Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Foderstoffer 301 Foderstoffer Undersøgelser af rene Handelsvarer. Som det vil ses af de forneden i hver Rubrik med Kursiv trykte Tal, der angiver Minimums- og Maksimumsindholdet af den paagældende Be- standdel, varierer imidlertid de forskellige rene Foderstoffers Sammensætning indenfor saa vide Grænser, at Kendskabet til det gen- nemsnitlige Indhold af Værdistofferne langtfra har den Betydning, der sædvanlig til- lægges det. Vil man efter en saadan Analyse og Foder- stoffets Pris bedømme et Foderstofs Værdi, da er det ingenlunde altid lige let. Naar Ta- len er om ensartede Foderstoffer, f. Eks. Olie- kager indbyrdes eller Foderstoffer, der alle er særlig rige paa Kulhydrater, indbyrdes, da kan en umiddelbar Sammenligning som Regel fore til et Resultat, men hvor det gælder en Analyse af Bomuldsfrøkager udviser et Ind- hold af 14 % Fedt, 43 % kvælstofholdige Stof- fer og 19 % kvælstoffri Ekstraktivstoffer, bli- ver Næringsforholdet i en saadan Kage = 43: (2,5 X 14 + 19) = 43 : 54 = 1: 1,256. Sæd- vanlig betegnes et Næringsstofforhold i det samlede Foder af 1:4 til 1:7 som det nor- male, og des mere et Foderstofs Næringsstof- forhold afviger herfra, des mere ensidigt siges det at være, idet selvfølgelig Forholdet bliver størst ved særlig kvælstofrige Foder- stoffer, mindst ved kvælstoffattige og kul- hydratrige Foderstoffer. Det bliver derfor Landmandens Sag at sammensætte Dyrenes Næring saaledes, at den kommer til at bestaa af en passende Blanding af uensartede Foder- stoffer, et Forhold, hvorpaa der dog ‘ikke kan gaas nærmere ind paa dette Sted. Naar Talen Kvælstofholdige Stoffer % Fedt % Kvælstoffri Ekstraktstoffer % Træstof % Askebestand- dele % Vand % Bomuldsfrøkager 44,0 48 - 30 7,0 9-6 24,8 31—22 9,7 16 — 6 5,6 7—5 8,9 12—7 Hvedeklid 16,4 20-13 4,1 5—3 53,5 56—49 9,5 12—6 5,8 7—4 10,7 14—9 Hørfrøkager • ■ • • ■ li * .30,7 35 27 8,3 11—5 36,8 39—33 7,7 9—6 6,1 8—5 10,4 14—8 t * ( Jordnødkager %.. -x. 46,5 52—41 8,8 72 - 7 24,8 28 — 19 5,5 8—3 5,8 8-4 8,6 11-7 Kokoskager • ’ 0 21,6 24 19 9,3 ^2 8 40,6 48 33 12,3 16—8 6,9 9-6 9,3 12—6 Rapskager 32,5 39-27 9,0 16—5 29,0 32 27 11.5 13—6 8,0 11—6 10,0 12—7 Soyakager 42,3 43—41 6,0 7—5 29,2 30-28 4,5 5—4 7,2 8—6 10,8 12 -10 Soyaskraa 45,1 48—43 1,7 2,5—1 29,1 31—26 5,1 6—4 6,1 7—6 12,9 16—10 Solsikkekager 34,6 42 28 1 10,0 18—7 22,3 28—20 19,5 24—10 6,7 9—5 6,9 9—5 1 Sammenligning mellem Foderstoffer, der er I særlig kvælstofrige, paa den ene Side, og saa-I danne, der er særlig rige paa Kulhydrater, paa den anden Side, bliver en Sammenligning meget vanskelig eller rettere umulig, idet de forsøgsvis opstillede saakaldte »Erstatnings- tal«, efter hvilke man skulde kunne beregne, hvor mange kg af den ene Slags Foder der svarede til et kg af den anden Slags, i Virke- ligheden er ganske betydningsløse. For at have et Overblik over et Foderstofs samlede Værdi har man opstillet et Begreb, der kaldes Næringsstofforholdet, hvorved for- staas det indbyrdes Mængdeforhold mellem Foderets kvælstofholdige og kvælstoffrie Næ- ringsstoffer. Man gaar herved sædvanlig for det første ud fra, at Fedtindholdet har 2,5 Gange saa høj en Værdi som de kvælstoffri Ekstraktivstoffer, og man multiplicerer derfor først det Tal, der angiver Procentindholdet af Fedt, med 2,5 og lægger dette til det Tal, der angiver Procentindholdet af kvælstoffri Eks- traktivstoffer, hvorefter denne Sum divideres ind i det Tal, som angiver Procentindholdet af kvælstofholdige Stoffer. Naar saaledes en er om Værdien af forskellige Partier af en og samme Vare, plejer man ogsaa undertiden til Sammenligning at beregne Prisen paa, hvad man kalder 1 Foderværdienhed. Man beregner denne paa den Maade, at man gaar ud fra, at kvælstofholdige Stoffer og Fedt har den samme Pengeværdi og det en 2 Gange saa stor som Pengeværdien af de kvælstoffri Ekstraktivstoffer, et Forhold, der dog ingen- lunde er konstant, men som i Aarenes Løb varierer med Markedsprisen for de ensidige Kvælstoffoderstoffer og de ensidige kulhydrat- holdige Foderstoffer. Dersom nu et Foderstof kun sælges med et garanteret Indhold af kvælstofholdige Stoffer og Fedt, behøver man kun at addere Procentindholdet af disse og dividere Summerne for de to Partier ind i Salgspriserne for disse for at faa Salgsprisen paa 1 Foderværdienhed i hvert af de to Par- tier. Er tillige Indholdet af kvælstoffri Eks- traktivstoffer af Betydning, dividerer man Procentindholdet af disse med 2 og lægger det derved udkomne Tal til den foran omtalte Sum, hvorefter den samlede Sum divideres ind i Salgsprisen.