Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fiskeben 289 Fiskeben under Behandlingen. Som Kendetegn paa god Klipfisk anføres endvidere, at den skal kunne holde sig stiv uden at bøje sig, naar den løf- tes, idet man holder den i Halefinnen, og at den skal være saa haard i det tykke Kød ved Ryggen, at der ikke fremkommer noget Mærke, naar man trykker derpaa med Fingeren, lige- som den, naar den holdes op mod Solen, skal vise sig klar og saa gennemskuelig som mu- ligt. Hosstaaende Oversigt viser Udbyttet af Danmarks og Norges Fiskerier i det sidste Normalaar før Verdenskrigen, 1913, idet der heri er medtaget alle Fiskeriartikler, altsaa ogsaa Hummer, Østers o. s. v. Fiskeben (Fischbein; Whalebones; B a 1 e i n e) kaldes Barderne af Bardehva- lerne, idet man navnlig bruger dem, der faas af den i Sydhavet og ved Grønlands Kyster levende Grønlandshval, Balæna my- stic e t u s. Barderne er hornagtige, lange og tynde Plader, som i et Antal af flere Hun- drede sidder paatværs i Dyrets Gab, og som ved deres underste frie Rand er optrævlede. Kun lidt over Halvdelen er sædvanlig bruge- lig, idet de yderste er for tynde. De i Midten siddende er de største og kan naa en Længde af 4—5 m. Efter Udtagningen af Dyret sorte- Fig. 85. Yderlaget af en Hvalbarde, behandlet med Natronlud, res de i Pakker paa 10 å 12 Stkr. og sælges efter Vægt til Fiskebensfabrikkerne, hvor de først udkoges i Vand og derpaa renses, spal- tes og yderligere tildannes paa særegne Ma- skiner til flade eller firkantede Stænger, Strim- ler eller Spaaner efter deres forskellige Be- stemmelse, f. Eks. til Paraplyer, Stokke, Piske- skafter o. 1., de flade til Blanchetter, de tyn- dere og smallere til Korsetter, de ganske tynde, som skrabes runde i Form af lange Snore, til Indlæg i Damehatte, Kasketter o. s. v. En enkelt af de større Barder kan veje indtil 3 kg, og af en Hval faas sædvanlig 4— 500 kg, af de største grønlandske Hvaler end- ogsaa over 700 kg Fiskeben. Jo ældre Hva- lerne er, des mørkere er Barderne, medens de af de unge Hvaler er mere blaalige og ikke saa faste og stærke. Den grønlandske Handel inddeler Barderne i Ma al sb ar d er af over 2 m Længde og med en Vægt af over 1 kg, og Under m aalsbarder, som er lettere, sædvanlig under 0,5 kg. Ved Opvarmning med Damp eller ved Neddypning i varmt Sand bliver Fiskebenet plastisk og kan da bøjes og Meyers Vareleksikon. presses i vilkaarlig Form. Det kan slibes og poleres med fint Pimpstenspulver og Vand og med brændt Kalk. I det 18. Aarh., da For- bruget til de stive Damekjoler og Liv var meget stort, betingede Fiskeben en overor- dentlig høj Pris, senere sank denne, men er nu, da Raavaren bliver sjældnere og sjæld- Fig. 86. Tværsnit gennem en Barde af Grønlandshvalen (det højre Yderlag mangler). nere, igen i stadig og hurtig Stigning. Navnlig mærkes Varens Sjældenhed ved Fabrikatio- nen af Paraplyer, og den erstattes derfor baade hertil og til simplere Korsetter af tynde Staalstænger. Man har ogsaa forsøgt at an- vende andre Surrogater for Fiskeben, f. Eks. en særlig forarbejdet Slags Kautsjuk, B a 1 æ- n it, og det saakaldte Wall o s in, der er sortfarvet Spanskrør, imprægneret med en Kautsjukopløsning, men intet af disse Stoffer besidder den samme Modstandskraft mod Varme og Fugtighed som Fiskeben. Under Mikroskopet, se Fig. 85—87, viser Barderne sig at bestaa af 3 Lag, af hvilke de to ydre Lameller, a, navnlig ved Bardens Grund har en grønliggraa Farve, og ligesom det mellem- ste Lag, i, er gennemsatte af talrige Marv- kanaler, m. Barderne af Finhvalerne, Fig. 87, adskiller sig fra de almindeligt anvendte navn- lig derved, at det midterste Lag kun bestaar af een Række, forholdsvis store Hornrør, hvis Marvkanaler er let synlige endogsaa med det blotte Øje. De paa Barderne siddende Fryn- ser, de saakaldte Fiskebenshaar, ligner i det ydre Hestehaar, er 15—30 cm lange med ujævn Tykkelse, brunlige, glinsende, holdbare Fig. 87. Tværsnit gennem en Barde af Finhvalen. a Yderlaget, i det mellemliggende Lag af enkelte Rør m. og smidige. De benyttes paa samme Maade som Krølhaar til Stopning af Møbler, men kendes let under Mikroskopet ved deres Byg- ning, som er overensstemmende med Fiske- benets. HvidtFiskeben bruges undertiden som Benævnelse for den i Blækspruttens Ryg sid- dende Kalkplade, se Sepia. Affaldet fra Fa- 19