Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fisk 281 Fisk stadig under Overvejelse og Udarbejdelse. I Limfjordens Bredninger »indplantes« _ aarlig Smaarødspætter, der hurtig vokser sig fede og værdifulde. Rødspættens Kød er bedst i Eftersommeren og Efteraaret; om Vinteren i Legetiden taber den sit Huld, men genvinder det i Foraaret og Forsommeren. Rødspætte- fiskeriet i de nordeuropæiske Farvande blev for Aaret 1908 opgjort til 75 Mill, kg, hvoraf c. 47 Mill, kg hidrørte fra Vesterhavet alene. — 6) Skrubben (F lun der; Floun- der; Flet; PI. flesus) har tornede Ben- knuder langs Ryg- og Gatfinnens Rod og bli- ver som Regel kun c. 0,3 m lang og i danske Vande sjælden over 1 kg vægtig. Den lever baade i salt, brakt og ferskt Vand, men dens Kød er bedst, jo mindre salt Vandet er. Den er ikke saa sejglivet som Rødspætten og hol- des vanskeligere levende i Dam. Da den des- uden er mindre velsmagende, staar den i ringe Pris og bortkastedes ofte tidligere; i de senere Aar er Prisen og dermed Fangsten dog stigende; og nu indplanter man endog Skrubber i forskellige danske Fjorde og Nor. — 7) Skærising eller »uægte Tunge«, norsk: Mareflyndre (Hundszunge; Pole-dab, Witch; Plie cy no glosse; PI. cyno glos sus) har langstrakt Omrids omtrent som Tungens og kan blive 0,5 m. I de danske Farvande forekommer den kun paa de dybeste Dele. I Skagerak er Fiskeriet paa Skærising det betydeligste næst efter Kullerfiskeriet og drives af udenlandske Trawldampere og af danske Snurrevaads- kuttere med smaamaskede Vaad. Det er sær- lig tiltaget i de senere Aar efterhaanden som Kutterfiskerne gik ud paa større Dybder. Næsten hele Fangsten eksporteres. — 8) Slethvarren (Tarbutt, Brill; Bar- bue; Rhombus laevis) har ligesom Pig- hvar et meget højt, næsten rhombeformigt Legeme, men har glatte Skæl. Den bliver siælden over 0,6 m lang. Dens Kød kan i Velsmag ikke maale sig med Pighvars, men er dog, især om Vinteren, ganske godt. — 9) Tungen (Seezunge; Common Sole; Sole; S ole a vulgaris) har Navn efter sin langstrakte, elliptiske Form. I danske Far- vande er den sædvanlig 0,3—0,4 m lang og vejer % kg, men ved England kan den blive dobbelt saa lang og veje 3 kg. Dens Kød er fast, hvidt og overordentlig velsmagende. Dets Gennemsnitspris staar kun tilbage for Laksens og Ørredens, og Tungen efterstræbes derfor stærkt. Da den ikke kan holdes le- vende, forsendes den i frossen Tilstand, især til Tyskland. Forel, se under Laks i d. Artikel. Gedden (Hecht; Pike; Brochet; E s o x 1 u c i u s), en Blødfinnefisk, udbredt over Størstedelen af Europa, Sibirien og de østlige Forenede Stater. Den lever baade i ferskt og brakt Vand og kan blive 1%—2 m lang og veje henved 30 kg; i Danmark bliver den dog ikke saa stor. Skønt udpræget Rov- fisk er den nyttig i stillestaaende Vande, fordi den der omsætter de mindre værdifulde Skal- lers Kød til det mere værdifulde Geddekød. Mange Steder klækker man derfor dens Æg og udsætter Yngelen. I rindende Vande med Laksefisk er den derimod ubetinget skadelig. Den fanges især i Ruser og i Vaad, naar det drejer sig om Erhvervsfiskeri; ellers med Kroge etc. De mindre Gedders Kød er bedst, Paa Grund af deres velsmagende Kød er mange Arter Genstand for en betydelig Fangst, og stor Betydning har Fiskeriet efter Flyndere netop i Danmark, hvor over 30 % af Saltvandsfiskeriets Indtægter hidrører der- fra, ganske særlig fra Rødspættefangsten. Udlandets Fiskere anvender oftest Trawl, der er forbudt i de danske Farvande; her benyt- tes navnlig det lettere Snurrevaad, hvilket har den Fordel, at saavel den indbragte Fangst som de udkastede Undermaalsfisk i langt højere Grad bevarer Levedygtigheden. Følgende nordiske Arter har størst økono- misk Interesse: 1) Helleflynderen, norsk: Kveiten (Heilbutt; Halibut; Flétan; Hippoglossus vulgaris) er den største af alle nordiske madnyttige Fisk; ira Norge kendes Eksemplarer paa henved 5 m Længde, vejende 240 kg; men de fleste, der fanges, er dog betydelig mindre, c. me- terlange og 17—25 kg vægtige. Halefinnen buer,.i Modsætning til de fleste andre Flyn- deres, indad. Helleflynderen er udbredt over det nordlige Atlanterhav, Ishavet og det nordlige Stillehav. Oftest fanges den fra Linedampere og Trawlere, men i danske Farvande paa Bakker eller med Snurrevaad, særlig ved Jydske Rev. Kødet er holdbart og kan derfor udskæres og sælges i mindre Partier. Finnerne er meget fede og forhand- les røgede eller saltede og tørrede (»Rav«); den fede Del af Bugen behandlet paa samme Maade kaldes »Ræk lin g«. — 2) Helle- fisk (H. hippoglossoides) ligner Helle- flynderen, men er mindre. Ved Grønlands Kyster er den Genstand for et ret betydeligt Fiskeri. Dens Kød er velsmagende og fedt; det minder, saltet og røget, i Smag om Laks- ens, men har en lysere, gul Farve. — 3) Ising, »S 1 e 11 e«, »P1 æ d e«, norsk>-San d- flyndre (K1 i e s c hr.e; Dab; Limande; Pleuronectes limand a) kendes bl. a. paa Sideliniens høje Bue>.oyer Brystfinnen. Den er ret velsmagende, riien vanskelig at forsende levende og derfor ikke Genstand, tor selvstændigt Fiskeri. Ofte fanges den sam- men med Rødspætterne, og en Del sælges til Ørredfoder eller lufttørres og forsendes i Bundter under Navnet »Skulle r«. — 4) Pighvar, ved Bornholm »Botte« (S tein- but t; Turbot; Rhombus maximus) er let kendelig paa Hudens mange Benknuder i Stedet for Skæl. Den kan blive henved 1 m lang og veje indtil 12 kg. Dens Kød er fast, hvidt og meget velsmagende, især i Tiden Sept.—Apr. Størstedelen af Danmarks Fangst udføres. — 5) Rødspætten (Scholle; Plaice; Plie; Pleuronectes pla- te s s a) kendes let paa Øjensidens rødlige Pletter. I danske Farvande naar den sjælden over 0,6 m’s Længde og 4—5 kg’s Vægt; i Østersøen er den altid mindre. Rødspætte- fiskeriet er det mest indbringende af de dan- ske Fiskerier og drives især med Snurre- vaad fra Motorkuttere. De senere Aars inten- sive Fiskeri i Kattegat og Vesterhavet har forringet Bestanden, og de store »Hanser« og »'Frederikshavnere« er bievne sjældnere. For Vesterhavets Vedkommende tør det maaske forventes, at den ufrivillige Fredning, den europæiske Krig har medført, vil vise en Til- tagen af de ældre, større og værdifuldere Aargange. Internationale Maalbestemmelser for at modarbejde Overfiskning er forøvrig