Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

291 Fjer Fjer Kasuarens Vinger findes Dækfjer, som ikke er forsynede med Straaler, medens Kasua- rens øvrige Dækfjer udmærker sig ved, at Bifanen er lige saa stor som Hovedfanen. Dunene adskiller sig fra Dækfjerene ved at have en løsere og mere usammenhæn- gende Fane og et blødt og bøjeligt Skaft, medens endelig den tredje Slags Fjer, Dun- fjer e n e, staar paa Overgangen mellem Dun og Dækfjer, idet de er bløde og uden Hager ligesom Dunene, men lange som Dækfjerene. Til Sengefjer benyttes baade Dækfjer og Dun. Dækfjerene kommer i Handelen en- ten som r a a eller a f r i b b e d e, hvilke sidst- nævnte bestaar af den paa begge Sider af Skaftet afrevne Fane, eller endelig hak- kede. De sidste, hvortil der oftest anvendes Fjer af Høns, Ænder o. 1., er de daarligste, da de er forholdsvis tunge, stive og lidet ela- stiske. De bedste Fjer er de, som plukkes af levende Gæs, hvilket sædvanlig sker 2 Gange om Aaret, nemlig i Slutningen af Juni eller Begyndelsen af Juli og i Begyndelsen af Sep- tember. Gamle Gæs kan dog ogsaa plukkes en tredje Gang, i Maj. Disse kaldes levende Fjer eller Sommergods i Modsætning til de Fjer, der faas af slagtede Gæs, og som kaldes døde Fjer eller Vintergods. Af de sidste er igen de de bedste, som plukkess af Dyrene straks efter Slagtningen, medens Legemet endnu er varmt. Fjer af unge Gæs er mindre elastiske og angribes lettere af Midder end de af ældre Gæs. Fremdeles gi- ver de Gæs, som løber frit omkring og har Lejlighed til at gaa i Vandet, bedre Fær -end de, der er fedede paa Sti. Modne kaldes de Fjer, der gaar løse, naar man stryger Gæssene nogle Gange med Haanden mod Fjerene. De faas ved den Tid, da Fuglene skifter Fjer, men er ikke saa holdbare og ela- stiske som de afplukkede. Inden Fjerene bringes i Handelen, sorteres de ofte først efter Størrelsen, idet de anbringes i en stor Kasse og udsættes for en Luftstrøm fra en Blæser, der fører Fjerene des længere bort med sig, jo lettere de er. Naar Dækfjerene er afribbede, tørres de enten i Solen eller ved Ovnvarme, hvilken Tørring maa foretages med stor Omhu, da de ellers let kan svides eller ved for svag Tørring let senere hen kan gaa i Forraadnelse. Naar Fjer af denne Grund begynder at udbrede en ilde Lugt paa Lage- ret, kan man lægge dem i Kalkvand, udvaske dem i rent Vand og derpaa igen tørre dem og afbanke Kalkstøvet. Fjerene af vilde Gæs og Svaner er mere elastiske og holdbare end Fjerene af Tamgaasen, men er langt sjæld- nere og dyrere. Af helt hvide Gæs faas det saakaldte Svanedun paa den Maade, at Gæssene plukkes stærkt i August og Septem- ber, hvilket bevirker en særlig stærk Udvik- ling af Dunene, hvorpaa de slagtes. Skindet bliver derpaa forsigtigt flaaet af og under- kastet en svag Alungarvning, hvorefter det er færdig Handelsvare. De bedste Sengefjer er Dunene af forskel- lige Svømmefugle, navnlig Ænder, endvidere af Høns, Duer etc. En stor Del af Europas Forbrug af Sengefjer dækkes af kinesiske Fjer af Høns, Ænder og Søfugle, der vaskes og renses i Europa. De allerbedste er E d- der dun (s? d.). Dunene kommer i Hande- len enten raa eller