Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fosfat
308
paa den Maade, at de i smeltet Tilstand ved
Hjælp af en Luftstrøm forvandles til Taage,
der med stor Kraft blæses mod den Genstand,
der skal overtrækkes (S ch o op i s er in g).
Forzinket Jærn kaldes sædvanlig med et fejl-
agtigt Udtryk galvaniseret Jærn. Smign.
Blik.
Fosfat, Phospha s, fosforsure Salte, er Be-
nævnelsen for Fosforsyrens Salte, d. v. s.
Fosforsyre, i hvilken et eller flere af Brint
(Vandstof-)atomerne er erstattede af Metal.
Fosfin, Chrysanilin, Læ der brunt,
Fil adelf i agult, er et Tiærefarvestof
(Akridinfarvestof), der gaar i Handelen i en
mere eller mindre ren Tilstand som et lyse-
gult eller orangegult Pulver, der er tungt op-
løseligt i koldt Vand, let opløseligt i Alkohol
med gul Farve, og som bruges til Farvning af
Uld, Silke, Bomuld og Læder. Det gaar ofte
i Handelen i Form af en Forbindelse med Sal-
petersyre, Chrysanilin nitrat, der er
temmelig let opløselig i varmt Vand. Herhen
hører ogsaa Farvestoffet Læder gult, der
faas som Biprodukt ved Fremstillingen af
Fuksin, og som blandt andre gule Farvestof-
fer ogsaa indeholder Chrysanilin. Det benyt-
tes til Farvning af Læder.
Fosfor, hvis kemiske Benævnelse er P, er
et Grundstof, der hører til Metalloidernes
Gruppe, og som forekommer almindelig ud-
bredt i Naturen, dog aldrig i fri Tilstand, men
derimod i Form af forskellige Fosfater, navn-
lig som Kalciumfosfat. Som saadant findes det
f. Eks. i Apatit, Fosforit og i Dyrenes Knogler,
ligesom Kalciumfosfat udgør en almindelig Ind-
blanding i en Mængde Bjergarter, ved hvis
Forvitring det gaar over i Agerjorden og her-
fra optages i Planterne, til hvis nødvendige
Næringsmidler det hører. Foruden i Dyrenes
Knogler findes Fosforforbindelser iøvrigt ud-
bredte i mange andre Dele af det dyriske Le-
geme, og ikke ringe Mængder forlader dette
med Ekskrementerne, hvorpaa bl. a. disses
Betydning som Gødningsstof beror. Ogsaa
mange Jærnmalme indeholder Fosfor, der ved
Fremstilling af det saakaldte Thomasjærn
gaar over i Slaggen, se Jærn, der i saa Til-
fælde ligeledes benyttes som Gødningsstof.
Fabrikmæssigt fremstilles Fosfor i England,
Frankrig og Rusland, idet man som Raama-
teriale anvender de naturligt forekommende
Kalciumfosfater, sjældnere Benaske. Man søn-
derdeler Fosfaterne, efter at have pulverise-
ret dem, ved Kogning med Svovlsyre, hvor-
ved dannes uopløseligt Kalciumsulfat, Gips, og
en Opløsning af fri Fosforsyre og opløseligt
Kalciumfosfat. Den dannede Opløsning skilles
fra den udfældede Gips, inddampes til en Sirup,
der blandes omhyggeligt med Trækul- eller
Kokspulver, hvorefter Blandingen fuldstændig
inddampes og glødes i Jærnretorter. Herved
reduceres Kalciumfosfatet under Dannelse af
fri Fosfor, der forflygtiges, og hvis Dampe
ledes igennem Rør ned under Vand, der hol-
des afkølet til under 40°. Det Jierved ud-
vundne Raafosfor, der ikke er helt rent, renses
ved Smeltning under Vand og Filtrering gen-
nem Semsskind eller ved Omdestillation, hvor-
efter det støbes i Form af Stænger og opbe-
vares under Vand.
