Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Filtrering 278 Finholdighed j man skiller en Vædske fra et i denne op- stemmet, uopløseligt Stof, der sædvanlig kal- des Bundfald, uanset, om det virkelig sætter sig til Bunds, eller om det holder sig svæ- vende i Vædsken. Til Filtrering anvender man forskellige porøse Stoffer, hvis Porer til- lader Vædsken at trænge igennem, men til- bageholder det faste Stof. Ofte er Forholdet i Praksis det, f. Eks. naar der som porøst Stof anvendes Sand, og naar Bundfaldet er meget finkornet, at dette trænger et Stykke ind i Filtrets Porer og først derved gør disse saa fine, at de kan tilbageholde Resten af Bundfaldet. Filtrering er saaledes en rent mekanisk Proces, og kun i ganske enkelte Tilfælde vælger man Filtrermaterialet af en saadan Beskaffenhed, at det samtidig udøver en kemisk Virkning paa den Vædske, der skal filtreres. løvrigt kan man til Filtrermateriale anvende ethvert porøst Stof, idet man selv- følgelig vælger dette m. H. t. Bundfaldets finere eller grovere Beskaffenhed og Væd- og som navnlig gaar i Handelen i Form af runde Skiver med forskellig Diameter. For at paaskynde Filtreringens Hastighed anvendes ofte de saakaldte S u g e f i 11 r e ell. Nutsch- filtre, Beholdere, der er delte i to Dele ved en indlagt gennemhullet Plade, ovenpaa hvil- ken Filtermaterialet anbringes. Herpaa hæl- des den Vædske, der skal filtreres, medens Rummet under Pladen sættes i Forbindelse med en Sugepumpe, saaledes at Vædsken alt- saa presses gennem Filtret af den ydre Lufts Tryk. Anvendelse af uglaseret Porcellæn til Filtermateriale er omtalt under Chamber- lands Filter (s. d.). I Industrien benyttes til Filtrering ofte meget sammensatte Apparater, de saakaldte Filterpresser, der har et meget stort Antal filtrerende Flader, igennem hvilke Vædsken presses af en Trykpumpe, og som ofte er saaledes indrettede, at de kan op- varmes, hvilket i alle Tilfælde letter Filtrerin- gen, ligesom de er lette at rense og adskille. Finerer kaldes de meget tynde Blade af Land Guldvarer Sølvvarer Belgien ...... England........ Frankrigi) 2) . ... Holland*)...... Italien1)...... Rusland........ Schweitz3). ... Spanien *)..... Tyskland *).... Østerrig-Ungarn 750; 800 pM. 9; 12; 15; 18; 22 Karat 730; 750; 840; 920 pM. 583; 750; 833; 916 pM. 500; 750; 900 pM. 560; 720; 820; 920; 990 pM. 585; 750 pM. 750; 833,3; 916,6 pM. mindst 0,585 pM 1580; 750; 840; 920 pM. I Quldtraad 997 pM. 800; 900 pM. 11 ounces 10 Pennyweights 11—2 — 800; 950 pM. 833; 934 pM. 800; 900; 950 pM. 840; 880; 910 pM 800; 875 pM. 750; 916,6 pM. mindst 800 pM. 750; 800; 900; 950 pM. Sølvtraad 985 pM. i) Stemplingen er kun fakultativ. 2) For Urkasser af Guld 583 pM. 3) Kun obligatorisk for Urkasser, iøvrigt fakultativ. skens forskellige Grad af Letflydenhed. De almindeligst anvendte Stoffer er: Papir, Tøj, Sand, Filt, Asbest, Silke, Uld, Bomuld, Træ- eller Benkul, Cellulose, Pimpsten, Tørv, Glas- pulver, uglaseret Porcellæn eller kunstigt fremstillede, porøse Sten o. 1. Naar Materialet har Styrke nok, kan det anvendes i Form af en frithængende Pose, hvilket f. Eks. anven- des ved Filtre af Filt eller Tøj, men ofte er det dog mest praktisk at ophænge et Stykke Tøj paa en saakaldt Tenakel, en Ramme, forsynet med et tilstrækkeligt Antal opad- vendte Sømspidser, der stikkes gennem Kan- ten af Tøjet. Filtrering kaldes i saa Fald og ofte, naar man overhovedet anvender Tøj som Filtermateriale, Kole rin g, Apparatet et Kolatorium, og den gennemløbne Vædske Kolatur. I Almindelighed er Benævnelsen for den filtrerede Vædske Filtratet; det anvendte Tøj, Filtrerklædet, er oftest Flonel eller Lærred. Filtrerpapir er et af meget ren Cellulose fremstillet mere eller mindre tykt, fast, stærkt sugende, ulimet Papir (s. d.). Det kommer i Handelen i mange Kvaliteter, grovere og finere og mere eller mindre frit for Bestand- dele, der kan opløses af og saaledes forurene Filtratet. Ved at udvaske Papiret med Salt- syre, Flussyre og destilleret Vand faas et meget rent, næsten askefrit Papir, der finder udstrakt Anvendelse ved kemiske Arbejder, kostbarere Træsorter, der benyttes til Paalim- ning paa Overfladen af simplere Træsorter. En saadan Paalimning, Finering, sker dels af øko- nomiske Hensvn, idet man paa denne Maade kan erstatte Størstedelen af den kostbarere Træsort med en billigere, dels af Hensyn til Holdbarheden, da Finerer for Udseendets Skyld ofte skæres af Endetræ, der som Regel ikke har stor Styrke, hvilken derimod kan opnaas ved at lime det paa Sidetræ. Finererne skæres enten med en Sav, eller, da der her- ved gaar meget til Spilde som Savsmuld, med en stor Kniv eller Høvl, i en Tykkelse af c. 0,2—0,8 mm. Jo tyndere de er, des lettere er de at behandle. Som Finerer benyttes dels Mahogni-, Ege- og Nøddetræ, dels forskellige mere kostbare Træsorter som Fugleøjetræ, Palisander, Rosentræ, Ibenholt o. a. Fingerbøl se Digitalis. Finholdighed, Qehalt (Feingehalt, Feinheit; Fineness, Standard, Ti- tre, A1 o i), kaldes ved Guld- og Sølvlegerin- ger Forholdet mellem Legeringens Vægtind- hold af rent Guld eller Sølv (F in væ g t) og dens Totalvægt (R a a vægt eller Brutto- vægt). Tidligere blev Finholdigheden ved Guld udtrykt i Fireogtyvendedele, Karater, ved Sølv i Sekstendedele, Lod, idet man f. Eks. betegnede Guld som 18karats, naar dets Finholdighed var 18Am, Sølv som 121ødigt, naar dets Finholdighed var 12/ie. 1 Karat Guld bli-