rensede, sædvanlig stærkt sammenpressede i smaa Baller paa 1,5—2 kg. Smykkefjer eller P y n t e f j e r faas af forskellige Fuglearter og anvendes til Dame- pynt, Fjerbuske, Støvekoste o. s. v. Af H ø n s benyttes navnlig Hanens Halefjer til Fjer- buske og til Efterligning af andre Fjersorter ved Farvning, Paafu giefjer til Hatte- pynt o. 1. Gribbefjer faas af Halskraven af de egentlige, nøgenhalsede Qribbe; de er enten hvide eller graa, lange og smalle og er ikke saa dunede som Strudsfjer. De faas navnlig fra Brasilien, sædvanlig flettede paa Seglgarn eller Tarmstrænge i Form af store Ringe, og fra Livorno i bælteformede Bund- ter, indpakkede i Lærred eller Huder. Ogsaa Fjerene af den sydamerikanske Struds, Rhea a m er i can a, kaldes un- dertiden Gribbefjer. Falkef i er er de fine, bløde, meget ela- stiske Dunfjer, som faas af Brystet paa Jagt- falken, navnlig fra Island, Grønland og det nordlige Norge og Sverige, og som hovedsa- gelig anvendes til Damepynt. De grønlandske og de islandske, der har en ren, hvid Farve, har højst Værdi, medens de norske og sven- ske, der er graalige, ikke vurderes saa højt. De paa Apotekerne og Laboratorierne til Rensning af Glas benyttede Svingfjer af Kal- kun e n, der oftest er brune med hvide Tvær- striber, benævnes ogsaa ofte fejlagtigt Falke- fjer. H e j r e f i e r faas af forskellige Arter Hej- rer og inddeles sædvanlig i to Klasser, nem- lig s-oLr t e og h v i d e. De sorte faas af den almindelige Fiskehejre, Ardea c i n e- r i a, der er udbredt over næsten hele den gamle Verden, og som i Danmark, Norge og Sverige forekommer som Trækfugl, idet den dog sædvanlig yngler i disse Lande. Den har hvid Bug og Hals, graa Overside og sorte Sider og har paa det hvide Hoved to eller sjældnere tre, 15—20 cm lange, nedhængende Fjer af en dyb, sorteblaa Farve. De har tyndt og bøjeligt Skaft med korte, tæt sid- dende Straaler, saaledes at hele Fjeren ikke er fuldt 1 cm bred. Ogsaa af den i det syd- lige og sydøstlige Europa og de nærmest lig- gende Dele af Asien og Afrika levende Pur- purhejre, A. purpurea, faas sorte Fjer med et grønligt Skær. De hvide Fjer faas af Sølvhejren, A. alba, der lever i' Syd- europa, Indien, Afrika og Australien. Den mangler Nakkefjerene, men har paa Skul- drene et større Antal lange, snehvide Fjer. De faas navnlig fra Ungarn og benyttes bl. a. meget til Fjerbuske. Ogsaa af 'A. g a r z e 11 a og A. g r a y i fra Ostindien faas rent hvide Fjer (S i 1 k e h e j r e). Fjerene af Paradisfuglen, Paradi- se a, faas især fra Ny Guinea og de omlig- gende Øer. Man benytter navnlig hele Fjer- bælgen, der er karakteriseret ved de meget smukke, metalglinsende, dunagtige Fjer, som hos Hannen fra Siderne vokser omtrent 30 cm udover de egentlige Halefjer, iblandt hvilke sidste der dog findes to, endnu læn- gere, farveløse Fjer, de saakaldte Balæn e r. De tørre Skind af de forskellige Arter kom- mer kun i ringe Mængde til Europa, da de er meget kostbare, hvorhos Farven temmelig hurtigt bleges under Paavirkning af baade Sollyset og kunstigt Lys. Marabufjer faas af Marabustor- ken, Leptoptilus crumenifer, der lever i Ostindien og Afrika, idet man benyt- 19*