Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fisk 282 Fisk og de betales højt i Tyskland til Stegning. Andetsteds spises den bl. a. tørret, saltet og røget, hvilket medfører Farer for at faa Bæn- delorm af de Tinter, der kan findes i dens (som i andre Ferskvandsfisks) Kød. Guldfisk se Karper i d. Artikel. Hajer (Haifische; Sharks; Re- gains; Squalida) er en Underorden af de saakaldte Tværmunde, Fisk, hvis Krop i Almindelighed er langstrakt, fortil løbende ud i et spidst eller rundt Hoved, bagtil i en ret stor, skæv Hale. Huden er sædvanlig besat med smaa Tænder, og den paa Hovedets Un- derside siddende Mund er forsynet med flere Rækker meget kraftige Savtænder. Nogle af dem, f. Eks. Brugden, er meget store Dyr, indtil 15 m lange (undtagelsesvis indtil 23 m), medens andre kun naar en Længde af c. 0,5 m. Flere af dem er Genstand for Fiskeri, saa- ledes den ved det vestlige Norge levende Haagjæle, den sortmundede Rød- haj, Pristiurus melanostomus, der naar en Længde af 0,5—1 m, og hvis Kød spises, medens Skindet, ligesom forskellige andre Slags Hajskind, benyttes til Polering af Træ og Metaller. Brugden, Brygden, Seiache maxima, der findes udbredt over hele Atlanterhavet og Middelhavet, har tidligere været fanget i meget betydelig Mængde ved Norges Kyster, hvor Fangsten paa den drives paa lignende Maade som Hval- fangsten ved Hjælp af Harpuner, men den er i alt Fald foreløbig bleven for sjælden til, at en ordnet Fangst kan lønne sig. Af Fisken benyttes kun den meget store Lever, der bru- ges til Udkogning af Tran. Sildehajen, H a a e n ell. Haabranden, Lamna cor- nu b i c a, er den største af de i danske Far- vande sædvanligt forekommende Hajer, idet den naar en Længde af 3—3,5 m. Den noget undersætsige, paa Ryg og Sider sorte, paa Bugen hvide Krop er langs med hver Hale- side udstyret med en Længdekøl. Ogsaa af denne Fisk bruges kun Leveren til Trankog- ning. Havkalen, Haakalen, Haa- kj ærringen, Grønlandshajen, S om- ni o su s microcephalus, der naar en Længde af 4,5—7,5 m, og som udmærker sig ved sit lille Hoved og sine forholdsvis smaa Finner, forekommer i Mængder ved det nord- lige Norges Kyster, ved Island og Grønland. Den fanges ved Grønlands og Islands Kyster, i Fjordene i det nordlige Norge og paa Ban- kerne i det aabne Hav mellem Norge og Spits- bergen ved Hjælp af stærke Hampeliner, i hvilke der ved Hjælp af en Jærnkæde er op- hængt en stærk Jærnkrog, som angles med et Stykke Fisk. I Norge benyttes kun Leveren til Trankogning, men paa Island og Grønland spises ogsaa Kødet, ligesom Skindet benyttes til Sko, Seletøj o. 1. P i g h a i e n, A c an- thias vulgaris, der har en stærk og spids Torn forrest i hver af de to Rygfinner, fore- kommer almindelig i de nordlige Farvande og fanges bl. a. ikke sjælden ved Vesterhavets Kyster, hvor dens Kød saltes og røges. — Se iøvrigt Fiskehud og Tran. Helt se Laks i d. Artikel. Hornfisk, norsk: Horngjæle (Horn- hecht; Garfish; Orphie; Belone a cus), en Blødfinnefisk af Makrelgeddernes Familie, udbredt fra Trondhjem Fjord til Mid- delhavet, let kendelig paa sin langstrakte Krop og sit »Næb«. Den kan blive henved 1 m lang | og veje over 1 kg. Den er en pelagisk Van- drefisk, og i de danske Farvande viser den sig kun om Foraaret og Sommeren, bl. a. for at gyde i Bændeltangen. I Aug.