Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fisk 285 Fisk Hovedets og Kroppens fladtrykte Form, ved den tynde, piskeformede, ofte næsten finne- løse Hale og ved de store Brystfinner, der ud- gaar vandret fra Legemets Siderande, saa- ledes at de sammen med Hovedet danner en stor bred Skive. Paa dens Overside sidder Øjnene, medens Gællespalterne og den store, med talrige flade, knudeformede Tænder for- synede Mund sidder paa Undersiden. Flere Arter er Genstand for Fiskeri, saasom S øm- eller P i g r o k k e n, Raja c 1 a v a t a, der i Vesterhavet naar en Længde af 1,5 m, sydli- gere en Længde af 4 m, den glatte Rokke, R. Bat is, o. fl. a. Arter, hvis Kød er meget velsmagende, hvorfor de er en almindelig Han- delsvare i hele Mellem- og Sydeuropa, medens de i Danmark næsten udelukkende spises i Vestjylland. Leveren af flere Arter benyttes ogsaa til Fremstilling af Tran. Sandart (norsk: Qjors; svensk: Gos; Sander, Zander; Perch-Pike; Lu- cioperca sandra) er beslægtet med Aborren, men mere langstrakt og uden Pig bagtil paa Overgællelaaget. Den kan blive over 1 m lang og veje over 10 kg. Vokser hurtigt og er derfor fordelagtigere end Abor- ren. Skønt den egentlig er en europæisk Ferskvandsfisk, gaar den ud i Østersøen og fanges undertiden ved de danske Østersø- kyster. Nu udsættes Sandarten flere Steder i Danmark, hvor den sikkert har en betyde- lig Fremtid for sig i den rationelle Fiskeri- drift. I Sverige findes den særlig i de østlige Egne; i Norge kun i Qlommen og dens Op- land. Kødet er velsmagende, men Fiskene kan ikke forsendes levende, da de saarer hverandre med Rygfinnens spidse Pigstraaler. Sildefamilien (Clupeidæ), cn:.Jr a- milie af Blødfinnefisk, hvis fleste Arter lever i Havet som Stimefisk, der fører et pelagisk Liv og hvis Føde væsentlig bestaåi af »Svæv«. Følgende Arter er Genstand for $[egfet be- tydelige Fiskerier, særlig i de tempererede Have: 1) Silden (Hering; Herring,? Hareng; Clupea harengus) kan naa en Længde af indtil 43 cm, men dens Gen- nemsnitsstørrelse er for voksne Sild: ved Is- land 34—36 cm, ved det nordvestlige Norge 33 cm, ved England og Bohuslån 30 cm, i Øresund 27 cm, ved Bornholm 22 cm og i den indre Østersø 15—21 cm, den saakaldte »S t r ø m m i n g«. Man kan i store Træk skelne mellem H a v s i 1 d, der yngler i aabent Vand til forskellige Tider, mest dog om Efter- aaret og Vinteren, og Kystsild, der yng- ler i Brakvand i Foraarsmaanederne. Nogle Sild foretager store Vandringer: fra det nord- lige Atlanterhav ind under Norges Kyst, dels om Sommeren (»S o m m e r s i 1 d«, »Fed- sild«) som Ungsild paa Jagt efter Føde, dels som Vintersild for at lege sidst paa Aaret '(»S t o r s i 1 d e n« ved det nordlige Norge) eller i Aarets første Maaneder (»Va a r s i 1- den« eller »G r a a b en s i 1 d e n« ved Nor- ges Sydvestkyst). Fra Skagerak og det nord- lige Vesterhav gaar Silden (»Skagerak«- eller »Bohus s ild«) ind til Norges Skage- rakskyst eller til Bohuslåns Kyst for at yngle. I danske Farvande findes dels »H ø s t s i 1 d«, der hører til i Vestehavet men i August og Oktober søger ind for at gyde, dels foraars- legende Standformer, »Va a r s i 1 d«, der er mindre og magrere. Varebetegnelserne »S t o r s i 1 d«, »V a a r s