Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fisk 280 Fisk navnlig- ved Sild, men iøvrigt sælges ogsaa baade Aal, Laks, Kuller, Hornfisk, Hajer og Rokker i stor Mængde i røget Tilstand. Røg- ningen virker paa den Maade, at de i Røgen indeholdte antiseptiske Stoffer, Kreosot o. 1. dels dræber de allerede tilstedeværende Bak- terier og dels gør Fisken uskikket til muligt senere tilkommende Bakteriers Vækst. Oftest saltes Fisken før Røgningen, enten stærkere, ved den saakaldte kolde Røgning, eller sva- gere, ved den saakaldte varme Røgning, der navnlig er den i Nordeuropa benyttede. Frys- ning sker dels om Bord i selve Fiskefartøj- erne, dels i Land, og man er ved denne Kon- serveringsmaade naaet til f. Eks. at kunne ind- føre meget betydelige Mængder frossen, ame- rikansk Laks til Europa, navnlig til Hamborg, skønt Transporten hertil tager omtrent en Maaned. Angaaende de forskellige andre Kon- serveringsmaader henvises til Artiklen Kon- server. Ikke blot selve Fisken, men ogsaa Dele deraf, navnlig Rogn eller det tilberedte Kød, f. Eks. Fiskeboller, sælges i konserveret Tilstand. A a 1 (A a 1, Eel, A n g u i 11 e), en til Blød- finnefiskene hørende Familie, hvoraf særlig den europæiske Aal (Anguilla vul- garis) har økonomisk Betydning. Dens Ud- bredelsesomraade omfatter det nordlige At- lanterhav fra Island og norsk Finmarken til de canariske Øer, samt de Indhave, Vandløb og Søer, som staar i Forbindelse med Atlan- terhavet. Hunnen kan blive indtil 1% m lang og veje 3 kg, Hannen sjælden over % m og % kg. Tværtimod den før gængse Opfattelse er Aalen en Dybhavsfisk, hvis Legepladser findes i Atlanterhavet udenfor Tusindmeter- kurven. Af dens Æg udvikles pelagiske Lar- ver, der af Havstrømningerne føres ind mod Kysterne og forvandles til smaa Aal, G 1 a s- a a 1 eller »Aalefaringer«, der gennemløber deres følgende Vækstperiode enten i de lave Kystvande eller i de Ferskvande, hvori de vandrer op. De voksende, endnu ikke køns- modne Aal kaldes efter Bugens Farve »gule A a 1«. Naar Væksttiden er afsluttet, omdan- nes de til »B 1 a n k a a 1« og vandrer tilbage til Dybhavet for at lægge Æg, hvorefter de dør. Indtil disse Forhold var opdagede, ansaa man fejlagtig de to Alderstrin for to forskel- lige Arter. Da Aalen er den økonomisk vig- tigste Fisk for de fleste frie, ferske Vande i Danmark, paabødes det allerede i Fiskeriloven af 1898 at lette Glasaalenes Opstigen forbi Stemmeværker ved »Aaletrapper«; men da disse har vist sig uhensigtsmæssige, paabyder den nu gældende Lov af 1907, at der i Op- gangstiden (15. April—1. Aug.) opsættes saa- kaldte »Aalepas«; disse laves oftest af Træ- uld, der holdes fast til Stigbordet med Staal- traadsvæv; Vandet risler foroven ind i Aale- passet gennem et Hul i Stigbordet, og for- neden naar Passet ned i Vandet ved Stigbor- dets Fod. Man har tillige i de senere Aar, efter 1908, begyndt at udsætte Glasaal, hen- tede fra Floden Severn, for Danmarks Ved- kommende c. et Par Millioner aarlig. I Dan- mark drives der hele Aaret igennem et vig- tigt Aalefiskeri med flere forskellige Redska- ber: Aalejærn, Kroge, Vaad, Aalebundgarn, Ruser og »Aalegaarde«, d. v. s. en ud fra Kysten gaaende »Rad« af Sten, Pæleværk, Risfletninger e. 1., yderst endende med en Ruse. Det er særlig de om Efteraaret fra Østersøen udad vandrende Blankaal, der fan- ges i Ruser, hvoraf der alene paa danske Kyster aarlig udsættes henved 50 000. Blandt Danmarks Saltvandsfiskerier kappes Aale- fiskeriet med Rødspættefiskeriet om Første- pladsen i Henseende til økonomisk Udbytte, og medtages Aalefiskeriet i de ferske Vande, overstiger det samlede Udbytte Rødspætte- fiskeriets. Baade fra Danmark og Sverige eksporteres betydelige Mængder til Tyskland og til England. Foruden fersk forekommer i Handelen saltet, røget (»Spicksaal«) og marineret Aal, d. v. s. Aal, der er kogt og derefter nedlagt i Eddike, Olie og Krydde- rier, sædvanlig skaaret i Stykker og sammen- rullet (»R u 11 e a a 1«). Røget Aal maa opbe- vares paa et tørt, køligt og luftigt Sted, da den er meget tilbøjelig til at antage fremmede Lugte. Marineret Aal maa forsendes i luk- kede Beholdere, opbevares paa et koldt Sted og stadig være helt dækket af Lagen. Aale- sk i n d er stærkt og sejt og benyttedes navn- lig tidligere til Piske og til at sammenbinde Plejlens to Stykker med; ligesom Flynder- skind har det ogsaa været brugt til at »klare Kaffen«. Garvet Aaleskind benyttes under- tiden til Bogrygge, Pengepunge o. a. — H a v- aalen (Conger vulgaris) lever ude- lukkende i Havet og bliver meget større end den almindelige Aal; men da dens Kød ikke er synderlig skattet som Næring, har den ringe økonomisk Betydning. A a 1 e k v a b b e, »Kvabbe«, »Aalekone« (Tånglak, Aalmutter; Viviparous 13 lenny; Zoarcés vivipare; Zoar- ces viviparus) en europæisk Kyst-Blød- finnefisk, der har en vis ydre Lighed med Aalen, men bl. a. føder Unger. Skønt dens Kød er ret velsmagende, benyttedes den tid- ligere næsten kun til Agn og som Foder til Dambrugsørreder; men i de senere Aar eks- porteres en Del, og en Del anvendes til Røg- ning. Den olierige Lever har tidligere været benyttet paa samme Maade som Torskelever. Aborre (Barsch; Perch; Perche; P e r c a f 1 u v i a t i 1 i s), en Brak- og Fersk- vands-Pigfinnefisk, der kan blive henved % m lang og veje 2—3% kg,, i Danmark dog sjælden over 1% kg. Den er udbredt over hele Europa og store Dele af Sibirien og Nordamerika. Dens Rovbegær gør den oftest til en Skadefisk, men da dens Kød er vel- smagende og fast, og den desuden taaler ret lang Transport, har den Betydning som Han- delsartikel. Dens tykke Hud kan bruges til Fremstilling af Lim, og de smukke, takkede Skæl anvendes undertiden ligesom forskel- lige Karpefisks Skæl til Fantasiblomster. Ansjos se under S i 1 d i denne Art. Brasen se under Karper. Brisling se under Sild. B r o s m e se under Torsk. Flyndere eller »Fladfisk« (S c h o 11 e n, Plattfische; Flounders; Plies; Pleuronectidae), en Familie af Blød- finnefiskene, let kendelig paa det stærkt sam- mentrykte Legeme. Det er Bunddyr, hvis Legeme holdes vendt med den ene, ufarvede^ flade Side, »Blindsiden«, nedad, medens den farvede, mere kødfulde »Øjenside« vender op. Under Larvens Forvandling fra en regelmæs- sig bygget Overfladefisk til en Bundfisk, vri- des Munden skævt om paa Blindsiden, og dennes Øje vandrer op paa den farvede Side.