Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Finhvaler 279 Fisk ver yderligere delt i 12 og 1 Lod Sølv i 18 Gren. Nu angives Finholdigheden altid i Tusindedele, Promille. Undersøgelsen af Guld- og Sølvlegeringer sker sædvanlig af en særlig dertil ansat Embedsmand, Guardeinen, og medens en saadan Undersøgelse i nogle Lande er en frivillig Sag, er der andre Lande, hvor den er obligatorisk, saaledes at Guld- og Sølvsager ikke maa sælges uden at være for- synede med Quardeinens Stempel. I Danmark er Stemplingen af Guld- og Selvarbejder en rent frivillig Sag, men er forbudt, naar Fin- holdigheden er under 0,585 (14 Karat) for Guld og under 0,826 (Prøvesølv) for Sølv. Finholdigheden skal angives i Tusindedele, idet der er tilladt et Spillerum (Remedium) af 2 Promille, men Skeer og Gafler kan dog stemples som lilødige. For saa vidt Varen forsynes med Finholdighedsstempel, skal ved- kommende Fabrikant tillige anbringe sit Nav- nestempel. For udenlandske Guld- og Sølv- varer, der forhandles i Danmark, gælder de samme Bestemmelser, idet dog Fabrikantens Navn skal erstattes af Forhandlerens. For- pligtelsen til at anbringe Navnestempel bort- falder ikke, selv om Varen prøves og stemples af Guardeinen. I Norge skal Guldsager, der vejer over 3 Lod, være 18karats, lettere 14karats, og forsynede med Fabrikant- og Fin- holdighedsstempel. I Sverige skal der anven- des Dukatguld, som holder 23 Karat 5 Gren (975,7 pM.), Pistolguld = 20 Karat 4 Gren (847,2 pM.), eller Kroneguld = 18 Karat 4 Gren (763,9 pM.). Smign. iøvrigt Guld og Sølv. Ovenstaaende Tabel giver en Oversigt over de i andre Lande lovlige Finholdigheder. Finhvaler kaldes forskellige til Bardehva- lerne hørende Hvalslægter, som kendes paa, at Bugen har en Mængde dybe Længdefurer. Da de er meget hurtige Dyr og har betydelig mindre Spæk end de andre Bardehvaler, er Jagten paa dem tidligere ikke drevet synder- lig stærkt, men efterhaanden som de andre Hvalers Antal er aftaget, og Fangstredska- berne er bievne bedre, er Jagten bleven mere og mere almindelig. Man skelner mellem ægteFin hvaler, Balænoptera, Puk- kelhvalerne, Megaptera, og Graa- hvalen, Rhachianectes. Til de ægte Finhvaler hører: Vaagehvalen, B. Ro- strata, der er den mindste af alle Barde- hvaler, idet den kun bliver 10 m lang, Blaa- hvalen, B. S i b a 1 d i i, der er det største af alle kendte Dyr, og som bliver indtil 60 m lang; Rør hvalen, B. musculus, der ho- vedsagelig lever af Sild, og som om Somme- ren lever ved Grønland og Norge, om Vinte- ren i Middelhavet og ved Mellemeuropas Kyster; Sejhvalen, B. borealis, lever navnlig ved Norges Kyster og forekommer ikke ved Grønland. Navnlig i Norge drives der om Foraaret og Sommeren regelmæssig Jagt paa den, idet den paa denne Tid søger ind mod Kysten, især ved Finmarkens Amt. Pukkelhvalerne, hvortil hører K n ø 1 h v a 1 e n, M. b o op s, er i Modsætning til de andre Fin- hvaler tykke og forholdsvis korte og har et meget stort Hoved; Knølhvalerne forekommer i ikke ringe Mængde ved Grønlands Kyster. Den tredje Slægt, Graahvalerne, forekommer ved Kaliforniens Kyster. Baade Knølhvalen og Vaagehvalen har hvide Barder, de andre sorte Barder. Flor