Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Fisk 287 Fisk langs Norges Vestkyst, hvor der foregaar et meget betydeligt Fiskeri efter de unge, endnu ikke kønsmodne Brislinger, der er Raamate- riale for Hermetikfabrikkerne. Særlig i Syd- vestnorges Byer er der i de senere Aar op- staaet en mægtig Hermetik-Industri, som be- nytter Brisling og Ungsild til Fremstilling af de saakaldte »norske Sardiner«, »røgede Sar- diner« og »Anchovis«. I Stavanger anlagdes den første Hermetikfabrik 1873; nu har alene denne By over 50 Fabrikker. Ogsaa i Dan- mark er Brislingens Betydning voksende; det meste sendes til Tyskland for at røges, »K i e 1 e r s p r o 11«, men en Del deraf sælges igen i Danmark. Saltet norsk Brisling bruges som Agn ved Jyllands Vestkyst. Ved Nord- europa fangedes der i 1908 19 Mill, kg Bris- ling, hvoraf de 13 Mill, kg toges alene ved Norge. — 4) Sardin (Sardine; Pil- chard; Clupea pilchardus) bliver sjælden over 26 cm lang. Den forekommer fra Bergen til de kanariske Øer samt i Mid- delhavet Dens egentlige Hjem er syd for Kanalen, og i danske Farvande træffes den kun undtagelsesvis. Fangsten foregaar ved Spanien og Portugal mest med »Snærpenot«, ved Frankrig med Drivgarn, ind i hvilke Sar- dinerne lokkes ved, at der udstrøes Rogn paa begge Sider af Drivgarnet. Især benyttes norsk Torskerogn, hvoraf der udføres meget, indtil 80 000 Td. aarlig. Nedlægningen i Olie opfandtes i Frankrig i 20erne af forrige Aarh., men Industrien tog først stærk Fart fra c. 1860. Senere anlagdes Filialer eller selvstæn- dige Fabrikker i Spanien og Portugal. I gode Aar fanges alene ved Frankrig 1—2 Milliarder Sardiner til en Værdi af indtil 20 Mill. Kr. Fangststørrelserne er imidlertid meget svin- gende fra Aar til Aar; i Tidsrummet 1894— 1903 svingede Fangsten ved Bretagne saa- ledes mellem 8,3 og 50,9 Mill, kg, og medens der i 1901 udbetaltes til Fiskerne qg Fabrik- arbejderne 17,6 Mill. Francs, fik de i 1902 kun 6,8 Mill. »Sardinkrisen« modarbejdes ikke ved Indførelse af moderne Fiskeredskaber og ra- tionelt Fiskeri, og Fabrikanterne har blot søgt at hævde Navnet »Sardin« som gældende alene for Varer, fremstillet af Clupea pil- chardus, medens i dansk, norsk og anden Sprogbrug »Sardin« betegner de i Olie ned- lagte sildeagtige Fisk uden Hensyn til Arten. En langvarig Retssag har i den Anledning verseret mellem de franske Sardinfabrikanter o? de norske Hermetikfabrikker. Stør er en Slægt af Ganoidernes Orden, hvis Skelet for Størstedelen er brusket, hvis Mund ligger paa Hovedets Underside, og som har en meget skæv Hale og Kroppen beklædt med 5 Rækker store Benskjolde. Den al- mindelige Stør,. A c c i p e n s e r s t u- r i o, der sædvanlig kun bliver 2 m lang, men ogsaa kan opnaa en Længde af indtil 6 m, lever i det atlantiske Ocean, Vesterhavet, Østersøen og Middelhavet og gaar ved Lege- tiden op i Floderne, hvor den fanges, idet Kødet dels benyttes friskt, dels i stor Mæng- de røges, medens man af Rognen tilbereder Kaviar (s. d.) og af Svømmeblæren Hus- blas (s. d.). Paa lignende Maade benyttes Ste rietten, A ruthenus, der kun bli- ver 1 m lang, og som lever i det kaspiske Hav og Sortehavet og gaar op i Donau indtil Ulm. Sammesteds lever ogsaa den indtil 2 m lange