Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forbindstoffer 304 Foeniculum Brokade, vulkansk Bjergart af graa fodtøj, der eksporteres over hele Europa un- der Navn af Wienerfodtøj. I Danmark, Norge og Sverige er Fodtøjin- dustrien omtrent ens udviklet, og Fodtøjet staar, hvad Kvalitet angaar, fuldtud paa Højde med de gode Ting fra det øvrige Europa, me- dens Forholdene ikke er store nok til at til- lade den Masseindustri, som navnlig kendes i Amerika og Tyskland, og som omfatter Fod- tøj til meget billige Priser, men ogsaa af me- get ringe Kvalitet. Af udenlandsk Læder- Fodtøj importeres i Sverige kun meget lidt paa Grund af den høje Told; Danmark og Norge importerer derimod en Del, navnlig tysk, østrigsk samt noget amerikansk. Fodtøj af vævede Stoffer i For- bindelse med Læder anvendes særlig som Hjemmesko, Sportsfodtøj og Balsko. De første, hvor Overdelen er af Plysch, Sejldug, Brunel e. 1., forsynes i Reglen med en gen- nemsyet Læderbund. Ved de finere Balsko er Overdelen af Silke, Bunden en vendt Læ- derbund. T r æ f o d t ø i anvendes navnlig i Dan- mark, Holland, Elsass, Nordtyskland, Nord- frankrig og England. Man skelner imellem Træsko, der er helt af Træ (særlig i Dan- mark), Kapsko med Bunden af Træ,. Over- delen af Læder og Træskostøvler med højt Skaft af Læder, Bund af Træ. Før Krigen indførte Danmark c. 197 t Fodtøj og udførte c. 8 t. Norge indførte c. 94 t og udførte c. 3 t. Sverige indførte c. 40 t og udførte c. 12 t. Fodtøjindustrien pro- ducerede i Danmark i 1913 c. 1311 t Læder- fodtøj og c. 192 t Lærredsfodtøi. Foeniculum se Fennikel. Foenum græcum se Bukkehornsfrø. Folia er den af Læger og Farmaceuter an- vendte latinske Betegnelse for Blade af Planter, som anvendes i Medicinen; herved forstaas dog i Reglen Blade, der er befriede for Stilke og Stængeldele, idet man, naar disse er tilstede, som oftest benytter Beteg- nelsen Herba (Urt). Denne Forskel over- holdes imidlertid ikke altid strengt, hvorfor muligvis flere Artikler, som formenes at hen- høre under Benævnelsen Folia vil findes un- der Herba og omvendt. — F. Aurantii = Orangeblade. — F. Anthos = Rosma- rin. — F. Belladonnæ = Belladonna- blade. — F. Betulæ = Birkeblade. — F. Boldo = Boldoblade. — F. Bucco = Bukkoblade. — F. Cardui benedicti = Korbendikteblade. — F. Castaneæ = Kastanieblade. — F. Cocæ = Ko- k a b 1 a d e. — F. Damianæ = Damiana- blade. — F. Diambo = Diamboblade. — F. Digitalis = Digitalisblade. ■— F. Duboisiæ = Duboisiablade. — F. Eu- calypti = Eukalyptusblade. — F. Far- faræ = Følfodblade. — F. Hippocasta- neæ — Hestekastanieblade. — F. Hyoscyami = Bulmeblade. — F. Ilicis aqvifolii = Kristtornblade. —- F. Ilicis paraguayensis = Maté. — F. Jaborandi = Jaborandiblade. — F. Juglandis — Valnøddeblade. — F. Lauri = Laur- bærblade. — F. Laurocerasi = Laur- bærkirsebærblade. — F. Malvæ = Katostblade. — F. Matico = M a t i ko- b 1 a d e. — F. Melissæ = Melisseblade. — F. Menthæ crispæ = Krusemynte- blade. — F. Menthæ piperitæ = Peber- ni y n t e b 1 a d e. —■ F. Menyanthis — Buk- k e b 1 a d e. — F. Millefolii = Røllike- blade. — F. Myrtilli = Blaabærblade. — F. Nerii = Neriumblade. — F. Nico- tianæ = Tobaksblade. — F. Pilocarpi —- Jaborandiblade. — F. Rhois toxico- dendri = Giftsumak. — F. Rhois aroma- tica = Kryddersumak. — F. Ribis nigri -- Solbærblade. — F. Rosmarini = Ros- marin. —■ F. Ruiciæ — Boldoblade. — F. Sabinæ = Sevenbom. — F. Salviæ = Salvieblade. — F. sennæ = S e n n es- blad e. — F. Stramonii = Stramonium- blade. — F. S. nitrata = salpeterhol- dige Stramoniumblade. — F. Trifolii febrini = Bukkeblade. — F. Uvæ Ursi = Melbærblade. — F. Verbasci = Konge- ly s b 1 a d e. Folie se Bladmetaller. Folliculi sennæ = Sennesbælg e. Fondantbonbons er fyldte eller ikke fyldte Bonbons, fremstillede af en Blanding af ikke kogt, men til 900 opvarmet Rørsukkersirup og Qlykose. Fonds d’Or se Fonolit er en . _ eller graagrøn Farve og sædvanlig med por- fyrisk Struktur. Grundmassen er finkrystal- linsk og bestaar væsentlig af Sanidin, Nefelin eller Augit, som ogsaa danner Strøkornene. Fonolit spaltes i Skiver, der for Slag giver en klingende Lyd, hvoraf Navnet »Fonolit« eller Kling s ten stammer. Den forvitrer let, og der dannes derved flere Forvitringsprodukter, der skal afgive god Jordbund for Vindyrk- nin.g, Fonoliterne er temmelig unge, vulkan- ske Bjergarter, der mest optræder som Kup- ler eller Gange. De forekommer i Bøhmen, Rhinegnene og det centrale Frankrig og an- vendes undertiden som Tagskifer paa Grund af den pladeformige Optræden. Egentlig Fon- olit, der er en Dagbjergart, træffes ikke i Skandinavien; ved Sårna i Dalarne findes en fonolitagtig Bjergart, der er Genstand for Brud; den Dybbjergart, der svarer til Fon- olit, nemlig Nefelinsyenit (s. d.), findes baade i Norge og Sverige. Fontalonge kaldes en Slags stribede, ost- indiske Tøjer, som er vævede af Silke og fin glinsende Plantebast Fontanelleplaster er et Hæfteplaster, til- klippet saaledes, at det kan fastholde det i Fontanellen indførte kugleformede Legeme (umodne Pomeranser, Ærter eller Violrod, skaaret i Kugleform). Foot (Flertal: Feet) er et engelsk Længde- maal = Vs Ya r d = 0,304797 m. 1 Foot ind- deles i 12 Inches, hver = 25,4 mm. Den amerikanske Fod, der benyttes i de forenede Stater, er noget forskellig herfra, nemlig = 0,30481 m. Forbindstoffer, Forbindingsstoffer, kaldes i snævrere Forstand alle saadanne Stoffer, der benyttes til Forbinding af Saar o. L, i mere udvidet Forstand ogsaa de til Underbinding, Syning og Drænage anvendte Materialer. Til den egentlige Forbinding an- vendes forskellige løse og bløde Bomuldsstof- fer, f. Eks. Gaze, Moll, Charpi, Bomuld, oftest affedtet, saaledes at det bliver vandsugende, endvidere Jute, fin Træuld, renset Tørvemos o. 1., hvilke Stoffer atter dækkes med almin- delige Bind af Bomuldsvæv eller 'Gipsbind (se Gips), ofte først med et for Vædske uigennem-