Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fosforbrinte
309
Fosforsyre
dustri der aarligt forbruges c. 1000 t rødt og
c. 100 t gult Fosfor, se Tændstikker.
Fostorbrinte, Fosforvan dstof, Fos-
fin kaldes 3 forskellige Forbindelser af Fos-
for og Brint, af hvilke den ene er luftformet,
den anden flydende og den tredje fast. Den
luftformede Forbindelse er selvantændelig,
den flydende sønderdeles ved Henstand under
Udvikling af selvantændelige Dampe, men
disse har i Praksis hovedsagelig kun Inter-
esse derved, at de kan dannes sammen med
Acetylen, naar der til dettes Fremstilling an-
vendes urent fosforholdigt Karbid.
Foslorbronze se Bronze.
Fosforider, Fosformetaller, kaldes
Fosforets Forbindelser med Metaller, af hvilke
navnlig Forbindelsen med Kobber og Zink
benyttes til Fremstilling af Fosforbronze.
Fosforit er en Varietet af Apatit (s. d.) i
trævlet til tæt Form og af hvidlig, gullig,
brunlig eller graalig Farve. Den danner dels
lagformede Masser af større Udstrækning,
dels Knolde eller Klumper, undertiden som til-
fældige Bestanddele i andre Stenarter. I Form
af store Masser optræder den i Nassau, ved
Amberg i Bayern, i det russiske Dniester Om-
raade, ved Mons i Belgien o. fl. St. i Frank-
rig. medens de tidligere store Lejer i Spanien
nu ikke har Betydning mere. Til Fosforit hø-
rer ogsaa Sombrerit fra den lille vest-
indiske 0 Sombrero. Det er oprindelig en
Koralkalk, der er dækket af Guanolag; ved
Regnvandets Nedsivning igennem Lagene er
Sombreriten opstaaet, idet Kalkstenens Kul-
syre er bleven erstattet af Guanoens Fosfor-
syre. Stenarten indeholder 75 % Fosforit og
er af gullig til skiden rødgraa Farve. Fos-
forit anvendes ligesom Apatit som Raastof i
Gødningsfabrikationen.
Fosforlatværge, Rottegift, er en blød
Dej, tilberedt af Fosfor, der holdes smeltet
under Vand og blandes med Mel, Fedt og
Sukker. Fosforpiller fremstilles af en
lignende, men fastere Masse.
Fosforlevertran, Oleum jecoris phos-
ph or at um, der anvendes i Medicinen mod
Kirtelsygdomme og engelsk Syge og i Vete-
rinærmedicinen mod Stivsyge hos Svin, er en
Opløsning af 1 Del Fosfor i indtil 10 000 D.
Levertran. Præparatet er ikke meget hold-
bart.
Fosforsalt se Natriumfosfat.
Fosforsulfid. Man kender forskellige For-
bindelser af Fosfor og Svovl, der dannes ved
Sammensmeltning af disse Stoffer. I større
Mængde fremstilles en af disse, der i Hande-
len kaldes Fo s f o r s e s q u i s u 1 f (d, og som
særlig bruges til Fremstilling af den Slags
saakaldte fosforfri Tændstikker, der til Tæn-
ding ikke behøver nogen særlig Strygeflade
(forbudte i Danmark).
Fosforsur Ammoniak se Ammonium-
fosfat
Fosforsure Safte se Fosfater.
Fosforsurt Jærn se F e r r i- og Fer rof os-
f a t.
Fosforsurt Kali se K a 1 i u m f o s f a t.
Fosforsur Kalk se Kalciumfosfat.
Fosforsurt Natron se Natriumfosfat.
Fosforsyre (Phosphorsåure; Fos-
for i c acid; Acide phosphorique;
A c i d u m phosphoricum, Hs PO«) er en
Syre, der findes udbredt i Naturen som Fos-
fater, se Fosfor. Den optræder i tre forskel-
lige Modifikationer, nemlig som O r t o-, P y-
r o- og Me t a f o s f o r s y r e.
