. Til samme Brug anvendes iøvrigt ogsaa det saa- kaldte Drap monstre, som imidlertid ikke er virkeligt Filt men et valket Uldstof, der efter Vævningen er stærkt ruet og derpaa meget kraftigt valket, hvorved det maa er- indres, at Valkningen i Virkeligheden bevir- . ker en Filtning af de enkelte Haar. Under- . fil t og Damp filt er lignende, dog ikke saa fine Sorter Filt, der ligeledes benyttes af Klaverfabrikanterne. F i 11 k 1 æ d e kaldes en Slags tyndt og blødt Filt, som navnlig tidli- gere har været en Del benyttet til Klædnings- stykker, og som fremstilles ved, at man un- derkaster den fra en Uldkartemaskine kom- mende løse Pels en Filtning og Valkning, hvorefter Runingen og Overskæringen fore- gaar paa samme Maade som ved vævet Klæde. Til Sengetæpper, Filtrering o. 1. bru- ges ofte under Navn af Filt et Stof, der er fremstillet ved Vævning paa lignende Maade som Drap monstre, men ikke saa tæt valket som dette. Filtgarn kaldes Uldgarn fremstillet ved Filt- ning alene, uden Spinding. Filtrering kaldes en Proces, ved hvilken