Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fiskeblære 290 Fjer brikationen af Fiskeben, der efter den større eller mindre Forurening under Fabrikationen indeholder 7—14 % Kvælstof, oparbejdes til Gødning. Fiskeblære se Blære og Husblas. Fiskeboller udgør i henkogt Tilstand en meget betydelig Handelsartikel, der navnlig fremstilles af Torsk paa Færøerne, i Dan- mark og i Norge. Bollerne indeholder sæd- vanlig 3—6 % Mel. Fiskeguano er et Gødningsstof, som frem- stilles dels af Affaldet fra Fiskesalterierne, dels af hele Fisk, naar Udbyttet, f. Eks. al Sildefiskeriet, bliver for stort til at kunne an- vendes paa anden Maade. Undertiden sker Fremstillingen paa den Maade, at Raastoffet tørres og males til et Pulver, der uden videre Behandling benyttes som Gødningsstof. Her- til anvendes f. Eks. Sild, Affaldet fra Fiske- bensfabrikationen, Anchovisaffaldet, Hvalkød, Torskehoveder o. s. v. Ved Fremstillingen af Guano af Sild søger man sædvanlig først at fjærne Fedtet, ofte ved en Udpresning, eller man anvender Udkogning med Damp, hvor- ved Fedtet svømmer op og skummes af, hvor- paa den resterende Grød inddampes til Tør- hed og males. God Fiskeguano indeholder sædvanlig indtil 10 % vandfri Fosforsyre og indtil 12 % Kvælstof. Meget betydelige Mæng- der Fiskeguano fremstilles i Sverige og Norge af Affaldet fra Silde- og Torskefiskeriet, og i Norge af Affaldet fra Tranudkogningen af Hvaler. , , ,, Fiskehud, Fiskeskind, kalder man i Handelen Skindet af en Del større Fisk, navn- lig Hajer og Rokker, der er saa fast og sejt, at det kan garves. Naar man afsliber Ujævn- heder, Pigge o. l.j faar Skindet en chagrin- agtig Tegning, hvorefter Skindene i farvet Tilstand benyttes til Galanterivarer, Kikkert- futteraler, Tasker o. 1. De fremstilles navnlig i Italien og Østrig. Hajhuder anvendtes tid- ligere paa Grund af deres meget fastsiddende skarpe Skæl til Finslibning af Trævarer, men er nu ganske fortrængte til dette Brug af Glaspapir o. 1. Det meget seje Aaleskind be- nyttes en Del til Snore, Piske o. a. Fiskelim var oprindelig Betegnelsen for Husblas (s. d.). Nu bruges Fiskelm ogsaa som Betegnelse for en Slags flydende Lim, der fremstilles ved Behandling med Syre af Hus- blas og andet Fiskeaffald, ofte blandet med almindelig Lim. Det har en meget stor Binde- kraft. Syn d e t i k o n, der ogsaa kaldes Fiske- lim, er en Opløsning af 60 Dele Lim i en Op- løsning af Kalciumsakkarat, der fremstilles af 15 D. læsket Kalk, 60 D. Sukker og 180 D. Vand. Fiskemel fremstilles af Tørfisk ved Finma- ling. Det forsendes, navnlig fra Norge, ned- pakket i Blikdaaser og benyttes til Fremstil- ling af Fiskeboller o. 1. Fiskeodderskind se Odderskind. Fiskeolie se Tr a n. Fiskerogn se Kaviar. Fittings kaldes i Handelen forskellige til Rørledninger benyttede Forbindelsesstykker, der med Undtagelse af de nedenfor nævnte Propper alle er forsynede med indvendige Skruegænger, saaledes at de er lette at an- bringe og lette at fjærne. De fremstilles sæd- vanlig af hammerbart Støbejærn og er oftest Genstand for Massefabrikation. Man skelner blandt Fittings mellem følgende: Bøj n in- ger med forskellige Vinkler, der benyttes til at forbinde to Rør under en eller anden Vin- kel med hinanden. T Stykker, der benyttes, naar der fra en Ledning skal udgaa en der- paa vinkelret Gren. Dobbelte T Styk- ker eller Krydsstykker, indrettede til at føre to lodrette Grene ud fra et Rør. Muf- fer til Samling af Rørlængder i samme Ret- ning. S 1 u t m u f f e r til Aflukning af en Rør- ledning for Enden af denne. Formind- skelsesmuffer, der benyttes, naar en Ledning af en vis Dimension skal fortsættes med en Ledning med en mindre Dimension. Propper, der benyttes til Aflukning af et Rør for Enden, navnlig til Rør af ringe Vidde, medens de ovenfor nævnte Slutmuffer mere anvendes til Rør med større Dimensioner. Langgevind, der bestaar af en saa lang Muffe, at de Rør, der samles ved Hjælp af denne, ikke naar hinanden med Enderne, hvor- ved opnaas, at Ledningen let kan adskilles ved Fraskruning af Muffen. Fjeder kaldes forskelligt formede Maskin- dele af et eller andet elastisk Materiale, der benyttes til at optage og mildne Stød eller pludselige Bevægelser eller, som f. Eks. Driv- fjederen i et Urværk, frembringe en Bevæ- gelse, til i Presser at udøve Tryk, o. s. v. Fjedre fremstilles hovedsagelig af Staal, sjældnere af Messing eller Bronze; men og- saa andre elastiske Materialer kan bruges, saasom Kautsjuk og stærkt elastiske Træsor- ter. Alt efter den forskellige Anvendelse, der skal gøres af en Fjeder, og den større eller mindre Kraft, der skal virke paa den, eller som den skal udøve, fremstilles den i forskel- lige Former og af forskelligt Materiale, idet man i denne Retning skelner mellem Skrue- fjedre, der har Vindingerne liggende i for- skellige Planer, Spiralfjedre, der har alle Vindingerne liggende i et Plan, og Blad- fjedre, der bestaar af et enkelt eller flere indbyrdes forbundne, flade Metalstykker. Fjer (Federn; Feathers; Plumes) benyttes navnlig til Sengefjer og til Pynt, ligesom man af forskellige Fjer benytter den saakaldte Pennepose til forskelligt Brug. Den fuldstændigt udviklede Fjer bestaar af Fjer- posen, der fortsættes i Skaftet, og Fa- nen, der igen bestaar af Hovedfanen og Bifanen. Fjerposen, med hvilken Fjeren sidder fast, og hvorfra den udvikler sig, er gulhvid og gennemsigtig. Ved dens nedre Ende findes et lille Hul, hvorfra der op gen- nem dens Indre strækker sig et indskrumpet, hornagtigt Legeme, den saakaldte Sjæl, der bestaar af sammenfaldne Celler, og som gaar ud gennem Posen ved den saakaldte øvre Navle, hvor den lille, bløde Bifane sidder, og hvor Skaftet, der er besat med Straalerne, begynder. Skaftet er uigennemsigtigt, marv- fyldt, paa Oversiden konvekst, paa Under- siden forsynet med en Længdefure. Fanen bestaar af S t r a a 1 e r, der er ordnede sy- metrisk paa begge Sider af Skaftet, og som atter er forsynede med de saakaldte B i- straaler. Ved stærk Forstørring viser disse sig besatte med Hager, som griber ind i Bistraalerne paa den nærmest siddende Straale, hvorved de bevirker hele Fjerens Sammenhold. De her beskrevne Fjer udgør sædvanlig, hvad man kalder Dækfjerene, der tjener til at beskytte Fuglens Krop og danne Vingernes og Halens Flader. Kun i I