Ortofosforsyre, 3-b asisk Fosfor-
s y r e, der er den Modifikation, hvis Salte op-
træder i Naturen, kan fremstilles paa flere
Maader, f. Eks. i ren Tilstand ved Behandling
af rødt Fosfor med stærk Salpetersyre. I det
store fremstilles den ved Sønderdeling af
Benaske med Svovlsyre, Frafiltrering af det
udskilte Kalciumsulfat og Inddampning og
Glødning al den sure Opløsning. Glødnings-
resten bliver derpaa udtrukket med Vand,
igen opvarmet til c. 320° for at fjærne endnu
tilstedeværende Svovlsyre, hvorefter Resten
igen opløses i Vand. Disse Behandlinger sker
for at fjærne mulig tilstedeværende Metafos-
fater. Den vandholdige Ortofosforsyre har i
koncentreret Tilstand Sirupskonsistens og kan
i alle Forhold blandes med Vand, hvorved den
danner en vandklar, farveløs Vædske, som
smager og reagerer stærkt surt, men som
kun har ringe ætsende Virkninger og er saa
at sige ganske ugiftig. Saaledes som den gaar
i Handelen indeholder den dog ikke sjældent
Arsen. En saadan Opløsnings Styrke, der i
Forhold til Vægtfylden er angivet i neden-
staaende Tabel, angives enten efter dens Ind-
hold af Fosforsyre eller efter dens Indhold af
Fosforsyreanhydrid. Fo s f o r sy r eanhy -
drid, Fosforpentoxyd, der kan tæn-
kes opstaaet af Fosforsyren ved, at denne har
mistet al sin Brint (Vandstof) og én Del af
sin Ilt (Surstof) i Form af Vand, er en hvid,
voluminøs Masse, der kan fremstilles ved For-
brænding af Fosfor i en Strøm af fuldkommen
tør Luft. Det er det stærkest vandsugende
af alle kendte Stoffer, og finder af den Grund
en Del Anvendelse ved forskellige kemiske
Arbejder. Naar Indholdet af Fosforsyre i en
eller anden Handelsvare f. Eks. et Gødnings-
stof, skal bestemmes, angives dette Indhold
altid som Fosforsyreanhydrid, eller som det
sædvanlig kaldes vandfri Fosforsyre.
TABEL
over Fosforsyrens Vægtfylde ved 15° og dens dertil sva-
rende Indhold af Fosforsyre og Fosforsyreanhydrid.
Vægt- fylde o/o H3PO4 0/8 P2O5 Vægt- fylde 0/0 H3PO4 0/0 P2O5
1,0054 1 1,726 1,1962 31 22,506
1,0109 2 1,452 1,2036 32 23,232
1,0164 3 2,178 1,2111 33 23,958
1,0220 4 2,904 1,2186 34 24,684
1,0276 5 3,630 1,2262 35 25,410
1,0333 6 4,356 1,2338 36 26,136
1,0390 7 5,082 1,2415 37 26,862
1,0449 8 5,808 1,2493 38 27,588
1,0508 9 6,534 1,2572 39 28,314
1,0507 10 7,260 1,2651 40 29,040
1,0027 11 7,986 1,2731 41 29,766
1,0688 12 8,712 1,2812 42 30,492
1,0749 13 9,438 1,2894 43 31,218
1,0811 14 10,164 1,2976 44 31,944
1,0874 15 10,890 1,3059 45 32,670
1,0937 16 11,016 1,3143 46 33,496
1,1001 17 12,342 1,3227 47 34,222
1,1065 18 13,068 1,3313 48 34,948
1,1130 19 13,794 1,3399 49 35,674
1,1196 20 14,520 1,3486 50 36,400
1,1262 21 15,246 1,3573 51 37,126
1,1329 22 15,972 1,3661 52 37,852
1,1397 23 16,698 1,3750 53 38,578
1,1465 24 17,424 1,3840 54 39,304
1,1534 25 18,150 1,3931 55 40,030
1,1604 26 18,876 1,4022 56 40,756
1,1674 27 19,602 1,4114 57 41,482
1,1745 28 20,-28 1,4207 58 42,208
1,1817 29 21,054 1,4301 59 42,934
1,1889 30 21,780 1,4395 60 43,660