Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fisk 283 Fisk at lege. I danske Have fanges den baade om- kring Bornholm og i Kattegat og Skagerak; men kun Aaerne i Jylland, særlig Gudenaa og de vestjydske Aaer, besøges regelmæssigt af den. Under sine Vandringer skifter den Farve: i Havet er den en »B 1 a n k 1 a k s«, i fersk Vand bliver jien en mørkplettet »farvet Laks« Sjælland. Produktionen sælges levende til , Tyskland, hvor kogt Karpe vurderes højt. Som særlig Lækkerbidsken gælder »Karpe- tungen«, en meget fed Kødpude bagtil paa Ganen. Ved Menneskets aarhundredgamle Forædling af Karper er frembragt mange Racer, bl. a. »S p e i 1 k a r p e n« med faa, men meget store Skæl, og den nøgne, tykhudede »Læ d e r k a r p e«. — 4) K a r u d s e (svensk: Ruda; Karausche; Crucian Carp; Carassin; Carassius vulgaris) op- træder under to, ved Overgangstrin forbundne Former, den større, mere oprindelige S ø- k a r u d s e, der bliver indtil % m og kan veje over 3 kg, og den lille, vantrevne men sejg- livede Damkarudse, der sjælden bliver over en Snes cm og findes i næsten hvert Vandhul. I Danmark har Karudsen ikke nævneværdig Betydning som Madfisk, da den her oftest kun naar ringe Størrelse. Højest vurderes dens Kød i Sverige og Rusland. — 5) Løje ell. »Løjer«, fejlagtig ogsaa kaldet »Strømskalle« (Uckelei, Laube; Bleak; Ab let te; Aspius alburnus), bliver, kun 10—20 cm, og da dens Kød tilmed er tørt, spiller den ingen Rolle som Madfisk. Den fiskes dog (i Danmark særlig i Esrom Sø), fordi der af dens Skæl i tyske og från^ke Fa- brikker udvindes den til Fremstilling af »ro- merske Perler« benyttede »Essence d’orienfF eller Perleessens (s. d.). — 6) Skalle ell. »Graaskalle« (svensk: Mort; Plotze; Roach; Garden; Leuciscus ruti- lus) er paa Grund af de mange haarde Ben i Kødet lidet yndet som Menneskeføde og staar i lav Pris. Ved sin Mængde kan den dog have Betydning for Erhvervsfiskeriet, og i Randers Fjord spiller den for Tiden endog en større Rolle end Laks og Ørred. Fangsten sker i Ruser, Vaad og Sættegarn, og Udbyt- tet gaar især til Tyskland. Som Agn og Fo- derfisk har saavel Skallen som Karudsen Be- tydning. — 7) Suder (Schleie; Tench; Tanche; Tinea vulgaris), en meget smaaskællet Karpefisk, der i Skandinavien sjælden bliver over 0,2—0,3 m lang med en Vægt af et Par kg. I Norge findes den kun indført et Par Steder i de sydlige Egne. Dens Kød har i de senere Aar vundet i Ry, efter at man har paabegyndt Suderavl i Damme. Den er mest velsmagende og har størst Handels- værdi, naar den kun vejer 1ls kg; saadanne »Portionssudere« opdrættes bl. a. ved Frij- senborg og Saltbækvig og forsendes levende til Tyskland. Karudse se Karper. Kielersprot se Sild. Klipfisk se Torsk. Kuller se Torsk. Laks (Salmonidæ), en i økonomisk og sportslig Henseende værdifuld Familie af Blødfinnefisk, let kendelig bl. a. paa den straaleløse »Fedtfinne« mellem Ryg- og Hale- finnen. Ubetinget vigtigst er de to først- nævnte af følgende skandinaviske Arter: 1) Laks (Lachs, Salm; Salmon; Sau- mon; Salmo salar) kan blive over 1,5 m lang og veje 36 kg, men bliver i Danmark dog næppe over 1,25 m og 25 kg. Den er en Vandrefisk, som er udbredt over Kysthavene og de deri mundende Vandløb i det nordlige Atlanterhavs nordlige Omraade. og de for- holdsvis varmere Dele af Ishavsomraadet. Fra Havet vandrer den op i Vandløbene for sølvglinsende mørkplettet »farvet Laks« — to Former, der tidligere fejlagtig antoges for forskellige Arter: Den graadige Blanklaks er federe og værdifuldere end den farvede Laks, der som Regel ikke synes at tage videre Føde til sig og derfor afmagres. Særlig den udlegede Laks, som søger tilbage til Havet og kaldes »N e d f a 1 d s 1 a k s«, er af ringere Værdi. Fredningsbestemmelser tilsigter at beskytte Laksene mod altfor hensynsløst Fiskeri i Legetiden og som Nedfaldslaks., og ved kun- stig Befrugtning og Klækning af Æggene søger man at forøge Bestanden. Blanklaks fanges særlig ved Bornholm, hvor der sættes »Lakselænker«, hvis Kroge hænger noget un- der. Overfladen. I Vandløbene fanges de, for Erhvervsfiskeriets Vedkommende, dels i faste Fiskeindretninger (»Laksegaarde«), dels med Ruser, Drivgarn og Vaad. Kødet staar som bekendt i høj Pris, indtil 6 Kr. pr. kg. Det anvendes dels røget, dels friskt kogt eller henkogt i Daaser. Al henkogt Laks er dog næppe virkelig Laks, men ofte i bedste Fald Ørred. Den indførte, frosne amerikanske Laks, der senere røges, kan ikke maale sig med den europæiske i Godhed. — 2) Ørred (Forelle; Trout; Truit; Salmo trut- t a) ligner meget Laksen, men er betydelig mindre. Efter Levevisen skelner man mel- lem en Vandreform, »Havørreden«, hvis Levevis er som Laksens, og to Standformer, der forbliver i det ferske Vand, men hvoraf den ene, »Søørreden«, opholder sig i Søer og gaar op i disses Tilløb for at lege, medens den anden, »Bækørreden«, lever al sin Tid. i Vandløbene. Havørreden er den mest oprindelige Form, der ogsaa i Størrelse kommer Laksen nærmest (1 m, 6—12 kg), medens Bækørreden i Danmark kun bliver % m lang og 1 kg vægtig. Bækørreden be- varer Pletterne hele Livet igennem, medens de to andre skifter Farve ligesom Laksen. I endnu højere Grad end Laksen er Ørreden paa Grund af sin sportslige og økonomiske Værdi Genstand for kunstig Klækning, og alene i Danmark er der for Tiden c. 300 Ør- reddambrug med et samlet Vandareal af over 200 ha og med godt 3000 Damme; de fleste ■ findes i de sydlige Egne af Jylland. Hoved- produktionen herfra eksporteres som smaa saakaldte »Po r t i o n s ø r r e d« (Vs kg) til Tyskland, hvor netop denne Størrelse beta- les med særlig høj Pris. — Laksens og Ørre- । dens store Formrigdom har medført megen Navneusikkerhed; nedenfor findes en Over- sigt over nogle af de mest gængse Betegnel- ser og deres Betydning: »Laks« = blank Laks eller blank Ørred. »N e d f a 1 d s 1 a k s« = mager, udleget i Laks. » K r o g 1 a k s« — Hanlaks med Underkæbe- . krog (en sekundær Kønskarakter). »Laksørred« = farvet Laks ell. farvet Havørred. ■ »Gr a al ak s« og »G r a aør r ed« = far- vet Havørred. » B1 a n k 1 a k s« = Laks.