Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fløjl
299
Fløjl
eller Haarene. Efter at man først ved nogle
Islættraade har sammenbundet de to Kæder,
løftes Polkæden, og der indlægges imellem
denne og Grundkæden en lang Naal i Stedet
for Islættraaden. Derefter væves igen et lille
Stykke paa sædvanlig Maade, der indlægges
igen en Polnaal og saa fremdeles. Hvis Fløj-
let skal være opskaaret, d. v. s. forsynet
med Haar, har disse Naale et omtrent hjærte-
formet Tværsnit og indlægges saaledes, at
Fordybningen vender opad. Efter at 3—4
Naale er indlagte, skærer man derpaa med
en skarp Kniv ned gennem alle Nopperne,
idet Kniven styres i Fordybningerne i Naa-
lene; man anvender imidlertid ogsaa Naale,
der har en skarp, opadvendende Eg, ved
Hjælp af hvilken man overskærer Nopperne,
idet man trækker Naalen ud. Skal Fløjlet
være uopskaaret,
har Naalene cirkelrundt
Tværsnit, og de træk-
kes da blot ud, naar del-
er vævet et saa stort
Stykke, at der er op-
naaet tilstrækkelig Fast-
hed til, at Nopperne kan
bære sig selv. Paa den-
ne Maade forbruges alt-
saa en betydeligt større
Mængde af Polkæden
end af Grundkæden,
mindst 5—6 Gange saa
meget. Paa Fig. 92 er
skematisk vist et Gen-
nemsnit gennem uop-
skaaret Fløjl, hvor de
med 1 betegnede Prik-
ker er Gennemsnit gen-
nem Islætten, medens 2
betegner Polkæden og 3
de i denne indlagte
Naale. Ved Siden af er
vist et opskaaret Fløjl
med kipret Grundvæv.
I Stedet for Naale an-,
vendes til uopskaaret
Fløjl ofte en særlig
Islæt, bestaaende af
meget svær Traad, der
efter Vævningen forbli-
ver liggende i Nop-
perne. løvrigt kan Fløjl ogsaa fremstilles paa
andre Maader, og navnlig i den nyere Tid
fabrikeres opskaaret Fløjl ofte paa mekanisk
Væv, saaledes at man i en Væv samtidig for-
arbejder to Grundvæv, det ene over det an-
det, og lader en for disse fælles Polkæde
vandre frem og tilbage mellem de to Grund-
væv og afvekslende bindes i det ene og i det
andet. Man faar saaledes to Væv forbundne
ved Poltraadene, og naar disse overskæres
paa Midten, faas to Stykker Fløjl. Fabrika-
tionen bliver paa denne Maade langt lettere
og hurtigere, fordi det meget møjsommelige
Arbejde med Indlægning af Naale og Over-
skæring af Nopperne langs disse helt bort-
falder.
En særlig Slags Fløjl er det saakaldte
Manchester- eller Bomuldsfløjl, ved
hvilket Floret ikke fremstilles af en særlig
Polkæde, men af en Polislæt. Grundvævet
dannes her som et glat lærredsagtigt eller
kipret Væv af Kæden og Grundislætten, me-
dens den særlige Polislæt afveksler med
Grundislætten og løber saaledes hen over
Kæden, at mindst % deraf ligger frit paa Ret-
siden i parallels Striber. Disse Striber dan-
ner saatédes sammen med Grundvævet flade
Rør, der efter Vævningen gennemskæres,
hvorefter Polislætfens frie Ender børstes op.
Højden af Floret kan paa denne Maade kun
jjliye ringe, da Gruhdvævet vil skinne des
mere igenem, Jo længere Floret skal være.
At andre særlige Slags Fløjler kan nævnes
F r oTt e r e li a a n d k 1 æ d e r, der har uop-
skaarne Nopper paa begge Sider. For at
fremstille disse giver man Qrundkæden en
meget stærk, Polkæden en meget svag Spæn-
ding og udfører Vævningen saaledes, at man
i en Afstand fra det sidst vævede Stykke, der
er det dobbelte af den Højde, som Nopperne
skal have, slaar Islætten tre Gange igennem
Fig. 91. Short clear.
og først derefter slaar Laden ind, hvorved
den slappe Polkæde, bøjes op i Form af Nop-
per, der fastholdes mellem de smalle vævede
Stykker. Efter Poltraadenes Længde skelner
man mellem almindeligt Fløjl med. kort
Luv, P 1 y s c h med længere, men dog opret-
staaende Luv, der baade kan være af Silke
og Uld, og Fe lp el, der har saa lange Haar,
at de lægger sig ned og lader sig børste til
den ene Side. Felpel, der f. Eks. bruges til
Fabrikation af Silkehatte, har altid Silkeflor
og enten Silkegrund eller, ved Halvsilkefel-
pel, Bomuldsgrund. Mønstrede eller facon-
nerede Fløjler fremstilles paa forskellig
Maade, saasom ved forskellig Farvning af
Polkæden, hvorved der fremkommer farvede
Længdestriber, ved Anvendelse af Naale af
forskellig Højde, ved en kun delvis Opskæ-
ring af Floret eller ved kun at forsyne Grund-
vævet med Flor efter bestemte Mønstre. Lig-
nende Mønstre fremkommer ved Mønster-
presning af det færdige Fløjl. Almindeligt
Fløjl væves baade i Silke, Linned og Uld,