—Septbr. træk- ker den ud til Atlanterhavet. Under sine Kyst- vandringer fiskes den med Bundgarn og sær- lige Vaad og Kroge, der ved Flydere holdes nær under Overfladen. Kødet er tørt, men dog velsmagende. Dets Pris veksler meget i de forskellige Lande, fordi de grønne Ben (der indeholder Vivianit) afskrækker en Del Men- nesker fra at spise det; i Aar, da Gennem- snitsprisen i Sverige var 50 Øre pr. kg, var den saaledes i Danmark 25 Øre, i Tyskland 18 Øre og i Nederlandene endog kun 11 Øre. Hvilling se Torsk. Ising se Flyndere. K a b 1 i a u se Torsk. Karper (Cyprinidæ), en Familie af Blødfinnefisk, der alle lever i Ferskvand. Føl- gende nordiske Arter har økonomisk Inter- esse: 1) Brasen (Ble i, Brachsen, Bream; Bréme; Abramis brama) er en af Nordeuropas største Ferskvandsfisk; dens almindelige Længde er 0,3—0,4 m og Vægten et Par kg, men der kendes Former paa 8—10 kg. Den ynder stillestaaende eller langsomt rindende Vande med Ler- eller Dyndbund, af hvis Smaadyr den lever. Brasener over 1 kg er fede og velsmagende. De fanges i Vaad, særlig om Vinteren, og forsendes fra Dan- mark levende til Tyskland i Jærnbanevogne med Vandbeholdere, i hvilke der sørges for Luftfornyelse. — 2) Guldfisk (Cyprinus aur atus) bliver i Hjemlandet Kina indtil % m, men i Europa kun halvt saa lange. I fri Tilstand ligner de nøje Karudser og er maa- ske i Virkeligheden ikke artsforskellige fra disse. Omkring Aar 1000 paabegyndtes i Kina Forædlingen af Guldfisk til Prydfisk, og de indførtes derfra til Europa, hvor der nu, sær- lig i Oldenburg, Frankrig og Italien, findes store Opdrætningsanstalter, som forsyner hele Verden med Akvarieguldfisk. Alene de For- enede Staters Forbrug anslaas til c. 2 Mill. Stk. Kineserne har frembragt flere mærkelige Afarter, hvoraf »Slørhaler« og »T e 1 e- s k o p f i s k« (med stilkede Øjne) er de mest bekendte. — 3) Karpe (K arpfen; Carp; Carpe; Cyprinus carpi o) er en op- rindelig østasiatisk Fisk, der efterhaanden er udbredt over næsten hele Europa indtil Syd- borge og Mellemsverige og endvidere er ind- ført i Nordamerika, Australien og paa de ost- indiske Øer. Overalt blev den indført som Dambrugsfisk og har derpaa forvildet sig i de frie Vande. Karpeavlen i Europa menes at stamme fra Egnene ved nedre Donau og Måh- ren. I Danmark fandt den første Karpeavl Sted vistnok noget ind i det 16. Aarh. Peder Oxe forbedrede den ved at hjemføre gode Stamfisk fra Frankrig til Gisselfeld, hvis nu eksisterende Karpedamme delvis er anlagt af ham. Karpen kan blive meterlang og veje en Snes kg, men Salgskarper lader man oftest kun blive indtil 1—1% kg vægtige. Føden bfcstaar baade af Smaadyr og Plantestoffer, or under gode Forhold vokser Karpen meget hurtigt. Paa Karpeavlens Omraade er Østrig det førende Land, men ogsaa i Tyskland og Rumænien er Avlen betydelig. I Danmark er Sommermiddelvarmen noget for ringe til ret at fremme Avlen; dog findes her for Tiden en halv Snes større Karpedambrug, de fleste paa