Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fisk
281
Fisk
stadig under Overvejelse og Udarbejdelse. I
Limfjordens Bredninger »indplantes« _ aarlig
Smaarødspætter, der hurtig vokser sig fede
og værdifulde. Rødspættens Kød er bedst i
Eftersommeren og Efteraaret; om Vinteren i
Legetiden taber den sit Huld, men genvinder
det i Foraaret og Forsommeren. Rødspætte-
fiskeriet i de nordeuropæiske Farvande blev
for Aaret 1908 opgjort til 75 Mill, kg, hvoraf
c. 47 Mill, kg hidrørte fra Vesterhavet alene.
— 6) Skrubben (F lun der; Floun-
der; Flet; PI. flesus) har tornede Ben-
knuder langs Ryg- og Gatfinnens Rod og bli-
ver som Regel kun c. 0,3 m lang og i danske
Vande sjælden over 1 kg vægtig. Den lever
baade i salt, brakt og ferskt Vand, men dens
Kød er bedst, jo mindre salt Vandet er. Den
er ikke saa sejglivet som Rødspætten og hol-
des vanskeligere levende i Dam. Da den des-
uden er mindre velsmagende, staar den i
ringe Pris og bortkastedes ofte tidligere; i de
senere Aar er Prisen og dermed Fangsten
dog stigende; og nu indplanter man endog
Skrubber i forskellige danske Fjorde og Nor.
— 7) Skærising eller »uægte Tunge«,
norsk: Mareflyndre (Hundszunge;
Pole-dab, Witch; Plie cy no glosse;
PI. cyno glos sus) har langstrakt Omrids
omtrent som Tungens og kan blive 0,5 m.
I de danske Farvande forekommer den kun
paa de dybeste Dele. I Skagerak er Fiskeriet
paa Skærising det betydeligste næst efter
Kullerfiskeriet og drives af udenlandske
Trawldampere og af danske Snurrevaads-
kuttere med smaamaskede Vaad. Det er sær-
lig tiltaget i de senere Aar efterhaanden som
Kutterfiskerne gik ud paa større Dybder.
Næsten hele Fangsten eksporteres. — 8)
Slethvarren (Tarbutt, Brill; Bar-
bue; Rhombus laevis) har ligesom Pig-
hvar et meget højt, næsten rhombeformigt
Legeme, men har glatte Skæl. Den bliver
siælden over 0,6 m lang. Dens Kød kan i
Velsmag ikke maale sig med Pighvars, men
er dog, især om Vinteren, ganske godt. — 9)
Tungen (Seezunge; Common Sole;
Sole; S ole a vulgaris) har Navn efter
sin langstrakte, elliptiske Form. I danske Far-
vande er den sædvanlig 0,3—0,4 m lang og
vejer % kg, men ved England kan den blive
dobbelt saa lang og veje 3 kg. Dens Kød er
fast, hvidt og overordentlig velsmagende.
Dets Gennemsnitspris staar kun tilbage for
Laksens og Ørredens, og Tungen efterstræbes
derfor stærkt. Da den ikke kan holdes le-
vende, forsendes den i frossen Tilstand, især
til Tyskland.
Forel, se under Laks i d. Artikel.
Gedden (Hecht; Pike; Brochet;
E s o x 1 u c i u s), en Blødfinnefisk, udbredt
over Størstedelen af Europa, Sibirien og de
østlige Forenede Stater. Den lever baade i
ferskt og brakt Vand og kan blive 1%—2 m
lang og veje henved 30 kg; i Danmark bliver
den dog ikke saa stor. Skønt udpræget Rov-
fisk er den nyttig i stillestaaende Vande, fordi
den der omsætter de mindre værdifulde Skal-
lers Kød til det mere værdifulde Geddekød.
Mange Steder klækker man derfor dens Æg
og udsætter Yngelen. I rindende Vande med
Laksefisk er den derimod ubetinget skadelig.