i 1 cl« og »Flom m e- s i 1 d« hentyder til Størrelse, Fangsttid og Fedme. Sildens Føde, der i Norge kaldes »Aat« (beslægtet med »æde«), bestaar næ- sten udelukkende af omkringdrivende Smaa- clyr, som den sier fra Svævet ved Hjælp af sit fine Qællegitter, først og fremmest af Vandlopper (Copepoder). Dens Vandringer er meget afhængige af Havstrømme og andre hydrografiske Forhold og gaar delvis netop ud paa at følge den Vandmasse, hvis Salt- holdighed, Varmegrad og Svæv passer den. Ogsaa Ynglevandringerne paavirkes heraf, og det beror f. Eks. derpaa, om Skagerak- silden søger til Norges Kyst eller til Bohus- lån for at lege. Alt Sildefiskeri af Betydning foregaar med Garnredskaber, i stor Stil med den saakaldte »Snurpe-« eller »Snærpenot«, et fra Amerika indført Redskab, der i rum So kan indespærre en hel Sildestime, men er ret kostbar. »Hildingsgarnene« sættes enten ved Bunden Natten over eller anbringes svæ- vende i lodret Stilling lige under Vandskor- pen eller i nogen Dybde, fastgjort til hin- anden i en lang »Lænke«, hvis ene Ende er bundet til Baaden, der driver med Garnene Natten igennem. Dette Drivgarnsfiskeri kal- des ved Bornholm at »vrage Sild« eller at »ligge paa Vrag«. I de senere Aar trawles der Sild i Skagerak og Vesterhavet med særlige Sildetrawl. I norske og islandske Fjorde indespærrer, »stænger«, man jævnlig Sildestimerne med mægtige Qarnvægge og kan derved gøre kolossale Fangster; ved eet eneste »Stæng« kan der tages tusindvis af Tønder, en enkelt Gang endog 30.000 Tønder. Drejer det sig om store Fangster, skal Sil- den helst saltes, og man lader den da gaa indespærret, indtil den har tømt sin Tarm- kanal for »Aaten«. Allerede fra meget gam- mel Tid har man saltet Silden eller tørret den i Røg. Oprindelig »rundsaltede« man den hel, men Hollænderne fandt paa at tage Gæller og Indvolde ud, »gane« eller »gælle« Silden, og dette gøres nu næsten altid. Den saltede Sild gaar under forskellige Benæv- nelser som »Spegesild«, »Flommesild«, og »Matjes«, af hvilke de to sidste særlig beteg- ner den fede Ungsild. Medens Nedsaltning særlig foregaar, hvor de meget store Fiske- rier finder Sted, sælges de fleste danske Sild ferske, eller de røges; de er ikke tilstrække- lig fede til at saltes. Paa Bornholm og andre Steder hænges Silden op i Røg af Elletræ, gerne parvis, men en Mængde danske Sild sendes til Røgerierne i Eckernforde. Ved de store bohuslanske, norske, islandske o. a. Sildefiskerier saltes det meste. Mindre Sild og Halestykket af større bruges ogsaa til Nedlægning i Hermetikindustrien, ofte som »Sardin«. Silden spiller en uhyre Rolle som et billigt Næringsmiddel i mange Lande. Fa- brikker til Udvinding al Sildeolie af ellers uafsættelige Sildemængder findes f. Eks. paa Island. Paa Grund af Sildens ensartede Stør- relse i hver Fangst og indenfor hvert Vand- omraade opgives Fangstmængderne fra gam- 'mel Tid og endnu i 01 (å 80 Stk.) og ikke i Vægt. Vægten pr. 01 er meget forskellig ef- ter Farvandene, c. 10 kg i Skagerak og Kat- tegat, 6 kg i den vestlige og kun 3 kg i den egentlige Østersø. Prisen pr. 01 aftager ind- efter mod Østersøen: Vesterhavet Kr. 1,53, Kattegat Kr. 1,20, den egentlige Østersø Kr. 0,33. Det nordeuropæiske Sildefiskeri opgives