Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fiskeben
289
Fiskeben
under Behandlingen. Som Kendetegn paa god
Klipfisk anføres endvidere, at den skal kunne
holde sig stiv uden at bøje sig, naar den løf-
tes, idet man holder den i Halefinnen, og at
den skal være saa haard i det tykke Kød ved
Ryggen, at der ikke fremkommer noget Mærke,
naar man trykker derpaa med Fingeren, lige-
som den, naar den holdes op mod Solen, skal
vise sig klar og saa gennemskuelig som mu-
ligt.
Hosstaaende Oversigt viser Udbyttet af
Danmarks og Norges Fiskerier i det sidste
Normalaar før Verdenskrigen, 1913, idet der
heri er medtaget alle Fiskeriartikler, altsaa
ogsaa Hummer, Østers o. s. v.
Fiskeben (Fischbein; Whalebones;
B a 1 e i n e) kaldes Barderne af Bardehva-
lerne, idet man navnlig bruger dem, der faas
af den i Sydhavet og ved Grønlands Kyster
levende Grønlandshval, Balæna my-
stic e t u s. Barderne er hornagtige, lange og
tynde Plader, som i et Antal af flere Hun-
drede sidder paatværs i Dyrets Gab, og som
ved deres underste frie Rand er optrævlede.
Kun lidt over Halvdelen er sædvanlig bruge-
lig, idet de yderste er for tynde. De i Midten
siddende er de største og kan naa en Længde
af 4—5 m. Efter Udtagningen af Dyret sorte-
Fig. 85. Yderlaget af en Hvalbarde, behandlet med
Natronlud,
res de i Pakker paa 10 å 12 Stkr. og sælges
efter Vægt til Fiskebensfabrikkerne, hvor de
først udkoges i Vand og derpaa renses, spal-
tes og yderligere tildannes paa særegne Ma-
skiner til flade eller firkantede Stænger, Strim-
ler eller Spaaner efter deres forskellige Be-
stemmelse, f. Eks. til Paraplyer, Stokke, Piske-
skafter o. 1., de flade til Blanchetter, de tyn-
dere og smallere til Korsetter, de ganske
tynde, som skrabes runde i Form af lange
Snore, til Indlæg i Damehatte, Kasketter o.
s. v. En enkelt af de større Barder kan veje
indtil 3 kg, og af en Hval faas sædvanlig 4—
500 kg, af de største grønlandske Hvaler end-
ogsaa over 700 kg Fiskeben. Jo ældre Hva-
lerne er, des mørkere er Barderne, medens de
af de unge Hvaler er mere blaalige og ikke
saa faste og stærke. Den grønlandske Handel
inddeler Barderne i Ma al sb ar d er af over
2 m Længde og med en Vægt af over 1 kg,
og Under m aalsbarder, som er lettere,
sædvanlig under 0,5 kg. Ved Opvarmning med
Damp eller ved Neddypning i varmt Sand
bliver Fiskebenet plastisk og kan da bøjes og
Meyers Vareleksikon.
presses i vilkaarlig Form. Det kan slibes og
poleres med fint Pimpstenspulver og Vand og
med brændt Kalk. I det 18. Aarh., da For-
bruget til de stive Damekjoler og Liv var
meget stort, betingede Fiskeben en overor-
dentlig høj Pris, senere sank denne, men er
nu, da Raavaren bliver sjældnere og sjæld-
Fig. 86. Tværsnit gennem en Barde af Grønlandshvalen
(det højre Yderlag mangler).
nere, igen i stadig og hurtig Stigning. Navnlig
mærkes Varens Sjældenhed ved Fabrikatio-
nen af Paraplyer, og den erstattes derfor
baade hertil og til simplere Korsetter af tynde
Staalstænger. Man har ogsaa forsøgt at an-
vende andre Surrogater for Fiskeben, f. Eks.
en særlig forarbejdet Slags Kautsjuk, B a 1 æ-
n it, og det saakaldte Wall o s in, der er
sortfarvet Spanskrør, imprægneret med en
Kautsjukopløsning, men intet af disse Stoffer
besidder den samme Modstandskraft mod
Varme og Fugtighed som Fiskeben. Under
Mikroskopet, se Fig. 85—87, viser Barderne
sig at bestaa af 3 Lag, af hvilke de to ydre
Lameller, a, navnlig ved Bardens Grund har
en grønliggraa Farve, og ligesom det mellem-
ste Lag, i, er gennemsatte af talrige Marv-
kanaler, m. Barderne af Finhvalerne, Fig. 87,
adskiller sig fra de almindeligt anvendte navn-
lig derved, at det midterste Lag kun bestaar
af een Række, forholdsvis store Hornrør, hvis
Marvkanaler er let synlige endogsaa med det
blotte Øje. De paa Barderne siddende Fryn-
ser, de saakaldte Fiskebenshaar, ligner
i det ydre Hestehaar, er 15—30 cm lange med
ujævn Tykkelse, brunlige, glinsende, holdbare
Fig. 87. Tværsnit gennem en Barde af Finhvalen.
a Yderlaget, i det mellemliggende Lag af enkelte Rør m.
og smidige. De benyttes paa samme Maade
som Krølhaar til Stopning af Møbler, men
kendes let under Mikroskopet ved deres Byg-
ning, som er overensstemmende med Fiske-
benets.
HvidtFiskeben bruges undertiden som
Benævnelse for den i Blækspruttens Ryg sid-
dende Kalkplade, se Sepia. Affaldet fra Fa-
19