Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Formamint 307 Forzinkning ved Ophedning dekomponeres under Udskil- ning af metallisk Kviksølv, og som anvendes i Medicinen mod Syfilis. Det fremstilles af Mer- kurioxyd og Formamid., en sirupstyk og farve- løs Vædske, der faas ved Indvirkning af Am- moniumformat paa Urinstof. Formamidkvik- sølv maa opbevares i Mørke, da det let søn- derdeles af Lyset. Formainint er et hvidt Krystalpulver, der smelter ved 88 0 og let flyder hen i Luften. Det fremstilles ved Behandling af Laktose med Formaldehyd og benyttes som Desinfektions- middel og, i Form af Tabletter, mod Hals- katarrh. Forman. Mentylmetylklorid, en far- veløs Vædske, der ved Indvirkning af Vand spaltes i Formaldehydklorid og Mentol, an- vendes, imprægneret paa Bomuld, mod Snue. Formanilid, Fenylformamid, er farve- løse, ved 460 smeltende, i Vand, Alkohol, Gly- cerin og fede Olier opløselige Krystaller, der fremstilles ved Ophedning af Anilin med vand- fri Oxalsyre, og som anvendes mod Feber og Rheumatisme. Det virker ogsaa bedøvende paa Slimhinderne og benyttes derfor til Pens- ling af disse. Formater, Betegnelse for Myresyrens Salte. Formicin, Formaldehydacetamid, er en klar, tykflydende, farveløs Vædske, der i alle For- hold opløses i Vand, Alkohol og Kloroform. Den anvendes som Antiseptikum, som Middel mod tuberkuløse Lidelser og mod Blæreka- tarrh. Formicæ = Myrer. Formin se Urotropin. — Formin bruges ogsaa som Betegnelse for Glycerinformat, der i nitreret Tilstand bruges i Sprængtekniken. Formler og Formsand kaldes det Ler or Sand, der benyttes i Støberierne til Dan- nelsen af Støbeforme. Disse Stoffer anvendes enten hver for sig eller blandede indbyrdes til den saakaldte Formmasse eller blot Masse, alt efter de større eller mindre For- dringer, der stilles til Formens Stivhed og Skarphed. De maa ikke indeholde Karbona- ter, der dekomponeres ved Støbningen. Formol se Formaldehyd. Formopyrin er en Forbindelse af Formal- dehyd med Antipyrin, der anvendes mod Fe- ber. Det danner silkeglinsende, hvide Krystal- ler, opløselige i Alkohol, men uopløselige i Vand. Formosakamfer se Kamfer. Formylsyre = Myresyre. Formylviolet se Syreviolet 4 BN. Fornikling, Overtrækning af Metal med Nik- kel, bruges sædvanlig ved Genstande af Jærn, Staal og Nysølv, sjældnere ved Genstande af Messing, Kobber eller Zink. Forniklingen sker dels for at beskytte Genstanden mod Luftens Paavirkning, dels for Udseendets Skyld, og feregaar sædvanlig ad galvanoplastisk Vej, idet man benytter et Bad, der indeholder Nik- kelammoniumsulfat. Forskæring kaldes en Blanding af Vine af forskellig Art eller undertiden ogsaa en Til- sætning af Alkohol, hvilken Fremgangsmaade dels har til Hensigt at forbedre simplere Vine øller give dem en kraftigere Farve o. 1., dels sker for at frembringe en Vare, der svarer til de paagældende Konsumenters Smag, og som kan leveres ens fra Aar til Aar. Se iøvrigt V i n. Forslaaling kaldes den Fremgangsmaade, ved hvilken man forvandler Overfladen af blødt Jærn til Staal ved at forøge dens Ind- hold af Kulstof (se J æ r n). Forsølvede Varer fremstilles ganske analogt med forgyldte Varer (s. d.). Til Brug i Hus- holdningen, navnlig til Opforsølvning af slidte pletterede Varer, anvendes forskellige For- sølvningsvædsker, der bestaar af Blandinger af et Sølvsalt, et Reduktions- eller Opløsnings- middel for dette og .sædvanlig et Poleremid- del. Almindelig brugt er f. Eks. en Blanding af Sølvklorid, Natriumklorid, Vinsten og Kridt, der, udrørt i Vand, gnides paa den Genstand, der skal forsølves. Paa samme Maade kan ogsaa bruges en Blanding af Sølvnitrat, Ka- liumcyanid og Kridt med eller uden Vinsten, en Blanding af Sølvnitrat, Natriumthiosulfat, Salmiak, slemmet Kridt og Vand o. s. v. Man vogte sig for de Forsølvningsvædsker, der i Stedet for Sølvsalte indeholder Kviksølvsalte, da det, ved Hjælp af disse paa Genstandene anbragte Lag Kviksølv, ret hurtigt forsvinder under Udvikling af giftige Kviksølvdampe. Angaaende Forsølvning af Glas se Spejle. Fortinning, Overtræk med et Lag Tin, an- vendes navnlig ved Genstande af Jærn for at beskytte disse mod Luftens Paavirkning eller af Kobber og Messing for at beskytte disse mod Angreb af de Vædsker, med hvilke de kommer i Berøring. Fortinning kan enten ske ved, at man dypper den vel rensede Genstand ned i smeltet Tin, hvorved et tyndt Lag af dette bliver hængende fast, eller ved at man indgnider smeltet Tin, blandet med Harpiks eller Salmiak, paa den opvarmede Genstand ved Hjælp af en Klump Blaar. Undertiden bru- ges i Stedet for Tin en Legering af dette og Bly, der er billigere og lettere at anbringe, men Overtrækket bliver da ikke saa smukt, og det maa ogsaa erindres, at et saadant bly- holdigt Overtræk let afgiver Bly til sure Væd- sker. Som Regel bliver Jærngenstande dog ikke fortinnede paa denne Maade, men frem- stilles af Hvidblik, fortinnet Jærnblik, se Blik. En særegen Slags Fortinning, der navnlig an- vendes til smaa Genstande, er den saakaldte Hvidkogning, der bestaar i, at vedkom- mende Genstand, f. Eks. Naale, koges nogle Timer i en Messingkedel med Vand, Vinsten og Tinpulver, hvorved Tinnet vil opløses og igen udfældes paa vedkommende Genstande. Fortoin, Metylendicotoin, danner et gult, krystallinsk, i Vand uopløseligt Pulver, der smelter ved 211—213° og anvendes som ud- vendigt Antiseptikum. Forzinkning anvendes navnlig overfor Jærn for at beskytte det mod Luftens Paavirkning, og sker sædvanlig paa den Maade, at Jærnet som Blik, Traad eller i Form af færdige Gen- stande, efter at være omhyggelig renset, dyp- læs ned i eller trækkes igennem et Bad af smeltet og stærkt opvarmet Zink, der for at beskyttes mod Oxydering holdes bedækket med et Lag Salmiak. Forzinkning af mindre Genstande af Jærn sker ogsaa ved S h e r ar- d i s e r i n g, ved hvilken Genstandene opvar- mes med Zinkstøv og Sand i roterende Trom- ler til en saadan Temperatur, at Zinken for- damper og forbinder sig inderligt med Over- fladen af Jærnet. Saavel Zink som nogle an- dre Metaller, særlig Aluminium, kan ogsaa an- bringes som Overtræk, ikke alene paa andre Metaller, men ogsaa paa Glas, Træ og Papir 20*