Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fisk 288 _________ Fisk udvindes Tran, og den tørrede Svømmeblære, »Sundemave«, anvendes til Limfabrikation. Endelig bruges Affaldet fra Klipfiskeproduk- tionen til Guano. — 2) H v i 11 i n g ell. H v i d- 1 i n g; (norsk: Hvitting; Wittling; Whiting; Merian; G. merlangus) mangler Skægtraad og er lysere end Torsken; Størrelsen er betydelig mindre, i Danmark oftest 0,2—0,3 m, sjældnere c. % m. Den er udbredt fra Island og Nordkap til ind i Middel- havet, men findes ikke ved Amerikas Kyst. I Østersøen naar den til Gotland. Dens Kød er fortræffeligt, men dens ringe Størrelse, sam- menlignet med Torsken, gør Fiskeriet mindre betydeligt, om det end spiller en ikke uvæ- sentlig Rolle, navnlig i Trawlfiskeriet i Vester- havet. — 3) Kuller (norsk: Hyse, Kolje; svensk: Kolja; Schellfisch; Haddock; Aeglefin; G. aeglefinus) kendes let paa den store sorte Plet under forreste Ryg- finne. Den bliver i danske Farvande indtil % m lang og vejer et Par kg, men kan andet Steds naa henved 1 m Længde og indtil 11 kg Vægt. Dens Udbredelse ligner Torskens, kun at den ikke forekommer i Stillehavet. I Øster- søen gaar den kun ind i den vestlige Del, og endda sjældent, idet den ikke taaler Brak- vand. Vesterhavet er det Farvand, hvor de største Kullerfiskerier drives, og her foregaar ogsaa særlig det danske Fiskeri. Hovedpar- ten af dettes Udbytte eksporteres især til Tyskland, hvor Gennemsnitsprisen paa Kuller er større end paa Torsk, hvorimod dens ud- mærkede Kød desværre endnu forsmaas i Danmark, undtagen af Vestkystbefolkningen. I Norge tilvirkes en Del Klipfisk af Kuller; i Tyskland og England røges den (»smoked haddock«). — 4) Sej ell. Graasej (Koh- ler; Coalfish; Merian noir; G. vi- rens) bliver godt 1 m lang og kan veje over 10 kg. Dens Udbredelse er omtrent som Kul- lerens. Den er mindre velsmagende end de hidtil nævnte Torskefisk, men særlig ved Is- land og Norge drives dog betydelige Sej- fiskerier. Den tilvirkes mest som Stokfisk, og Danmark: Tunge..................... Pighvar.......... Slethvar.......... Rødspætter....... Skærissing....... Skrubbe ......... Issing............ Kuller........... Torsk............ Hvilling.......... Graasej.......... Stenbider........ Hornfisk......... Makrel........... Sild............. Aal, gule......... do. blanke....... Rokker og Skader.. Hummer......... Rejer........... kg 1000 133 94 137 13.668 369 1.454 445 1.521 9.633 38 4 Kr. 1000 212 67 62 4.783 117 287 34 609 2.174 3 0,7 .. Snese 22 62 129 288 327 391 O1 3.169 2.365 kg 1000 2.775 2.442 — 2.713 2.340 — 191 12 — 77 159 — 97 486 Østers Ialt Udbytte... Kr. 17.293,700 ........Stk. 4.131 c. 413,000 Færøerne: Fiskeriet ialt................. Kr. 2.352,000 (Grindhvaler Stk. 291) . . Værdi i Norge: 1000 Kr. Kystmakrel........................ 1.614 Skrej............................. 23.204 Loddetorsk........................ 8.570 Fetsild ........................... 3.979 Smaasild.......................... 3.833 Storsild..........................' 3.500 Vaarsild.......................... 2.229 Sej............................... 1.955 Brisling........................... 1.693 Fjordtorsk....................... 1.415 Islandssild........................ 1.399 Laks______•............................. 1.157 Nordsjømakrel.................... 1.058 Hyse............................. 856 Kvejte ........................... 813 Banktorsk......................... 680 Lange............................ 564 Hummer.......................... 561 Brosme........................... 460 Aal............................... 204 Ræker............................ 180 Svartkvejte.......................... 144 ................. Agnskjel.......................... 141 Uer.............................. 136 Tareaske.......................... 131 Nordsjøsild....................... 89 Rødspætte........................ 187 Blaalange......................... 82 Sjøørret........................... 67 Krabbe........................... 53 Islands Torsk.................... 31 Hvitting.......................... 63 Haakjerringlever.................. 17 Lyr............................... 8 Stenbit............................ 7 Østers............................ 4 Blaaskjel......................... 3 Lodde ______............................___________ 2 Horngjel.......................... 2 Pighvar........................... 1 Skate............................. 1 Andre............ .............................. 394 Ialt Udbytte... Kr. 61.947,000 af Leveren udvindes Tran. I Danmark fanges den kun lejlighedsvis. — Lange, Lota m o 1 v a, kendes fra de foran nævnte Torske- fisk ved sin meget langstrakte Krop og ved, at Rygfinnen kun er delt i to Dele. Den naar en Længde af indtil 2 m og fanges paa meget dybt Vand, navnlig ved Norges Kyst, hvor den benyttes i stor Mængde til Fremstilling af Klipfisk. En noget mindre Art er den saa- kaldte Birkelange eller Byrkelange. Ogsaa af den ved Norges Kyst og i Kattegat levende Kulmule eller Blister, Gadus carbonarius, og af andre Torskefisk til- beredes Tørfisk og Klipfisk. Smign. iøvrigt Artiklerne Levertran og Tran. Qod Klipfisk skal være fuldstændig tør, hvidgul og ikke have nogen sur Lugt. En saa- dan, ligesom en mørkegraa Farve, fremkom- mer, naar Fisken har været daarlig presset eller ufuldstændig tørret og skyldes Angreb af Svampe. Fisk, som har været død i længere Tid, før den blev saltet, giver en Klipfisk, paa hvis Inderside der findes Sprækker, og som har en daarlig Smag. Fisk, der har henligget for længe til Tørring paa Klipperne, bliver »solbrændt«, og paa saadan Fisk løsner Skin- det sig, ligesom den i det hele let falder itu