Den fanges især i Ruser og i Vaad, naar det
drejer sig om Erhvervsfiskeri; ellers med
Kroge etc. De mindre Gedders Kød er bedst,
Paa Grund af deres velsmagende Kød er
mange Arter Genstand for en betydelig
Fangst, og stor Betydning har Fiskeriet efter
Flyndere netop i Danmark, hvor over 30 %
af Saltvandsfiskeriets Indtægter hidrører der-
fra, ganske særlig fra Rødspættefangsten.
Udlandets Fiskere anvender oftest Trawl, der
er forbudt i de danske Farvande; her benyt-
tes navnlig det lettere Snurrevaad, hvilket
har den Fordel, at saavel den indbragte
Fangst som de udkastede Undermaalsfisk i
langt højere Grad bevarer Levedygtigheden.
Følgende nordiske Arter har størst økono-
misk Interesse: 1) Helleflynderen,
norsk: Kveiten (Heilbutt; Halibut;
Flétan; Hippoglossus vulgaris) er
den største af alle nordiske madnyttige Fisk;
ira Norge kendes Eksemplarer paa henved
5 m Længde, vejende 240 kg; men de fleste,
der fanges, er dog betydelig mindre, c. me-
terlange og 17—25 kg vægtige. Halefinnen
buer,.i Modsætning til de fleste andre Flyn-
deres, indad. Helleflynderen er udbredt over
det nordlige Atlanterhav, Ishavet og det
nordlige Stillehav. Oftest fanges den fra
Linedampere og Trawlere, men i danske
Farvande paa Bakker eller med Snurrevaad,
særlig ved Jydske Rev. Kødet er holdbart
og kan derfor udskæres og sælges i mindre
Partier. Finnerne er meget fede og forhand-
les røgede eller saltede og tørrede (»Rav«);
den fede Del af Bugen behandlet paa samme
Maade kaldes »Ræk lin g«. — 2) Helle-
fisk (H. hippoglossoides) ligner Helle-
flynderen, men er mindre. Ved Grønlands
Kyster er den Genstand for et ret betydeligt
Fiskeri. Dens Kød er velsmagende og fedt;
det minder, saltet og røget, i Smag om Laks-
ens, men har en lysere, gul Farve. — 3)
Ising, »S 1 e 11 e«, »P1 æ d e«, norsk>-San d-
flyndre (K1 i e s c hr.e; Dab; Limande;
Pleuronectes limand a) kendes bl. a.
paa Sideliniens høje Bue>.oyer Brystfinnen.
Den er ret velsmagende, riien vanskelig at
forsende levende og derfor ikke Genstand, tor
selvstændigt Fiskeri. Ofte fanges den sam-
men med Rødspætterne, og en Del sælges til
Ørredfoder eller lufttørres og forsendes i
Bundter under Navnet »Skulle r«. — 4)
Pighvar, ved Bornholm »Botte« (S tein-
but t; Turbot; Rhombus maximus)
er let kendelig paa Hudens mange Benknuder
i Stedet for Skæl. Den kan blive henved 1 m
lang og veje indtil 12 kg. Dens Kød er fast,
hvidt og meget velsmagende, især i Tiden
Sept.—Apr. Størstedelen af Danmarks Fangst
udføres. — 5) Rødspætten (Scholle;
Plaice; Plie; Pleuronectes pla-
te s s a) kendes let paa Øjensidens rødlige
Pletter. I danske Farvande naar den sjælden
over 0,6 m’s Længde og 4—5 kg’s Vægt; i
Østersøen er den altid mindre. Rødspætte-
fiskeriet er det mest indbringende af de dan-
ske Fiskerier og drives især med Snurre-
vaad fra Motorkuttere. De senere Aars inten-
sive Fiskeri i Kattegat og Vesterhavet har
forringet Bestanden, og de store »Hanser« og
»'Frederikshavnere« er bievne sjældnere. For
Vesterhavets Vedkommende tør det maaske
forventes, at den ufrivillige Fredning, den
europæiske Krig har medført, vil vise en Til-
tagen af de ældre, større og værdifuldere
Aargange. Internationale Maalbestemmelser
for at modarbejde Overfiskning er forøvrig