Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Flor 295 Fluesvampe blomster. — Fl. Rosæ = Rosenblade. —■ Fl. salis ammoniaci = Salmiak. — Fl. Sambuci = H y 1 d e b 1 o m s t e r. — Fl. Saro- thamni = Fl. Sparthii = Gyv elblom- ster — Fl. sulfuris = Svovlblomme. — Fl. Tanaceti = Rejnfanblomster. — Fl. Tiliæ = Lindeblomster. — Fl. Verbasci = Kongelysblomster. — Fl. Violæ = Violer. — Fl. viridis aéris = Spanskgrønt. — Fl. zinci = Zink- hvidt. . Floretbaand, Barattes-, Frisol e t- b a a n d, er egentlig en Slags simple, smalle Baand, vævede af Floretsilke, sædvanlig blandet med Bomuld. De væves navnlig i Barmen, Elberfeld, Basel o. fl. St., i Reglen kortfarvede, og benyttes navnlig som Kante- baand Lignende Baand, der er vævede helt af Bomuld, kaldes ogsaa ofte Floretbaand. Floretlærred, Florlærred, en Slags fint, meget løst vævet Hørgarns- eller Bom- uldslærred, som især fremstilles i Nordfrank- rig, Schweiz og Sydtyskland, hvor det ogsaa benævnes sch w abi sk Lærred. Det er tyndere og mere gennemsigtigt end Linon. Floretsilke, F1 o k s i 1 k e, Filoselle, er det ved Afhaspningen af Kokonerne frem- komne Affald samt den Silke, der vindes af Kokoner, som af en eller anden Grund ikke kan benyttes til Fremstilling af lang Silke. Se iøvrigt Silke. Florida!osfat se Superfosfat. Floridajord se V a 1 k e i o r d. Flormel er Betegnelsen for det fineste Hvedemel, se M e 1. Floroglucin er en aromatisk Alkohol, der har samme kemiske Sammensætning som Pyrogallol, og som bl. a. benyttes til Paavis- ning af Træmasse i Papir, idet Træmassen farves rød ved Befugtning med Floroglucin og Saltsyre. Det danner farveløse, tavlefor- mede, vandholdige Krystaller, der forvitrer ved 100°, smelter ved c. 220° og er let op- løselige i Vand, Alkohol og Æter. Floxin er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et brungult Pulver, der er op- løseligt i Vand med rød Farve, og som viser den Mærkelighed, at skønt Opløsningen ikke Visér nogen Fluorescens, fremtræder en saa- dan stærkt paa den dermed farvede Silke.- Det hører til de smukkeste røde Farvestoffer og finder næsten udelukkende Anvendelse i ^SHkefarveriet. Fluater se Brintsiliciumfluorid. Fluepapir er Filtrerpapir, der er mættet med Opløsninger eller Udtræk af Stoffer, der virker dræbende paa Fluer, og er bestemt til Anbringelse i Beboelsesrum. Hyppigt anven- des hertil et Afkog af Kvassiaved, hvortil er sat Sukker og lang Peber, undertiden ogsaa Koboltklorid, Brækvinsten eller andre Gifte. Ogsaa Arsensyrling benyttes til Imprægnerin- gen, men Brugen af dette maa dog fraraades paa Grund af den Fare, det kan medføre for Omgivelserne. Et klæbende Fluepapir kan fremstilles ved Bestrygning af Papir med en sammensmeltet Blanding af mørkebrunt Kolo- fonium. Linolie og Ricinusolie, hvortil sættes Glycerin og Honning. Fluepeber se Peber, lang. Fluesvampe, Amanita, er en Gruppe af Svampe, der hører til Bladsvampeslægten, og som er meget udbredte i Nord- og Mellem- europa, voksende i Skovbunden mellem Bøg Lama o. fl., med Hensyn til hvilke der hen- vises til de specielle Artikler. England er be- kendt for at fabrikere de fineste og bedste Floneller, som i Reglen ogsaa besidder den gode Egenskab ikke at krybe ind i Vask. Bekendte Fabrikker findes saaledes i Wales, Essex, Suffolk o. fl. St. Tykke og grovere Sorter væves navnlig i Oxford, finere i Ro- chedale, Newtown og Saddleworth. Fortrin- lige Kvaliteter væves ogsaa i Belgien, i Frankrig, navnlig omkring Reims, og i Tysk- land, navnlig i Sachsen, Thiiringen, West- phalen, Preussen, Hessen, Bøhmen, Måhren o. fl. St. Grovere Sorter Flonel fabrikeres næsten i alle Lande. Flor 1) se Gaze. 2) Benævnelse for Luven paa fløjlsvævede Tøjer. Florence er et, efter det første Fabrika- tionssted Firenze benævnt, glat, lærredsagtig vævet Silkestof, der kun adskiller sig fra Taft ved, at det er meget blødere og besidder en større Glans. Denne hidrører dels fra den omhyggelige Appretering, dels fra, at der til Vævningen kun anvendes kogt Silke. Det ■fremstilles baade i ganske tynde og lette Sor- ter, der kun bruges som Forstoffer, og i svæ- rere og ganske tætte Stoffer, der bruges til Klæder, og som særlig kaldes Double Florence, medens de ganske lette Kvali- teter sædvanlig kaldes Miflorence, hvor- ved der ogsaa forstaas Stoffer med Bomulds- islæt. De sværere Kvaliteter fremstilles navn- lig sorte, de lettere ogsaa med forskellige andre Farver, changeant og brogetmønstrede. Schweiz har Ord for at levere de smukkeste Tøjer af denne Slags, men iøvrigt fremstilles ■de ogsaa andre Steder, navnlig i Frankrig og Tyskland,, især i Krefeld. Florentinerbrunt se Hatchets Brunt. Florentinerlak se K a r m i n. Flores er den latinske Betegnelse for Blomster og anvendes i Drogehandelen ikke alene for tørrede Blomster men ogsaa for Dele af disse og Blomsterstande samt i den ældre kemiske og farmaceutiske Termi- nologi om flere Kemikalier, der, fremstillede ved Sublimation eller Udkrystallisering af Opløsninger, kan danne blomsteragtige Kry- stalmasser. Flores Acaciæ fee, SI a a en. Fl. Antimonii se Antimonoxydi — •-EV Arnicæ — Arnikablomster. rantii — Orangeblomster. — Fl. Ben- zoés = Benzoesyre. — Fl. Calendulæ — Morgenfrueblomster. — Fl. Car- thami = S a f 1 o r. -— Fl. Caryophylli _ = K r y d d e r n e 11 i k e r. — Fl. Chamomillæ vulgaris = Kamilleblomster. — Fl. Chamomillæ romanæ = Romersk Ka- mille. — Fl. Cinæ = O r m e f r ø. — Fl. Convallariæ majalis = Liliekonvaller. ' — Fl. Cyani = Kornblomster. — Fl. Genistæ tinetoriæ = Farvevisse. — Fl. Koso, Kusso = Ko s o. — Fl. Lamii albi = Døvnælde. — Fl. Lavandulæ = La- vendler. — Fl. Lilii = Li li er. — Fl. Mal- væ arboreæ = Stokroser. — Fl. Malvæ ■Silvestris = K a t o s t e b 1 o m s t e r. — Fl. Meliloti = M el o t en. — Fl. Millefolii = Rølliker. — Fl. Naphæ = Orange- blomster. — Fl. Primulæ = Primula- blomster. — FL Pyrethri = Insekt- pulver. — Fl. Pæoniæ = P æ o n b 1 o m- ■s t e r. — Fl. Rhoeados — Kornval mue-