Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Foderstoffer
301
Foderstoffer
Undersøgelser af rene Handelsvarer. Som det
vil ses af de forneden i hver Rubrik med
Kursiv trykte Tal, der angiver Minimums- og
Maksimumsindholdet af den paagældende Be-
standdel, varierer imidlertid de forskellige
rene Foderstoffers Sammensætning indenfor
saa vide Grænser, at Kendskabet til det gen-
nemsnitlige Indhold af Værdistofferne
langtfra har den Betydning, der sædvanlig til-
lægges det.
Vil man efter en saadan Analyse og Foder-
stoffets Pris bedømme et Foderstofs Værdi,
da er det ingenlunde altid lige let. Naar Ta-
len er om ensartede Foderstoffer, f. Eks. Olie-
kager indbyrdes eller Foderstoffer, der alle
er særlig rige paa Kulhydrater, indbyrdes, da
kan en umiddelbar Sammenligning som Regel
fore til et Resultat, men hvor det gælder en
Analyse af Bomuldsfrøkager udviser et Ind-
hold af 14 % Fedt, 43 % kvælstofholdige Stof-
fer og 19 % kvælstoffri Ekstraktivstoffer, bli-
ver Næringsforholdet i en saadan Kage = 43:
(2,5 X 14 + 19) = 43 : 54 = 1: 1,256. Sæd-
vanlig betegnes et Næringsstofforhold i det
samlede Foder af 1:4 til 1:7 som det nor-
male, og des mere et Foderstofs Næringsstof-
forhold afviger herfra, des mere ensidigt
siges det at være, idet selvfølgelig Forholdet
bliver størst ved særlig kvælstofrige Foder-
stoffer, mindst ved kvælstoffattige og kul-
hydratrige Foderstoffer. Det bliver derfor
Landmandens Sag at sammensætte Dyrenes
Næring saaledes, at den kommer til at bestaa
af en passende Blanding af uensartede Foder-
stoffer, et Forhold, hvorpaa der dog ‘ikke kan
gaas nærmere ind paa dette Sted. Naar Talen
Kvælstofholdige Stoffer % Fedt % Kvælstoffri Ekstraktstoffer % Træstof % Askebestand- dele % Vand %
Bomuldsfrøkager 44,0 48 - 30 7,0 9-6 24,8 31—22 9,7 16 — 6 5,6 7—5 8,9 12—7
Hvedeklid 16,4 20-13 4,1 5—3 53,5 56—49 9,5 12—6 5,8 7—4 10,7 14—9
Hørfrøkager • ■ • • ■ li * .30,7 35 27 8,3 11—5 36,8 39—33 7,7 9—6 6,1 8—5 10,4 14—8
t * ( Jordnødkager %.. -x. 46,5 52—41 8,8 72 - 7 24,8 28 — 19 5,5 8—3 5,8 8-4 8,6 11-7
Kokoskager • ’ 0 21,6 24 19 9,3 ^2 8 40,6 48 33 12,3 16—8 6,9 9-6 9,3 12—6
Rapskager 32,5 39-27 9,0 16—5 29,0 32 27 11.5 13—6 8,0 11—6 10,0 12—7
Soyakager 42,3 43—41 6,0 7—5 29,2 30-28 4,5 5—4 7,2 8—6 10,8 12 -10
Soyaskraa 45,1 48—43 1,7 2,5—1 29,1 31—26 5,1 6—4 6,1 7—6 12,9 16—10
Solsikkekager 34,6 42 28 1 10,0 18—7 22,3 28—20 19,5 24—10 6,7 9—5 6,9 9—5 1
Sammenligning mellem Foderstoffer, der er I
særlig kvælstofrige, paa den ene Side, og saa-I
danne, der er særlig rige paa Kulhydrater,
paa den anden Side, bliver en Sammenligning
meget vanskelig eller rettere umulig, idet de
forsøgsvis opstillede saakaldte »Erstatnings-
tal«, efter hvilke man skulde kunne beregne,
hvor mange kg af den ene Slags Foder der
svarede til et kg af den anden Slags, i Virke-
ligheden er ganske betydningsløse. For at
have et Overblik over et Foderstofs samlede
Værdi har man opstillet et Begreb, der kaldes
Næringsstofforholdet, hvorved for-
staas det indbyrdes Mængdeforhold mellem
Foderets kvælstofholdige og kvælstoffrie Næ-
ringsstoffer. Man gaar herved sædvanlig for
det første ud fra, at Fedtindholdet har 2,5
Gange saa høj en Værdi som de kvælstoffri
Ekstraktivstoffer, og man multiplicerer derfor
først det Tal, der angiver Procentindholdet af
Fedt, med 2,5 og lægger dette til det Tal, der
angiver Procentindholdet af kvælstoffri Eks-
traktivstoffer, hvorefter denne Sum divideres
ind i det Tal, som angiver Procentindholdet
af kvælstofholdige Stoffer. Naar saaledes en
er om Værdien af forskellige Partier af en og
samme Vare, plejer man ogsaa undertiden til
Sammenligning at beregne Prisen paa, hvad
man kalder 1 Foderværdienhed. Man
beregner denne paa den Maade, at man gaar
ud fra, at kvælstofholdige Stoffer og Fedt har
den samme Pengeværdi og det en 2 Gange
saa stor som Pengeværdien af de kvælstoffri
Ekstraktivstoffer, et Forhold, der dog ingen-
lunde er konstant, men som i Aarenes Løb
varierer med Markedsprisen for de ensidige
Kvælstoffoderstoffer og de ensidige kulhydrat-
holdige Foderstoffer. Dersom nu et Foderstof
kun sælges med et garanteret Indhold af
kvælstofholdige Stoffer og Fedt, behøver man
kun at addere Procentindholdet af disse og
dividere Summerne for de to Partier ind i
Salgspriserne for disse for at faa Salgsprisen
paa 1 Foderværdienhed i hvert af de to Par-
tier. Er tillige Indholdet af kvælstoffri Eks-
traktivstoffer af Betydning, dividerer man
Procentindholdet af disse med 2 og lægger
det derved udkomne Tal til den foran omtalte
Sum, hvorefter den samlede Sum divideres
ind i Salgsprisen.