Beluga, A. stellatus, der benyt- tes paa samme Maade, medens Husblas- støren, A. h u s o, kun lever i Sortehavet og de deri udmundende Floder. Den bliver indtil 8 m lang med en Vægt af 1600 kg og leverer foruden Husblas den største Mængde af den russiske Kaviar. Torskefisk (G a d i d æ), en Familie af Blødfinnefisk, der har hjemme i den nordlige Halvkugles tempererede og kolde Have, og hvoraf adskillige Arter optræder i store Mas- ser og er Genstand for et vigtigt Fiskeri. Særlig økonomisk Interesse har følgende: 1) Torsk (svensk: Kabeljå; Dorseh, Ka- beljau; Cod; Morue; C ab illaud; Q a d u s m o r r h u a) er let kendelig paa, at Rygfinnen er tredelt, Gatfinnen tvedelt, at Bugfinnerne er rykkede foran Brystfinnerne, og at Underkæben bærer en veludviklet Skæg- traad. Farven varierer en Del efter Bundens Natur. Torsken kan bljy'é over 1% m lang og veje over en Snes kg, men saa store Ekspl. hører dog til Undtagelserne. Dens Udbredelse er meget vid: fra Grønland og Spitsbergen langs Europas Kyster til den biscayiske Bugt og langs Amerika til Cap Hatteras samt over det nordlige Stillehav indtil Japan og Oregon. I Østersøen naar den næsten til Bunden af den finske og bottniske Bugt. Den er meget graadig og er overvejende en Bundfisk; men dens talrige Æg (indtil c. 10 Mill.) er pelagi- ske ligesom de spæde Unger, som derfor fø- res afsted med Havstrømmene. Torskens øko- nomiske Betydning er umaadelig; henimod 100 Mill. Kr. indvindes aarlig ved Torske- fiskeri. Særlig bekendte er de norske Torske- fiskerier paa Bankerne udfor Søndmøre og Romsdalen, ved Lofoten og ved Murman- kysten; det sysselsætter aarlig c. 100 000 Mennesker, og der fanges c. 50 Mill. Torsk. For selve Befolkningen har det færingske Torskefiskeri endnu større Betydning, og mindst 10 % af Færøernes Befolkning delta- ger deri. I de nordeuropæiske Have tilsam- men fiskes aarlig c. 400 Mill, kg Torsk. Endnu større er Fiskeriet paa New-Foundlandsban- kerne (over 160 Mill. Stk. aarlig), og rimelig- vis fiskes der i det nordlige Atlanterhav som Helhed mindst 300 Mill. Stk. Torsk om Aaret. Alle de vigtigste Fiskerier efter Stortorsk ell. »Kabl i au« foregaar, medens Torsken er samlet paa Legepladserne, d. v. s. som Regel i Vintermaanederne. For Danmarks Vedkom- mende gælder Fiskeriet for en stor Del de unge, umodne Torsk og er derfor mindre be- grænset i Tid, men ophører dog næsten helt i Sommermaanederne. Det udgør her 12—13 % af Saltvandsfiskeriets aarlige Udbytte og dri- ves med Kroge (»Bakker«), Bundgarn og Ruser, men ogsaa med Pilk og i de senere Aar i stigende Grad med Snurrevaad. De store udenlandske Fiskerier foregaar væsent- lig med Trawl. Størsteparten af denne Fangst tilberedes for Eksport til »K1 i p f i s k«, idet den flækkes og saltes og derefter vind- eller damptørres; en Del tilvirkes til »S t o k f i s k«, idet den tørres uden Saltning, og endelig ned- saltes en Del utørret i Tønder, Lab er dan. Betydelige Mængder af den trawlfangede Torsk slagtes og gaar paa Is til det engelske eller tyske Marked. I Danmark ønsker For- brugerne helst Torsken »levende«, tilført i Kvaser. Kødet af grovere Stortorsk bruges til Fars. Rognen anvendes til »Kaviar« eller til Lokkemad ved Sardinfiskeriet. Af Leveren