Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Flavin 294 Flonel I Flavin se Quercitron. Flavindulin er et Tjærefarvestof, der er op- løseligt i Vand med gul Farve, og som bruges til Gulfarvning af tanninbejdset Bomuld. Flavopurpurin se Alizarin. Fleury se Bourgognevine. Flikkekobber se Blik. Flint er en tæt, ukrystallinsk Varietet af Kvarts af sort, graa, gul eller brun Farve som Følge af ganske smaa Mængder af ind- blandet Kul og Jærnoxyder. Den har Kvart- sens Haardhed (ridser Glas) og har muslet Brud. Flint forekommer som Lag eller som Rækker af Knolde i Kalksten og Kridt fra Kridtperioden og er derfra under Istiden bragt ind i Gruslagene og det stenede Mo- ræneler. I Danmark forekommer den navnlig i rigelig Mængde ved Kyster med høje Kalk- stens- og Kridtklinter som Stevns og Møens Klint o. fl. St. Flint forarbejdedes i Stenalde- ren til skærende Brugsgenstande og Vaaben. Senere anvendtes den ved Flintlaasgeværerne og til Fyrtøj, som i Danmark var i Brug langt op i det 19. Aarh. Nu benyttes den efter at være glødet og pulveriseret til Fabrikation af Porcellæn og Stentøj. Vandglas, Glas og Gla- surer, til Slibning og Polering af Glas og haarde Metaller. Desuden benyttes rundslidte Flintstykker ved Pulverisering af Cement og Knusning af Ler i Pottemagerværksteder. Til Brug i denne Retning samles der ved Kysterne af Stevns en stor Mængde Flintsten, der er bievne afrundede ved at rulles i Brændingen. Smaa, næsten kuglerunde Sten anvendes og- saa til Pulverisering ved Krudtfabrikationen. Paa sine Steder, f. Eks. i England og ved den engelske Kirke i København, benyttes den som Bygningssten. Flintglas kaldes en Slags stærkt blyholdigt Glas, der udmærker sig ved en meget betyde- lig Lysbrydningsævne, og som derfor navnlig anvendes til Forfærdigelse af forskellige op- tiske Instrumenter. Det er let smelteligt, tem- melig blødt og derfor let at slibe. Se iøvrigt Glas. Flipper (Kragen; Collars; Collets) i alle de mange brugelige Former og Størrel- ser fremstilles fabriksmæssig, idet Stykkerne tilskæres eller udstemples af Tøj, sammen- lægges, sys paa Maskine, vaskes og stryges paa særlige, dertil konstruerede Apparater. Bekendte er særlig Fabrikkerne i Glasgow, Belfast, London, Paris og Berlin, hvorfra Va- ren forsendes i smaa, firkantede Papæsker, indeholdende et Dusin. Foruden af Tøj frem- stilles Flipper i ikke ringe Mængde af Cellu- loid (s. d.) og Papirlinned. Flire se Brasen. Fliser, norsk: Heller, er flade Sten af 10 —20 cm Tykkelse, der anvendes til Belæg- ning af Fortove, Gulve o. 1. Materialet kan enten være naturlige Sten ell. brændte ell. kunstige Sten. Fliser af naturlig Sten fremstilles af Stenarter, der let lader sig spalte i bestemte Retninger, saaledes navnlig Sand- sten, Kalksten og visse Skifre. I Norge findes der flere Brud, hvor der tilvirkes Fliser, enten sammen med Tagskifer eller sammen med Gadesten. Saadanne Brud findes paa Jeløen, i Ringerike (ved Tyrifjord), hvor Stenen er Sandsten; ved Solesnæs og Urhelle i Jondal og ved Ome i Strandebarm brydes Glimmer- skifer; ved Leikanger, Almli ved Ørkedals.- fjorden og ved Gaarden Sæteren i Drivdalen brydes glimmerholdig Kvartsskifer til Fliser og Fortovssten. I Sverige er der fra gammel Tid brudt en stor Mængde Sten til Brug til Fliser. Velkendte er saaledes de »gullanske Fliser«, røde eller graa gotlandske Kalksten. Store Brud i Kalksten, der anvendes paa sam- me Maade, findes paa Øland, Nerike og i Vester- og Østergøtland. Paa Nordøn i Bo- huslen brydes Glimmerskifer, hvoraf der til- virkes Fortovsfliser. Smign. Brosten. Fliser bruges ogsaa som Benævnelse for uglaserede eller glaserede Lerplader af kva- dratisk eller anden Form, f. Eks. regelmæssig seks- eller ottekantede, der benyttes til Be- klædning af Vægge eller til Belægning af Gulve og Fortove. Til Vægbeklædning be- nyttes glaserede Fliser, der oftest er forsy- nede med sammenhængende Mønstre, enten flerfarvede eller ensfarvede, f. Eks. med blaa Underglasurfarver i Delftermaner. Til Gulve og Fortove benyttes uglaserede, haardt- brændte Fliser, der skal være saa haarde som muligt, lette at rense og ikke blive glatte ved Slid. De fremstilles sædvanlig, f. Eks. de bekendte Mettlacherfliser, paa den Maade, at det tørre Lerpulver sammenpres- ses under et betydeligt Tryk før Brændingen. Flitter se Pailletter. Flitterguld se Bladmetaller. Flodharpiks se Anime. Flodhestetænder se Elfenben. Flodholt kaldes de lette Stykker Træ, Bark eller Kork, som Fiskerne befæster til deres Garn for at holde disse i en lodret Stilling i Vandet. Floklærred kaldes undertiden nogle meget simple, af Blaargarn forfærdigede Paklærre- der. Floksilke se Floretsilk e. Flokuld kaldes den, sædvanlig gule eller brune, urene og ujævne Uld, som falder af ved Overskæring af Klæde, ligesom ogsaa Affaldet ved Kartning og Kæmning af Uldgarn. Dette Affald anvendes hovedsagelig til Sam- menspinding med Bomuldsgarn, hvorved dette faar Udseende af Uld uden at fordyres i no- gen synderlig Grad. Det fineste Affald, der næsten er støvlignende, anvendes i Tapet- fabrikationen til de saakaldte F1 ø i 1 s t a p e- t e r. Flonel, Flanel (Flaneli; Flannel; F1 a n e 11 e), er et blødt. let, uldent Stof, som enten alene er valket eller kun svagt valket og ruet, men ikke overskaaret, hvorfor det altid har en mere eller mindre lang Luv. Til Kæden benyttes sædvanlig Kamgarn, dog un- dertiden ogsaa Bomuldsgarn, medens Islætten altid bestaar af Karteuld. Sjældnere, navnlig ved de brogetstribede Varer, væves det med Hørgarnskæde og Uldislæt. Det væves paa mange forskellige Maader, enten glat, kipret, presset, stribet eller trykt. De fineste kiprede Sorter, der sædvanlig har Bomuldskæde, kal- des navnlig Skjorteflonel og er sædvan- lig svagt valkede. De brogetstribede med Kæde af Hørgarn eller Bomuld og med Stri- ber paa tværs af Stykket benyttes især til simplere Dameunderskørter. Endvidere skel- ner man mellem Forflonel, sædvanlig i Stykker paa 1,15 m Bredde, klædeagtigt væ- vet af Kamuld og Karteuld, friseret Flo- nel, ved hvilket de lange Haar er noppede efter Runingen, samt talrige særegne Sorter som Bay, Fries, G o 1 g a s, Multum,