Fosfor eksisterer i mindst to Modifikationer,
navnlig som almindeligt, hvidt eller
gult Fosfor og som rødt eller amorft
Fosfor, af hvilke det er det almindelige
Fosfor
Fosfor, der vindes paa den ovenfor nævnte
Maade.
Almindeligt Fosfor er svagt gulligt
eller næsten farveløst, gennemskinnende og
voksglinsende. Det har omtrent samme Kon-
sistens som Voks og lader sig ligesom dette
skære med en Kniv ved almindelig Tempera-
tur, hvorimod det bliver mere sprødt ved Af-
køling. Det forener sig let med Ilt (Surstof)
allerede ved almindelig Temperatur og det
med en saadan Begærlighed, at det ved at
opvarmes til kun 60° bryder i Brand. Det
maa derfor altid opbevares og saa vidt muligt
behandles under Vand. Det er den nævnte
langsomme Oxydering, der er Skyld i, at Fos-
for lyser, naar det henligger i Luften, og det
er denne Lysen, som har givet det dets
Navn (7W5 Lys, og <]o'qo? Bærer). Det smelter
ved 44,3°, er let opløseligt i Kulstofsulfid,
Klorsvovl, Terpentin og andre flygtige Olier
samt i ringere Mængde i fede Olier. Det er
overordentlig giftigt og kan virke dræbende
paa et Menneske allerede i en Dosis af 0,1 g,
ligesom ogsaa de ved almindelig Temperatui
udviklede Dampe virker giftigt ved Indaan-
dingen. Som Modgift mod Fosforforgiftninger
benyttes en Opløsning af 2 g Kobbervitriol i
1 1 Vand og derefter raa Terpentinolie.
Rødt eller amorft Fosfor faas af det
almindelige Fosfor, naar man opvarmer dette
uden Luftens Adgang til en Temperatur af
240__250°. Det forandres herved pludseligt,
idet det gaar over til et mørkerødt, amorft,
sjældnere krystallinsk Pulver, som er fuld-
kommen lugtløs, ikke lyser i Mørke, ikke an-
tændes ved Gnidning, ikke forandrer sig ved
almindelig Temperatur, naar det henligget i
Luften, og som maa opvarmes til en Tempe-
ratur paa omtrent 2000 for at antændes Det
lyser ikke i Mørke, er uopløseligt i de fleste
af de Vædsker, der opløser det gule Fosfor
og er ikke giftigt. Ved at rives sammen med
forskellige Metaloxyder eller Peroxyder an-
tændes det derimod mere eller mindre let og
forbrænder med eller uden Eksplosion, paa
hvilket Forhold dets Anvendelse til Fremstil-
ling af Tændstikker beror. Opvarmes det
uden Luftens Adgang til 260° forvandles det
igen til almindeligt Fosfor.
Det almindelige Fosfor gaar i Handelen i
Form af Stænger, der sædvanlig opbevares
under Vand. Da det imidlertid oftere er
hændt, at Glasbeholdere, fyldte med Vand og
Fosfor, er sprængte ved Frysning og Fos-
foret ved en derpaa følgende Optøning er
kommet til at ligge frit og senere har foraar-
saget Ildebrand, maa det til Forsendelse pak-
kes under Vand i tilloddede Blikbeholdere, der
atter pakkes i Trækasser. Ogsaa ved For-
sendelsen af det almindelige, røde Fosfor maa
der iagttages Forsigtighed, da det næsten al-
drig er frit for en ringe Mængde hvidt ros-
ter, hvilket kan paavises ved Udkogning med
Kulstofsulfid, der kun opløser den hvide Modi-
fikation. Det bør ogsaa erindres, at det i pan-
delen gaaende røde Fosfor næsten altid inde-
holder Arsen, undertiden i ikke ringe Mængde,
og derved kan blive giftigt.
Fosfor finder Anvendelse i Medicinen og
som Rottekrudt, til Fremstilling af Fosfor-
bronze og i Tjærefarvefabrikationen, medens
den langt overvejende Mængde benyttes til
Fabrikation af Tændstikker, ved hvilken In-