Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fløjlsgræs 300 Foderstoffer sidstnævnte til Kraver paa Herrefrakker, Møbelbetræk, Tæpper etc. Bomuldsfløjler væves dels som beskrevet ovenfor under Manchester, dels som det beskrevne dobbelt- vævede Fløjl, ligesom det ogsaa bruges til Badehaandklæder. En særlig Slags Fløjl er Brysselertæpper med Hampegarns- grundvæv og Kamuldspolkæde. De egentlige Brysselertæpper er uopskaarne, men lignende Tæpper fremstilles ogsaa i Plysch. Se iøv- rigt Specialartiklerne. Fløjlsgræs, uldbladet Hestegræs, norsk Lodnegræs, Holcus lanatus, er en til Havregruppen hørende, 20—60 cm høj, fløjlshaaret Græsart, med en aaben, rød- ligt anløben Blomstertop. I Danmark og Norge er den almindeligt vildtvoksende og dyrkes paa lettere Sandjorde og paa løs tørveholdig Jordbund, dog kun sammen med andre Græsarter. »Frøet« bestaar, saaledes som det gaar i Handelen, al hele Smaaakset, medens det, udtærsket af Avnerne, er ganske lille og glinsende. En anden Art Hestegræs, blød eller krybende Hestegræs, H. mollis, der kun er lidt behaaret, egner sig ikke til Dyrkning, men optræder paa Grund af sine lange, underjordiske Udløbere som et ofte besværligt Ukrudt. Fløjlsbaand forekommer i forskellige Bred- der af opskaaret og uopskaaret Fløjl. Kæden bestaar sædvanlig enten af Hørgarn eller af Silke og Islætten af Silke alene eller blandet med Bomuld. De væves i alle Farver og enten glatte, mønstrede, brocherede e. 1. I Tysk- land væves de som oftest i Stykker af 12 m Længde og meget forskellig Bredde. Navnlig findes der betydelige Fabrikker i Krefeld, El- berfeld, Barmen, Køln, Berlin, Hanau etc. I Frankrig er Hovedfabrikationsstederne for denne Artikel St. Etienne, St. Chamond og St. Didier i Departementet Loire. Fløjlstapet, F1 ø i 1 s p a p i r, er et Papir, som enten over det hele eller kun paa en- kelte Steder har faaet et fløjlsagtigt Over- træk, som bestaar af Uldstøv. Ved Fremstil- lingen trykker man en stiv Fernis i forskel- lige Mønstre paa Papiret, som derefter ind- drysses med Uldstøv, der kun bliver hæn- gende paa de ferniserede Steder. Fod er et ældre dansk Længdemaal = 0,3138535 m. Foden, der betegnedes C), deltes i 12 Tommer (“) å 12 Linjer (*“) å 1 2 Skrupler (IV). Undertiden inddeltes dog Tommen i 10 Linjer. Foderstoffer, Husdyrenes Næringsmidler, kan inddeles i saadanne, der avles paa samme Sted, hvor de skal bruges, saasom Græs, Roer etc., og saadanne, som er Genstand for den egentlige Foderstofhandel, hvortil hører indu- strielt Affald af forskellig Art, f. Eks. Olie- kager, Klid, Majs, Melassefoder o. a. De for- skellige Handelsfoderstoffers Værdi er i før- ste Linje afhængig af deres Indhold af Næ- ringsstoffer og disses Fordøjelighed, Prisen, deres større eller mindre Indhold af fremmede Bestanddele og disses Art, idet nogle Uren- heder kan have en meget skadelig Virkning, medens andre væsentlig kun har Betydning ved, at de nedsætter Varens reelle Værdi. Ligeledes har det i Praksis vist sig, at nogle Foderstoffer har en særlig heldig Virkning, naar det gælder at opfede Kvæg, medens andre kan have Indvirkning paa Mælkeud- byttet, nogle Foderstoffer taales langt bedre af voksne Kreaturer end af Kalve o. s. v. Foderstofferne indeholder forskellige Nærings- stoffer, af hvilke de vigtigste er Fedt, kvælstofholdige Stoffer og forskel- lige Kulhydrater og nærstaaende Stoffer, der sædvanlig sammenfattes under eet under Be- tegnelsen kvælstoffri Ekstraktiv- stoffer, men iøvrigt indeholder Foderstof- ferne ogsaa Vand, Træstof og Mineralstoffer, der sædvanlig kaldes Aske. Af disse kan no- get af Træstoffet, naar det er i passende fint fordelt Tilstand, fordøjes af Drøvtyggerne, medens Mineralstofferne dels resorberes, dels gaar over i Gødningen og saaledes ogsaa kom- mer Jordbruget til gode, hvilket navnlig gæl- der Fosforsyre, Kalk og Kali samt af de andre nævnte Stoffer først og fremmest Kvælstoffet. For at kunne bedømme et Foderstofs Værdi or det derfor navnlig nødvendigt at kende dets Sammensætning, hvortil den kemiske og mikroskopiske Undersøgelse tjener. For at en saadan Undersøgelse skal have nogen Betyd- ning, er det af den største Vigtighed, at den udføres paa en nøjagtig Gennemsnitsprøve af det paagældende Parti Foderstoffer, og der er derfor f. Eks. til Loven af 26. Marts 1898 om Handel med Gødnings- og Foderstoffer knyt- tet bestemte Regler om Prøveudtagningen, som overhovedet altid burde følges. Den kemiske Undersøgelse gaar enten ud paa at bestemme alle de forannævnte Be- standdele, eller man nøjes undertiden med at bestemme de vigtigste Næringsstoffer, f. Eks. i Oliekager kvælstofholdige Stoffer og Fedt. Foruden den kemiske Analyse foretages og- saa en mikroskopisk Undersøgelse, der gaar ud paa at konstatere, om vedkommende Fo- derstof er rent, eller om det indeholder frem- mede Indblandinger og i bekræftende Fald disses Art og omtrentlige Mængde. Det maa nemlig erindres, at de fleste Handelsfoder- stoffer, f. Eks. Oliekager og Klid, er Affalds- produkter fra industrielle Virksomheder, hvis Raaprodukter er af en saadan Art, at et ube- tydeligt Indhold af fremmede Stoffer, f. Eks. Ukrudtsfrø, saa at sige aldrig kan ventes fuldstændig udelukket, medens et større Ind- hold af saadanne eller en ligefrem Indblan- ding af fremmede Stoffer enten betegner en meget uren eller en ligefrem forfalsket Vare. I enkelte Tilfælde, nemlig hvor det drejer sig om Rapskager, er det endvidere nødvendigt at undersøge, om disse indeholder eller ret- tere ved Udrøring med Vand ved Legems- temperaturen kan udvikle saakaldte skarpe, sennepsagtige Stoffer, der, naar de er til Stede i større Mængde, kan fremkalde farlige, ofte dødeligt endende Tarmbetændelser. For paa Grundlag af den kemiske Analyse at kunne bedømme et Foderstofs Værdi, kan det have nogen Interesse at kende Middelsammensæt- ningen af de almindeligste Handelsfoderstof- fer, og der skal derfor hidsættes en Tabel, der er udarbejdet paa Grundlag af de senere Aars