Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fluetræ 296 Fluoretum og Gran, hyppig i Smaaflokke. Hatten er af forskellig Farve: højrød (rød Fluesvamp, A. m u s c a r i a), lysebrun (P e r 1 e - F lue- svamp, A. pub e s c ens), hvid eller grøn- lig (1 ø g k n o 1 d e t Fluesvamp, A. p h a 1- loides og kugleknoldet Fluesvamp, A. M a p p a) enten glat eller besat med løst siddende Stykker af Hudvæv eller med me- lede Vorter, der kan gnides bort med en Fin- ger. Lamellerne er hvide, Foden i Reglen hvid, temmelig høj og forsynet med en Ring, formet som en Manchet. Forneden er Foden opsvulmet, løg- eller kugleformet og hos nogle Arter omgiven af et løst siddende pose- eller skaalformet Hudvæv. Sporerne er hvide. De fleste af de i Skandinavien forekommende Fluesvampe er giftige og kan ved at forveks- les med spiselige Svampe give Anledning til alvorlige Ulykkestilfælde. Virkningen indtræ- der i Reglen flere Timer efter Nydelsen og viser sig ved Kuldegysninger, Brækning, stærk Tørst, kold Sved, Afmagtsanfald, Kon- vulsioner og i Reglen Død efter 12—48 Timers Forløb. En paalidelig Modgift kendes endnu ikke. Der anvendes Udpumpning af Maven og oplivende Midler. Fluesvamp har tidligere været benyttet i Medicinen mod Nervesyg- domme, men bruges nu til Dags ikke mere. I Sibirien har den været benyttet som Til- sætning til berusende Drikke. Fluetræ se K v a s s i a. Fluidekstrakter se Ekstrakter. Fluor er et luftformet Grundstof, hvis ke- miske Tegn er F. Det findes meget udbredt i Naturen, dog aldrig i fri Tilstand, i større Mængde i Mineralet Flusspat (s. d.) og K r y o 1 i t h (s. d.) samt i smaa Mængder i mange andre Mineraler, saaledes ofte i A p a- t i t, endvidere i forskellige Planter og i ringe Mængde i Dyrenes Knogler. Det indgaar med den allerstørste Begærlighed Forbindelser med alle bekendte Stoffer med Undtagelse af Ilt (Surstof), Kvælstof, Klor og Argon, ligesom Guld- og Platinmetallerne ved almindelig Temperatur kan modstaa Indvirkningen deraf. Det er en grønliggul Luftart med stikkende Lugt, som ved -F 195 0 fortætter sig til Væd- ske. Forskellige af dets Forbindelser, som omtales ndf., spiller en ikke ringe Rolle i Tek- niken. Fluoraluminiumnatrium se K r y o 1 i t h. Fluorammonium se Ammoniumfluorid. Fluorantimonammomumsulfat se Brækvin- s t e n. Fluorbrinte, Fluorvandsto f, Flus- syre, Flusspatsyre (F lussåure; Hy- drofluoric acid; Acide hydroflu o- r i q u e;A c i d u m hydrofl uoricum) er en Forbindelse af Brint (Vandstof) og Fluor, der kan fremstilles ved Sønderdeling af Fluo- rider med Svovlsyre. I Tekniken benyttes fint pulveriseret Flusspat, der ophedes med Overskud af koncentreret Svovlsyre i Retor- ter af Bly eller Platin, hvorved Fluorbrinten destillerer over og opsamles i Vand i stærkt afkølede Forlag. Det er særligt den derved dannede vandige Opløsning, der kaldes Flus- syre, og som gaar i Handelen, medens den vandfri Fluorbrinte, der ved en Temperatur af 19,4° er en Luftart, kun har teoretisk In- teresse. Fluorbrinten forener sig i alle For- hold med Vand til en klar farveløs Vædske, der ved almindelig Temperatur udsender sure, stikkende Dampe, der virker meget kraftigt ind paa Slimhinderne og paa Huden under Neglene, saaledes at man ved længere Tids Arbejde dermed maa beskytte saa vel Øjne som Hænder. Da Flussyren virker kraftig op- løsende paa alle Metaller undtagen Bly, Quid og Platin, samt paa Glas, Porcellæn og Ler- varer, opbevares den i Flasker af Bly eller Ebonit og gaar sædvanlig i Handelen med en Vægtfylde af 1,3, hvilket svarer til et Indhold af 73 % Fluorbrinte. Dens Indvirkning paa Glasset bestaar deri, at den opløser den i dette indeholdte Kiselsyre under Dannelse af opløselige Brintsiliciumfluorider, der efter Indvirkningen kan bortvaskes med Vand. Den kan til Glasætsning baade benyttes i Opløs- ning og i luftformig Tilstand (dannet ved Op- varmning af en stærk Opløsning), og der er derved den Forskel, at den i førstnævnte Til- fælde giver en mat Ætsning, i sidstnævnte Tilfælde en blank Ætsning. Foruden til dette Brug anvendes Flussyre meget i kemiske La- boratorier til Sønderdeling af Silikater. I me- get stærkt fortyndet Tilstand er Flussyre et udmærket Middel til at fjærne Rustpletter fra Bomulds- og Linnedvarer. Fluorescein, Resorcinftalein, er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et gulrødt Pulver eller som lysegule til mørke- røde Krystaller. Det er næsten uopløseligt i Vand men let opløseligt i Alkohol og Æter, og disse Opløsninger, men endnu mere Op- løsningen af Fluorescein i Alkalier, viser en pragtfuld grøn Fluorescens, navnlig i fortyn- det Tilstand. Fluorescensen ophæves ved Til- sætning af Syre. Fluorescein har især Betyd- ning som et Mellemled ved Fremstillingen af et stort Antal Tjærefarvestoffer, de saakaldte Ftalsyrefarvestoffer, men gaar og- saa i Form af en Alkaliforbindelse i ringe Mængde i Handelen som et gult Farvestof under Navn af Uranin og benyttes da til Gulfarvning af Uld og Silke, men denne Farve er kun meget lidt lys- og luftbestandig. Fluorescensblaat er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som en olivenbrun Vædske, der indeholder smaa grønne Krystaller, og som ved Kogning med Vand giver en violet, stærkt fluorescerende Opløsning. Det bruges til Farvning af Silke og Uld, som dermed far- ves i graablaa Nuancer med rød'blaa Fluore- scens. Fluorescerende kaldes Stoffer, der tilbage- kaster et paa dem faldende Lys med en anden. Farve, hvilken Egenskab navnlig findes hos mange Vædsker, som derved faar et forskel- ligt Udseende, eftersom de betragtes i til- bagekastet eller i gennemfaldende Lys. Saa- ledes viser f. Eks. Petroleum i Dagslys blaa Fluorescens, en Opløsning af Kininsulfat viser grønlig Fluorescens, ligesom Fænomenet og- saa viser sig hos en Mængde Tjærefarvestof- fer, f. Eks. Eosin og talrige andre af Fluore- scein afledede Farvestoffer; disse kan oftest meddele Fluorescensen til de dermed behand- lede Tøjer. Fluoretum er den latinske Benævnelse for Fluorider eller Fluormetaller, der dannes ved Indvirkning af Flussyre paa Me- tallerne eller disses Forbindelser. De vigtig- ste af disse er Kalciumfluorid, se Flus- spat, og Aluminiumnatriumflorid,. se K r y o 1 i t h. Nogle af dem, f. Eks. N a- t r i u m- og K a 1 i u m f 1 u o r i d, anvendes, ligesom Ammoniumfluorid som Kon-