di Roba se Bomuld. Flyser kaldes de knaplignende Nopper, der undertiden indsys i Fordybningerne _ i _ pol- strede Møbler, Madrasser o. 1. De tilvirkes som Posamentarbejde. Firkin er et engelsk Maal og Vægt. Som Maal bruges Firkin navnlig for 01 og er da = 9 Gallons = 40,9 1. Som Vægt bruges den for Smør = 56 Lbs. = 25,4 kg og for blød Sæbe 64 Lbs. = 29,03 kg. Smign. Barrel. Firmamentsten se E 1 e m e n t s t e n. Fisettræ. Ungarsk Gultræ, Ung Fu- stik (Fisetholz; Young Fustic; Bois jaune de Tirol), er Vedet af Paryk- træet, Cotinus coccygria, der vokser vildt i Middelhavslandene og Sydeuropa og i Asien, og undertiden findes som Prydplante saa vel i Danmark som i Norge langs Kysten. Det kommer i Handelen i Form af afbarkede, knudrede Stykker, som indvendig har en^jul- grøn Farve, medens Kærnen iøvrigt er delt brun og gul og omgiven af. en smal, lys Splint. Det indeholder et gult, i Vand opløse- ligt Farvestof. Fus tin, nogle brune og røde Farvestoffer og et Garvestof, FisetKQ^og Fisetinsyre. Et Afkog af Træet Waives blodrødt med Kalilud, brunrødt med Ammo- niak og cinnoberrødt med Saltsyre; med for- skellige Bejdser giver det forskellige Farye- lakker, saaledes med Aluminium- eller Tin- bejdser orangegule til orangerøde Farver. Men da disse er temmelig uægte, benyttes det kun i ringe Mængde og da til Farvning af Uld og Læder. Størst Anvendelse finder det til Nuancering af andre, navnlig sorte Farver samt til Garvning; se Sumak. Træet kaldes ogsaa undertiden G u 11 r æ (s. d.). Fishgut se Catgut. Fisk udgør baade i konserveret Tilstand og som saakaldt fersk Fisk en meget betydelig Handelsvare. Fra Fangststederne bringes Fi- sken i Land enten i levende Tilstand eller frossen eller saltet og sælges derefter gennem Agenter til Detailhandlere i Indlandet eller direkte til de større Forbrugere i Udlandet, eller endelig til de store Markeder, som findes i de fleste af Europas større Søsteder, og hvor den da sædvanlig bortauktioneres. At slag- tede ferske Fisk er friske kendes paa, at Gæl- lerne har en frisk rød Farve, Øjnene er gen- nemsigtige og fremstaaende, Kødet fast og elastisk, saaledes at et Indtryk af en Fingei hurtigt igen forsvinder, og at Lugten ved de aabnede Gæller er frisk. Naar Fisken ikke mere er frisk, er Partiet omkring Øjnene ofte rødfarvet, Øjnene selv indfaldne, Hornhinden over Øjet mørk og uigennemsigtig, Gællerne blege og gullige eller smudsiggraa, og Kødet er blødt og bøjeligt. Naar Fordærvelsen er videre fremskreden, mærker man en raadden Lugt, naar man aabner Gællerne. Én meget betydelig Del af den ved Fiske- riet indvundne Vare benyttes til Fremstilling af forskellige Konserves, idet Konserveringen sker ved Tørring, Saltning, Frysning, Røg- ning, Nedlægning i Olie og Krydderier, og Henkogning. Saltningen, der navnlig spiller en stor Rolle for Sildenes Vedkommende, sker paa forskellig Maade, idet man i Holland og Skotland lægger Silden i Saltkar, førend den nedpakkes med Salt i Tønder, medens norsk os islandsk Sild først saltes, samtidig med at den lægges i Tønden. Tørring anvendes navn- lig ved Torsk, der derefter sælges som Klip- fisk, Stokfisk og Tørfisk. Røgning anvendes