Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 Fosfat 308 paa den Maade, at de i smeltet Tilstand ved Hjælp af en Luftstrøm forvandles til Taage, der med stor Kraft blæses mod den Genstand, der skal overtrækkes (S ch o op i s er in g). Forzinket Jærn kaldes sædvanlig med et fejl- agtigt Udtryk galvaniseret Jærn. Smign. Blik. Fosfat, Phospha s, fosforsure Salte, er Be- nævnelsen for Fosforsyrens Salte, d. v. s. Fosforsyre, i hvilken et eller flere af Brint (Vandstof-)atomerne er erstattede af Metal. Fosfin, Chrysanilin, Læ der brunt, Fil adelf i agult, er et Tiærefarvestof (Akridinfarvestof), der gaar i Handelen i en mere eller mindre ren Tilstand som et lyse- gult eller orangegult Pulver, der er tungt op- løseligt i koldt Vand, let opløseligt i Alkohol med gul Farve, og som bruges til Farvning af Uld, Silke, Bomuld og Læder. Det gaar ofte i Handelen i Form af en Forbindelse med Sal- petersyre, Chrysanilin nitrat, der er temmelig let opløselig i varmt Vand. Herhen hører ogsaa Farvestoffet Læder gult, der faas som Biprodukt ved Fremstillingen af Fuksin, og som blandt andre gule Farvestof- fer ogsaa indeholder Chrysanilin. Det benyt- tes til Farvning af Læder. Fosfor, hvis kemiske Benævnelse er P, er et Grundstof, der hører til Metalloidernes Gruppe, og som forekommer almindelig ud- bredt i Naturen, dog aldrig i fri Tilstand, men derimod i Form af forskellige Fosfater, navn- lig som Kalciumfosfat. Som saadant findes det f. Eks. i Apatit, Fosforit og i Dyrenes Knogler, ligesom Kalciumfosfat udgør en almindelig Ind- blanding i en Mængde Bjergarter, ved hvis Forvitring det gaar over i Agerjorden og her- fra optages i Planterne, til hvis nødvendige Næringsmidler det hører. Foruden i Dyrenes Knogler findes Fosforforbindelser iøvrigt ud- bredte i mange andre Dele af det dyriske Le- geme, og ikke ringe Mængder forlader dette med Ekskrementerne, hvorpaa bl. a. disses Betydning som Gødningsstof beror. Ogsaa mange Jærnmalme indeholder Fosfor, der ved Fremstilling af det saakaldte Thomasjærn gaar over i Slaggen, se Jærn, der i saa Til- fælde ligeledes benyttes som Gødningsstof. Fabrikmæssigt fremstilles Fosfor i England, Frankrig og Rusland, idet man som Raama- teriale anvender de naturligt forekommende Kalciumfosfater, sjældnere Benaske. Man søn- derdeler Fosfaterne, efter at have pulverise- ret dem, ved Kogning med Svovlsyre, hvor- ved dannes uopløseligt Kalciumsulfat, Gips, og en Opløsning af fri Fosforsyre og opløseligt Kalciumfosfat. Den dannede Opløsning skilles fra den udfældede Gips, inddampes til en Sirup, der blandes omhyggeligt med Trækul- eller Kokspulver, hvorefter Blandingen fuldstændig inddampes og glødes i Jærnretorter. Herved reduceres Kalciumfosfatet under Dannelse af fri Fosfor, der forflygtiges, og hvis Dampe ledes igennem Rør ned under Vand, der hol- des afkølet til under 40°. Det Jierved ud- vundne Raafosfor, der ikke er helt rent, renses ved Smeltning under Vand og Filtrering gen- nem Semsskind eller ved Omdestillation, hvor- efter det støbes i Form af Stænger og opbe- vares under Vand. Fosfor eksisterer i mindst to Modifikationer, navnlig som almindeligt, hvidt eller gult Fosfor og som rødt eller amorft Fosfor, af hvilke det er det almindelige Fosfor Fosfor, der vindes paa den ovenfor nævnte Maade. Almindeligt Fosfor er svagt gulligt eller næsten farveløst, gennemskinnende og voksglinsende. Det har omtrent samme Kon- sistens som Voks og lader sig ligesom dette skære med en Kniv ved almindelig Tempera- tur, hvorimod det bliver mere sprødt ved Af- køling. Det forener sig let med Ilt (Surstof) allerede ved almindelig Temperatur og det med en saadan Begærlighed, at det ved at opvarmes til kun 60° bryder i Brand. Det maa derfor altid opbevares og saa vidt muligt behandles under Vand. Det er den nævnte langsomme Oxydering, der er Skyld i, at Fos- for lyser, naar det henligger i Luften, og det er denne Lysen, som har givet det dets Navn (7W5 Lys, og <]o'qo? Bærer). Det smelter ved 44,3°, er let opløseligt i Kulstofsulfid, Klorsvovl, Terpentin og andre flygtige Olier samt i ringere Mængde i fede Olier. Det er overordentlig giftigt og kan virke dræbende paa et Menneske allerede i en Dosis af 0,1 g, ligesom ogsaa de ved almindelig Temperatui udviklede Dampe virker giftigt ved Indaan- dingen. Som Modgift mod Fosforforgiftninger benyttes en Opløsning af 2 g Kobbervitriol i 1 1 Vand og derefter raa Terpentinolie. Rødt eller amorft Fosfor faas af det almindelige Fosfor, naar man opvarmer dette uden Luftens Adgang til en Temperatur af 240__250°. Det forandres herved pludseligt, idet det gaar over til et mørkerødt, amorft, sjældnere krystallinsk Pulver, som er fuld- kommen lugtløs, ikke lyser i Mørke, ikke an- tændes ved Gnidning, ikke forandrer sig ved almindelig Temperatur, naar det henligget i Luften, og som maa opvarmes til en Tempe- ratur paa omtrent 2000 for at antændes Det lyser ikke i Mørke, er uopløseligt i de fleste af de Vædsker, der opløser det gule Fosfor og er ikke giftigt. Ved at rives sammen med forskellige Metaloxyder eller Peroxyder an- tændes det derimod mere eller mindre let og forbrænder med eller uden Eksplosion, paa hvilket Forhold dets Anvendelse til Fremstil- ling af Tændstikker beror. Opvarmes det uden Luftens Adgang til 260° forvandles det igen til almindeligt Fosfor. Det almindelige Fosfor gaar i Handelen i Form af Stænger, der sædvanlig opbevares under Vand. Da det imidlertid oftere er hændt, at Glasbeholdere, fyldte med Vand og Fosfor, er sprængte ved Frysning og Fos- foret ved en derpaa følgende Optøning er kommet til at ligge frit og senere har foraar- saget Ildebrand, maa det til Forsendelse pak- kes under Vand i tilloddede Blikbeholdere, der atter pakkes i Trækasser. Ogsaa ved For- sendelsen af det almindelige, røde Fosfor maa der iagttages Forsigtighed, da det næsten al- drig er frit for en ringe Mængde hvidt ros- ter, hvilket kan paavises ved Udkogning med Kulstofsulfid, der kun opløser den hvide Modi- fikation. Det bør ogsaa erindres, at det i pan- delen gaaende røde Fosfor næsten altid inde- holder Arsen, undertiden i ikke ringe Mængde, og derved kan blive giftigt. Fosfor finder Anvendelse i Medicinen og som Rottekrudt, til Fremstilling af Fosfor- bronze og i Tjærefarvefabrikationen, medens den langt overvejende Mængde benyttes til Fabrikation af Tændstikker, ved hvilken In-