Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Flæsk
298
Fløjl
Landets næststørste Eksportartikel. De stør-
ste Forbrugspladser for Flæsk er De forenede
Stater i Amerika og England; Konsumen i
sidstnævnte Land andrager aarlig c. 288 Mill,
kg, hvoraf indføres fra De forenede Stater c.
205 Mill., fra Danmark c. 60 Mill., fra Canada
c. 20 Mill, og fra andre Lande c. 3 Mill, kg til
en samlet Værdi af c. 211 Mill. Kr.
Flæsk fremstilles og konsumeres som fersk,
saltet og røget Flæsk samt i k o g t Til-
stand som Konserves og benyttes endvidere
Fig. 90. Long clear.
i betydelige Mængder til Fabrikation af Pøl-
ser. Hovedmængden af det Flæsk, der gaar
i Handelen, sælges i Form af saltet Flæsk,
men saavel Tilskæringen som Saltningen og
Pakningen af dette varierer stærkt og er af-
hængig dels af, hvilket Land det er bestemt
for, dels af Tiden, i hvilken det agtes opbe-
varet, dels af Længden af Transporten til Be-
stemmelsesstederne. I de forenede Stater til-
skæres Flæsket hovedsagelig til følgende
Snit: Long ribs, Long clear, Short
clear, Cumberland cut, etc. (se Fig.
88—91). I Danmark og Canada, hvilke Lande
hovedsagelig tilvirker Flæsk for det engelske
Marked, tilskæres det som Wiltshire cut
(se Fig. 27 under Artiklen »Bacon«). Saltnin-
gen sker enten ved Indgnidning og Paastrø-
ning af tørt Salt eller ved Henlæggelse af
Flæsket i Saltlage eller ved en Kombination
af disse Metoder. Saltningsprocessens Varig-
hed kan variere fra nogle faa Dage til flere
Maaneder og er afhængig af, hvilken Proces
der benyttes, Styrken af den benyttede Salt-
lage samt af, hvorvidt Flæsket er bestemt til
Opbevaring i kortere eller længere Tid eller
til kortere eller længere Transport. En hur-
tig Saltning opnaas derved, at man
forinden Indgnidningen af tørt Salt
eller Anbringelsen af Flæsket i Salt-
lage, gennem en Naal, hvis Sider er
forsynede med smaa Huller, indsprøj-
ter Saltlage i de kødrige Dele af Flæ-
sket.
Ogsaa Pakningen gøres afhængig af
Transportens Varighed. Flæsk til For-
sendelse fra de forenede Stater og
Canada til Europa pakkes sædvanlig
i Kasser, indeholdende 500 Ibs., og for
at Flæsket ikke under den lange
Transport skal afsætte Slim, bestrøs
det ved Ned'pakningen med Borax.
Fra Danmark forsendes Flæsk til Eng-
land i Lærredsballer, indeholdende
4—6 Sider, vejende c. 100 kg pr. Balle.
Røgningen af saltet Flæsk foregaar
i Reglen ved Afbrænding af Bøge-
eller Enebærsmuld. Røgning med Ma-
hognitræssmuld giver Flæsket en sær-
deles smuk Farve, men benyttes kun
sjældnere paa Grund af dette Træs
Kostbarhed. Forinden Røgningen be-
strøs Flæsket ofte med Ærtemel, der
optager Fugtigheden og derved be-
fordrer Røgningen. Pakningen af rø-
get Flæsk for kortere Forsendelser
foregaar sædvanligvis i Fustager med
Træuld som Fyldningsmateriale. Naar
røget Flæsk pakkes med' længere
Transport for Øje, indsys det sæd-
vanligvis i kalket Lærred med Ris-
eller Boghvedeskaller og pakkes da i
Kasser med Salt som Isolation mellem
de enkelte Stykker.
Kvaliteten af Flæsk er meget for-
skellig og er ikke blot afhængig af
Tilberedningsmaaden, men ogsaa af
Svineracen i de forskellige Lande
samt af Svinenes Fodring (jvfr. B a-
c o n). For at forøge Holdbarheden al
Flæsk benyttes i de forenede Stater i
Amerika hyppigt den Fremgansgmaa-
de, at man ved Saltningen tilsætter
Borsyre eller Salicylsyre. Indfør-
selen af Flæsk, der er behandlet paa
denne Maade, er dog paa Grund af dets Far-
lighed for Sundheden forbudt i de fleste
Lande.
Angaaende Omsætningen med Flæsk se
Kod.
Fløde se Mælk.
Flødeost se Ost.
Fløjl (Samt, Sammet; Velvet; Ve-
lours) kaldes de vævede Stoffer, som fra et
slat eller kipret Grundvæv har fremstaaende
Nopper eller Haar. Vævningen foregaar paa
særlige Væve, i hvilke to Kæder er ud-
spændte over hinanden, idet den underste
skal danne Grundvævet, den øverste, den
saakaldte Pol kæde, skal danne Nopperne