Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fjeralun 293 Flavedoskal menter. Saadanne Ansamlinger af Flagermus- guano er fundne i Arkansas og Tejas, Brasi- lien, Ægypten, paa Ceylon, Bahamasøerne o. fl. St. og bringes herfra i meget ringe Mængde i Handelen som et groft, brunt Pulver, der oftest er bagt sammen til større eller mindre Klumper. Det er meget rigt paa Kvælstof, og dets Virkning skal omtrent være den samme som Peruguanos. Herhen hører ogsaa de mægtige Guanolejer i Utah, der har et Ind- hold af c. 1000 Mill. kg. Flagey se Bourgognevine. Flaggerguld, Flitterguld, se Bladme- taller. Flakes se M a i s. Flammebeskyttelsesmidler se B r a-xi,d f r i Stoffer. f Flammede Tøjer se Chiné. Flamsk Lærred, F 1 e m s, en Slags tæt væ- vet, last, ubleget Hørgarnslærred, som op- rindelig kun fremstilledes i Syjirusl.and og i ret betydelig Mængde udførtes fta. de nord- lige Havne til det øvrige Europ'aM-^tykker, der er 35,559 m lange og 1,067 m br^te-^er med en Længde af 4,054 m og en Bredde af 1,156 m. En ganske lignende Vare fremstilles nu i stor Mængde i Skotland, navnlig i Dundee. Flandersk Garn se Hørgarn. Flanderske Lærreder kaldes de, sædvanlig meget fine Hørlærreder, der navnlig væves i Omegnen af Briigge, Gent, Tournais, Bruxel- les o. fl. St. i Belgien, Herzogenbosch i Hol- land, Lille, Valenciennes, Cambray o. fl. St. i Frankrig. De forekommer under forskellige Navne, saasom Hollandais, Brabands, Florettas, Prexillas, Rolettes etc. Benævnelsen bruges ogsaa om nogle stribede, mønstrede og damaskagtige, bomuldsblandede Stoffer, der imidlertid ligesom de egentlige flanderske Lærreder i de senere Aar er bievne næsten helt fortrængte af lignende Varer, navnlig fra Bielefeldt og Belfast. Flanel se Flonel. Flaske 1) en Beholder med forholdsvis snæ- ver Aabning af Glas, Ler eller Metal eller undtagelsesvis af Ebonit. Til Fremstilling af det almindelige Flaskeglas eller Bouteilleglas benyttes de allerbilligste Raamaterialer, saa- som Sand, Slagger, Basalt, Raasoda o. s. y., medens finere Flasker fremstilles af jærnfrit Materiale og de fineste af Krystalglas. Ler- fiasker bør være forsynede med Saltglasur og ikke med Blyglasur, der let kan opløses af sure Vædsker. Ebonitflasker finder kun en meget indskrænket Anvendelse, nemlig til Op- bevaring af Flussyre. Angaaende Fremstilling af Glasflasker se iøvrigt Glas. 2) Norsk Betegnelse for den ydre Del af Vedet, naar dette er kløvet paa langs, lige- som f. Eks. Skier, der er fremstillede af saa- dant kløvet Ved, kaldes Flaskeskier. Flaus se Fries. Flavazin S er et Tjærefarvestof, der gaar i Handelen som et orangegult Pulver, der er opløseligt i Vand med gul Farve og bruges til Gulfarvning af Uld. Et nærstaaende Farve- stof er Hydrazingult O. Flavazol er et Azofarvestof, der kommer i Handelen som et orangegult Pulver, der op- løses i Vand med orangegul Farve og bruges til Farvning af Uld. Flavedoskal kaldes den ydre, gule Del al Appelsin-, Citron- og Pommeranskallen, som danner den værdifulde Del af disse Droger. sagt alle Fugle, navnlig nævnes Svanedun, der, som ovenfor omtalt, især faas af hvide Gæs. Penneposerne af de store Svingfjer hos Gæs, Kalkuner og andre større Fugle, der tidligere benyttedes som Skrivepenne, finder nu en ikke ringe Anvendelse til Fremstilling af Mundstykker til Cigar- og Cigaretrør, hvor- ved deres store Elasticitet i varm Tilstand har Betydning. Man kan nemlig tildanne den Ende af Penneposen, der skal benyttes som Mund- bid, efter at den er tilstrækkelig opvarmet, ved at krumme den yderste Ende en eller flere Gange op over sig selv, saaledes at her fremkommer en afrundet, fremspringende Vulst. Før Krigen indførte Danmark c. 454 t Fjer og udførte c. 4 t, Norge indførte c. 181 t og udførte 1 t, og Sverige indførte c 310 t og udførte c. 0,5 t. Fjeralun se Asbest. Fjerding, 1) et tidligere benyttet dansk Maal for flydende Varer, i Praksis sædvanlig omtrent 36,7 1. 2) Fjerdedelen af Smørtønden, der skal veje 112 kg netto, saaledes at altsaa 1 Fjerding Smør er = 28 kg. Fjerdingkar var tidligere 1/s2 af den til Korn, Frugt, Kalk, Salt m. m. benyttede dan- ske Korntønde, der var = 144 Potter, saa- ledes at altsaa 1 Fjerdingkar blev = 4,5 Pot- ter = 4,3475 1. Fjerdingkarret deltes atter i 2 Ottingkar å 2 Halvottinger. Fjerhvidt se Asbest Fladbælg, Lathy rus, er en Slægt af de ærteblomstrede, af hvilke en Del bruges som Foderplanter, saaledes Sædfladbælg, L. sativus. Den dyrkes i Mellemeuropa, men allerede i Danmark modnes den saa sent, at den ikke har nogen Betydning som Frønæ- ringsplante, hvorimod den paa Grund af den rigelige Udvikling af Blade og Stængler, der kan blive indtil 1,5 m lange, og som holder sig grønne til langt ud paa Efteraaret, dyrkes noget, navnlig blandet med Havre, som sildigt Staldfoder. De smaa, kileformede, hvidgule Frø vejer c. 150 g pr. 1000 Stkr. Vinter- fladbælg, L. biennis, med røde Blom- ster og lysegraa Frø, kan ogsaa i Danmark give en anselig Frøafgrøde, men er endnu kun forsøgsvis dyrket. Af andre Sorter Flad- bælg, der dyrkes som Foderplanter, kan næv- nes Gul Fladbælg og Skovfladbælg, som dog ikke har faaet nogen Betydning i Danmark. Angaaende Knoldfladbælg se Jordmandel. Fladfisk se Flynder. Fladjærn se J æ r n. Fladtang er en Tang med smalle, flade Kæ- ber. Den udføres undertiden saaledes, at Kæ- berne under Tangens Aabning og Lukning be- væger sig parallelt mod hinanden. Flagdug kaldes et let, meget aabent vævet, uldent Stof, der anvendes til Flag og derfor fremstilles i alle til dette Brug nødvendige Farver. Det er meget let og holdbart, og Flag, fremstillede deraf, blæser paa Grund af deres aabne Vævning mindre let itu end de billigere Shirtings- eller Bomuldsflag. Flagermusguano er en Slags Guano, der faas fra de Bjergkløfter og Huler, som Fla- germus i større Mængde benytter til Ophold under deres Dagsøvn, og i hvilke der derfor samler sig store Mængder af deres Ekskre-