Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fluorider 297 Flæsk Fig. 88. Long ribs, serveringsmidler for Næringsmidler, navnlig Smør, hvilken Anvendelse dog paa Grund af disse Stoffers Giftighed er forbudt i de fleste Lande. Se iøvrigt Ammoniumfluorid etc. Fluorider se Fluoretum. Fluorit se Flusspat. Fluornatrium se Natriumfluorid. Fluoroform er en Luftart, som anvendes i vandig Opløsning. Fluoroformvand, indehol- dende c. 2,5 %, mod Ftisis, Lupus og andre tuberkuløse Lidelser. I kemisk Henseende er Fluoroform analogt med Kloroform, Bromo- form og Jodoform og fremstilles ved Omsæt- ning mellem sidstnævnte og Sølvfluorid. Fluorol = Natriumfluorid. Fluorvandstof = Fluorbrinte. Flusjærn og F 1 u s s t a a 1 er ældre Beteg- nelser for det, som nu kaldes henholdsvis blødt og haardt Staal. Fluskiselsyre se Brintsiliciumfluo- r i d. Flusmidler kaldes saadanne Stoffer, som letter Smeltninger af strængtflydende Metal- ler eller Glasmasser, og som enten ikke øver Høgen væsentlig kemisk Indflydelse paa den Blanding, der skal smeltes, hvortil hører Stof- fer som almindeligt Salt, Borax, Flusspat, for- skellige Silikater o. s. v., eller som samtidig indgaar kemisk Forbindelse med enkelte af Blandingens Stoffer, f. Eks. Kalk, Kvarts o. 1. Flus bruges ogsaa som Betegnelse for forskel- lige Glasblandinger, der benyttes til Efter- gørelse af Ædelsten. Flusspat, Fluorit (Flus- spath; Fluorspar; Chaux fluatée, Spathfusible) er et Mineral, der bestaar af Kalciumfluorid. Den kry- stalliserer i Former, der hører til det regulære System, oftest Tætninger, men tillige Okta- edre; Krystallerne er let spalte- lige i fire Retninger, parallele med Oktaederfladerne. Haard- heden er 4, Vægtfylden 3,17. Flusspat er gennemsigtig og glasglinsende; i ren Tilstand er den farveløs, men oftest er den farvet, gul, grøn, blaa, violet og rød. Den viser Fluorescens og fosforescerer ved Ophedniny, men taber derved Farven, der skyldes smaa Mængder af frem- mede Bestanddele. Naar Flus- spat forekommer i tæt, kry- stallinsk Aggregat, kaldes den og- saa F 1 u s s t e n og danner under denne Form Masser af betydelig Ud- strækning; Stenen, der forekommer paa denne Maade, er undertiden flammet eller plettet i Farven. Flus- spat anvendes navnlig som Flusmid- del (hvoraf Navnet), især ved Ud- smeltning af Jærn og Kobber; end- videre til Fremstilling af Emalje, Opalglas, Flussyre og ved Ætsning af Glas. Den benyttes desuden til Imitation af Ædelstene, trods sin ringe Haardhed. Som saadanne Ef- terligninger benyttes g u 1 Flusspat for Topas, Chrysolit og Citrin, grøn for Smaragd, b 1 a a for Safir, v i o- 1 e t for Ametyst, rød for Rubin o. fl. I Eng- land, især Derbyshire, hvor Flusspaten fore- kommer med smukke Farver paa Blygange, bruges flere Varieteter til Ornamenter og smaa Brugsgenstande som Vaser. Bægere, Ringstene, Urstativer, Tallerkener o. s. v., som kaldes Spar ornaments. Den vandklare Flusspat bru- ges til »apokrom^tiske«. Mikroskopobjektiver. Flusspat forekommer meget paa malmførende Gange, navnlig Bly- og Tingange i' Granit og flere Bjergarter. I stor Mængde findes den ved Rottleberode og Strassberg ved Stoll- bcrg i Harz. Mellem Thiiringer-Thal og Stein- bach i Thuringerwald danner Flusspat en 13 m mægtig Gangudfyldning. Lignende betyde- lige Gange af Flusspat forekommer paa fl. a. Steder. Flusspatsyre se Fluorbrinte. Flussyre se Fluorbrinte. Flydevægt se Aræometer. Flygtige Olier se Olier, æteriske. Flyndere se Fisk. Flæsk er Betegnelsen for Kød af Svin. De betydeligste Lande for Tilvirkningen er Ca- nada, Amerika, Danmark, Irland, Holland, Un- garn og Rusland, men langt den vigtigste Plads for Tilberedning og Eksport af Flæsk er Chi- cago i De forenede Stater i Amerika, hvor der findes Slagterier, der aarligt behandler den overvejende Del af de 12 Mill. Svin, som slagtes der og i de vestlige Byer. Ogsaa i Danmark tilvirkes et i Forhold til Landets i Størrelse stort Kvantum Flæsk, som udgør Fig. S9. Cumberland cut.