Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 Fisk 284 Under- udleget smaa Blank- Fisk de bageste Rygfinner er opløst i en Række bløde Smaafinner. 1) Stor økonomisk Be- tydning har Arten Makrel (M akril; Makrele; Mackerel; Maquereau; Scomber scomber), udbredt over hele ' det nordlige Atlanterhav, Middelhavet og Østersøen. Den bliver indtil % m og kan I veje 1 kg men er oftest mindre. Den er en vandrende Stimefisk, der om Foraaret kom- mer ind i danske Farvande for at lege og om Efteraaret vandrer ud igen. Efter Legningen æder den sig fed og er derfor bedst om Efter- sommeren. Den fanges paa Kroge med »Dørg«, d. v. s. en lang Line med tungt Sænkebly; men desuden tages den i Bund- garn, Drivgarn og med Landdragningsvaad. Kødet er velsmagende, men ikke meget hold- bart, hvorfor Fisken maa forsendes paa Is i eller sendes røget, saltet eller nedlagt i Daa- ser. Fra Norge og Sverige eksporteres be- tydelige Mængder saltet Makrel til U. S. A. — 2) Thunfisk, Thy nnu s, er en Slægt af Makrelfamilien, af hvilken den almindelige Thunfisk (Makrelstørje, Størje, »Sprin- ger«, T h y n n u s vulgaris) navnlig lever i Middelhavet og Sortehavet, men ogsaa gaar nord paa langs Norges og Sveriges Ky- ster og om Sommeren navnlig findes i Katte- ... _______ ______________ Den minder i Udseende om Makrelen, er paa Oversiden blaaligsort, har et af store Skæl dannet, hvid- blaat Brystpanser og er paa Siderne og Bu- gen graa med hvide Pletter og Baand. Den naar en Længde af 2—4 m og en Vægt af over 500 kg. Den forfølger navnlig alle Slags Sild og kommer paa Jagten efter Sild og Brisling ikke sjælden i betydeligt Antal til Norges Kyster. I stor Maalestok drives Fangsten fra ældgammel Tid i Middelhavet, og Kødet, der er svagt rødligt, benyttes hovedsagelig i saltet Tilstand som Fødemid- del for den fattige Befolkning og til Pro- viantering af Skibe. En Del bliver dog og- saa nedlagt i Olie og Krydderier for at be- nyttes som Hors d’æuvre. Af Indvoldene og Hovedet udkoger man en Slags Tran, og Rog- nen benyttes til Fremstilling af en Slags Ka- viar, B o t a r g a (s. d.). Naar den kun saa sjældent fanges i Skandinavien, hvortil den kommer om Sommeren og Efteraaret, er Grunden den, at man her ikke er forsynet med de til dens Fangst fornødne særlige og meget stærke Fangstredskaber. Mallen (Wels; Sheat-Fish; Mal; S i 1 u r u s g 1 a n i s) er let kendelig paa sine store Skægtraade og smaa Øjne. Den er Europas største Ferskvandsfisk blandt Ben- fiskene og kan blive over 4 m lang og veje c. 300 kg. Særlig udbredt er den i det syd- østlige Europa og mangler helt i Norge og England I Danmark udsattes den af Munke i Sorø Sø, men uddøde, indtil der 1880 atter udsattes Maller, hvoraf dog ingen er fanget siden 1897. Den er sejglivet og taaler lang Forsendelse; som ung er dens Kød ret vel- smagende, men senere sejgt og trannet. I Sydrusland har Fangsten stor Betydning (aarlig c. 4,2 Mill, kg); den saltes ofte, og af Svømmeblæren laves en Slags Husblas (c. 16.000 kg aarlig). Huden benyttes af Tarta- rer og Sydrussere til Vinduesruder og til at »Forel« = Bækørred eller lille Hav- ell. Søørred (rødplettet). »K r o g ø r r e■ d« = Hanørred med kæbekrog. »Hvidørred« -- Blankørred. »N e d f a I d s ø r r e d« — mager, Ørred. »S i g g e n« (Bornholm) ørred. Af andre Ørredarter er de vigtigste: Regn- bueørred (S. i r i d e u s), der bliver 75 cm os, kan veje 7 kg. Dens Hjem er Stillehavs- floderne i U. S. A. Herfra førtes dens Æg til Japan 1877, til Europa 1892, og den er nu spredt over næsten hele Jorden. Den egner sig nemlig fortrinligt til Opdræt i Damme, bl. a. paa Grund af sin hurtige Vækst. Dog er dens Kød knap saa anset som Ørredens. Dens danske Benævnelse er en direkte Over- sættelse af dens amerikanske Navn: Rain- bow trout (tysk: Regenbogenfo- r e 11 e). — Ligeledes indført fra Nordamerika er Kildeørreden (amerikansk: Brook trout; tysk: Bachsaibling; S a 1 m o f o n t i n a 1 i s). Midt i Halvfjerdserne be- gyndte Amerikanerne at klække dens Æg i Damme, og kort efter førtes den til Europa, hvor Arten nu er udbredt i mange Ørred- dambrug og fra disse forvildet til de frie gat, Øresund og Bælterne. Vande. — Fjeldørred (Saibling, S. a 1 p i n u s) kan veje godt 7 kg og har hjemme i Alpernes, Skotlands og Skandinaviens Fjeld- vande og i de arktiske Egne. Den har mest Interesse som Sportsfisk. — Af andre Lakse- fisk anføres: 3) Helt (svensk: S t o r s i k, C o r e g o nu s lavaretus) optræder un- der to Former, den egentlige Helt, der har buet, tryneformet Snude, og den spidssnudede »S n æ b e 1«. I Danmark findes den i større Mængde kun i Limfjorden og Vestjylland. Naar den er fed, er den meget velsmagende; fra Danmark udføres den mest til Tyskland. — 4) Heltling = Lille Maræne (svensk: Laksesild; C. albula) en lille, sildelignende Art. der særlig er udbredt i Østersølandene. I Sverig og Finland er den Genstand for et betydeligt Fiskeri. - Den sma- ger fortrinligt. Af dens Rogn tilberedes en Slags Kaviar. I Danmark og Norge er den uden økonomisk Betydning. — 5) Smelt (norsk og svensk: Nors; Stint; Smelt; Eperlan; Osmerus eperlanus) bli- ver c. 30 cm. I Danmark har Fiskeriet der- paa (særlig i Ringkøbing Fjord) kun ringe ’Betydning; men i Seinen, Themsen, Elben, Målarens Udløb gennem Stockholm samt i de finske og russiske Floder og nordtyske Haff’er fiskes under Legevandringerne bety- delige Mængder til Menneskeføde. Kødet har en aparte, i Rusland højt skattet, agurke- agtig Lugt, der dog forsvinder ved Stegning eller Ristning. — 6) Stalling (norsk og svensk: Harr; Aesche; Grayling; Ombre; Thymallus vulgaris) kan blive indtil 60 cm og veje indtil 3-—4 kg og er udbredt over Størstedelen af Europas fer- ske Vande, i Danmark dog kun i de vestjyd- ske Aaer fra Storaaen sydefter. Den har en ejendommelig Lugt af Timian (deraf dens Artsnavn) men smager iøvrigt fortræffeligt. Makrelfisk (Scombridae) er graa- dige Højsøfisk, der har en vid Udbredelse og smelte Tran af til Lamper, foretager aarlige Vandringer ind til Kysterne. __.... ______ _____ ____ De er alle let kendelige paa, at Gatfinnen og mundede Fisk, der navnlig udmærker sig ved Rokker er en Underorden af de tvær-