Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fjer 292 Fjer ter de under Halen og Vingerne siddende lange Dunfjer. De har en løs, silkeagtig Fane, og de i Spidserne krusede Smaafjer vibrerer ved den mindste Bevægelse. En saadan Fjer af 35 cm Længde og 20 cm Bredde vejer kun 0,5 g. De afrikanske Fjer er hvide og har længere og finere Faner end de ostindiske, der oftest er graa. De eftergøres hyppigt navnlig med Fjerene af andre Storke, Paa- fugle o. a., efter at disse er blegede. Strudsfjer (Straussfedern; Ost- rich feathers; Plumes d’A u t r u c h e) udgør langt den største Artikel blandt de til Pynt anvendte Fjer. Højst vurderes de hvide, medens de sorte og graa under iøvrigt lige Forhold er af langt ringere Værdi. De smuk- keste er Hannens Vingesvingfjer, medens Hunnen sædvanlig kun afgiver faa hvide Fjer, af hvilke endogsaa de smukkeste sædvanlig er graalige i Spidserne. Halefjerene er ikke saa fine og bøjelige som Vingefjerene og er derfor meget billigere. De sorte er Rygfjerene af Hannen, de graa Rygfjerene af Hunnen, og sidstnævnte farves sædvanlig sorte, ligesom ogsaa de af Naturen sorte Fjer i Reglen far- ves mørkere. Strudsfjer udmærker sig frem- for de fleste andre Fugles Fjer ved deres smukke Form, deres Længde, smukke Glans og ved den Lethed, hvormed de kan renses, farves og kruses. Da deres Overflade er mindre fedtet end andre Fugles Fjer, bliver de ikke saa, let smudsige og er bedre mod- tagelige for Farver. Fanerne er mere løse end sædvanlige Dækfjer og udmærker sig endvidere ved at være lige lange paa begge Sider af Skaftet. Hovedmængden og de bed- ste Fjer faas af den afrikanske Struds, Struthio camel u s, der lever i Afrika og Vestasien. Blandt de hvide Fjer, som faas af denne Fugl, skelner man sædvanlig mel- lem 4 Sorter. Prima eller A w a h n i er de fineste og findes i et Antal af fire paa Under- siden af hver Vinge. Lignende, men noget ringere Fjer findes ogsaa i Halen, der har helt igennem, og navnlig, ogsaa i Spidserne, fine, silkebløde, regelmæssige Straaler. S e- k u n d a faas fra Oversiden af Vingerne, har ikke fuldt saa smukke Straaler og sædvanlig ikke ganske regelmæssige Spidser. Terza kaldes de yderste Vingefjer, hvis Spidser en- ten er afslidte, afskaarne eller beskadigede. Coda er Halefjerene. Et Stykke Prima ko- ster omtrent lige saa meget som to Stkr. Se- kunda, 4 Stkr. Terza og 10 Stkr. Coda. De korte, afstudsede Fjer kaldes B a i o c c h i og de simpleste Udskudsfjer Spadoni. Disse sidste, ligesom ogsaa de sorte, graa qg plettede Fjer sælges efter Vægt, sædvan- lig i Bundter paa 50 Stkr., men de er ofte omviklede med saa meget Garn eller Traad, at Bindematerialet kan udgøre 30 % af Væg- ten. De hvide Fjer af Hannen sælges sæd- vanlig efter Stykketal, og førend de kommer i Handelen, bliver de behandlede paa forskel- lig Maade; de vaskes først med Sæbe og varmt Vand, og dernæst bliver de enten svovlede og svagt blaanede for at dække den naturlige gullige Tone, eller de bleges, hvad der nu er det almindeligste, med Brintper- oxyd. De af Naturen hvide Fjer lader sig ikke godt farve, hvorfor Farvningen sædvan- lig foretages paa de graalige Fjer, efter at disse først er blegede. Til Farvningen an- vendes Tjærefarvestoffer. Efter disse Be- handlinger faar Fjerene igen deres naturlige Krusning ved at trækkes over en stump Kniv. Den første Rang blandt de hvide Strudsfjer indtager de aleppiske paa Grund af de- res Udseende og fine Krusning. Til disse henregnes ogsaa de, som kommer fra Mekka og Ægypten, og som omtrent er lige saa smukke. De berberiske staar omtrent i samme Pris, men deres Farve falder noget i det rødlige. Ved ægyptiske ell. aleks- andrinske Fjer forstaar man i Alminde- lighed alle Strudsfjer af Mellemkvalitet fra Nordafrika; de arabiske Fjer fra Jemen, som undertiden fejlagtig benævnes S e n e- galfjer, har en meget smuk, hvid Farve, men Fanerne har ofte Fejl, og Straalerne staar meget spredte De fra A1 g é r i e og Vestkysten kommende Fjer er mindre værdifulde end de fra de østlige Egne, S u a- kim og M a s su ah, udførte. Fjerene fra den sydøstlige Del af Afrika er de største og længste, men ikke meget bøjelige og elasti- ske. Nanduen, R. americana, som le- ver paa Sletterne i Argentina og Brasilien, afgiver mindre værdifulde Fjer, som i Han- delen sorteres i langfjerede, kortfje- rede og brune, hvilke sidste som nævnt undertiden fejlagtig kaldes Qribbefjer (Vultures). Strudsens Dunfjer, der sæd- vanlig sorteres i Prima og Sekunda, benyt- tes dels i Filtfabrikationen, dels undertiden til Indblanding i klædeagtige Stoffer. Det stærkt stigende Forbrug af Strudsfjer havde en saa ivrig Jagt paa Fuglene til Følge, at disse stadig indskrænkedes mere og mere i Antal, saaledes at Priserne ved Midten af det 19. Aarhundrede steg til en overordent- lig Højde. Man begyndte derfor at gøre For- søg med Opdrætning af Fuglene, baade i Kapkolonien, Algérie og Sydamerika. I Kap- kolonien holder man Dyrene frit gaaende i store Indhegninger og begynder allerede at tage Fjerene, naar Fuglen er et Aar gammel, hvorefter man hver ottende Maaned kan af- skære nye Fjer. En Han kan paa denne Maade aarlig fra sit 4. Aar levere 30—40 Stkr. af de store, hvide Svingfjer. Æggene udruges sædvanlig paa Maskine, og ved sta- dig at berøve Hunnen dens Æg kan man faa den til at lægge 60—70 om Aaret. Ved Kairo drives Opdrætningen mere intensiv, idet Fug- lene kun har et lille Areal at bevæge sig paa, hvorfor man er nødt til at give dem rigeligt Foder. Paa lignende Maade sker Opdræt- ningen i Algérie, medens Strudsfarmene i Sydamerika, navnlig i Argentina, mere ligner de sydafrikanske. Den vigtigste Udførsels- havn for Strudsfjer er Port Elisabeth, hvor Omsætningen paa en enkelt Dag ofte naar op til 150000 Kr. De smukkeste Fjer, som sælges fra Farmene til en Pris af c. 12 Kr., kan i færdig Tilstand i Europa betinge en Pris af indtil 70 Kr. De sydafrikanske Fjer gaar næsten udelukkende til London, de nord- afrikanske til Paris og Marseille og de ægyp- tiske og arabiske til Triest og Livorno, hvor de sorteres efter Størrelse, Farve og Ud- seende. Angaaende Fasanfjer se Fasan. Af andre Fjer, som benyttes til Pynt, kan, foruden de sjældnere forekommende Fjer af enkelte tropiske Fugle og de til Hattepynt be- nyttede Vinger eller hele Fugleskind af snart