Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Fosforbrinte 309 Fosforsyre dustri der aarligt forbruges c. 1000 t rødt og c. 100 t gult Fosfor, se Tændstikker. Fostorbrinte, Fosforvan dstof, Fos- fin kaldes 3 forskellige Forbindelser af Fos- for og Brint, af hvilke den ene er luftformet, den anden flydende og den tredje fast. Den luftformede Forbindelse er selvantændelig, den flydende sønderdeles ved Henstand under Udvikling af selvantændelige Dampe, men disse har i Praksis hovedsagelig kun Inter- esse derved, at de kan dannes sammen med Acetylen, naar der til dettes Fremstilling an- vendes urent fosforholdigt Karbid. Foslorbronze se Bronze. Fosforider, Fosformetaller, kaldes Fosforets Forbindelser med Metaller, af hvilke navnlig Forbindelsen med Kobber og Zink benyttes til Fremstilling af Fosforbronze. Fosforit er en Varietet af Apatit (s. d.) i trævlet til tæt Form og af hvidlig, gullig, brunlig eller graalig Farve. Den danner dels lagformede Masser af større Udstrækning, dels Knolde eller Klumper, undertiden som til- fældige Bestanddele i andre Stenarter. I Form af store Masser optræder den i Nassau, ved Amberg i Bayern, i det russiske Dniester Om- raade, ved Mons i Belgien o. fl. St. i Frank- rig. medens de tidligere store Lejer i Spanien nu ikke har Betydning mere. Til Fosforit hø- rer ogsaa Sombrerit fra den lille vest- indiske 0 Sombrero. Det er oprindelig en Koralkalk, der er dækket af Guanolag; ved Regnvandets Nedsivning igennem Lagene er Sombreriten opstaaet, idet Kalkstenens Kul- syre er bleven erstattet af Guanoens Fosfor- syre. Stenarten indeholder 75 % Fosforit og er af gullig til skiden rødgraa Farve. Fos- forit anvendes ligesom Apatit som Raastof i Gødningsfabrikationen. Fosforlatværge, Rottegift, er en blød Dej, tilberedt af Fosfor, der holdes smeltet under Vand og blandes med Mel, Fedt og Sukker. Fosforpiller fremstilles af en lignende, men fastere Masse. Fosforlevertran, Oleum jecoris phos- ph or at um, der anvendes i Medicinen mod Kirtelsygdomme og engelsk Syge og i Vete- rinærmedicinen mod Stivsyge hos Svin, er en Opløsning af 1 Del Fosfor i indtil 10 000 D. Levertran. Præparatet er ikke meget hold- bart. Fosforsalt se Natriumfosfat. Fosforsulfid. Man kender forskellige For- bindelser af Fosfor og Svovl, der dannes ved Sammensmeltning af disse Stoffer. I større Mængde fremstilles en af disse, der i Hande- len kaldes Fo s f o r s e s q u i s u 1 f (d, og som særlig bruges til Fremstilling af den Slags saakaldte fosforfri Tændstikker, der til Tæn- ding ikke behøver nogen særlig Strygeflade (forbudte i Danmark). Fosforsur Ammoniak se Ammonium- fosfat Fosforsure Safte se Fosfater. Fosforsurt Jærn se F e r r i- og Fer rof os- f a t. Fosforsurt Kali se K a 1 i u m f o s f a t. Fosforsur Kalk se Kalciumfosfat. Fosforsurt Natron se Natriumfosfat. Fosforsyre (Phosphorsåure; Fos- for i c acid; Acide phosphorique; A c i d u m phosphoricum, Hs PO«) er en Syre, der findes udbredt i Naturen som Fos- fater, se Fosfor. Den optræder i tre forskel- lige Modifikationer, nemlig som O r t o-, P y- r o- og Me t a f o s f o r s y r e. Ortofosforsyre, 3-b asisk Fosfor- s y r e, der er den Modifikation, hvis Salte op- træder i Naturen, kan fremstilles paa flere Maader, f. Eks. i ren Tilstand ved Behandling af rødt Fosfor med stærk Salpetersyre. I det store fremstilles den ved Sønderdeling af Benaske med Svovlsyre, Frafiltrering af det udskilte Kalciumsulfat og Inddampning og Glødning al den sure Opløsning. Glødnings- resten bliver derpaa udtrukket med Vand, igen opvarmet til c. 320° for at fjærne endnu tilstedeværende Svovlsyre, hvorefter Resten igen opløses i Vand. Disse Behandlinger sker for at fjærne mulig tilstedeværende Metafos- fater. Den vandholdige Ortofosforsyre har i koncentreret Tilstand Sirupskonsistens og kan i alle Forhold blandes med Vand, hvorved den danner en vandklar, farveløs Vædske, som smager og reagerer stærkt surt, men som kun har ringe ætsende Virkninger og er saa at sige ganske ugiftig. Saaledes som den gaar i Handelen indeholder den dog ikke sjældent Arsen. En saadan Opløsnings Styrke, der i Forhold til Vægtfylden er angivet i neden- staaende Tabel, angives enten efter dens Ind- hold af Fosforsyre eller efter dens Indhold af Fosforsyreanhydrid. Fo s f o r sy r eanhy - drid, Fosforpentoxyd, der kan tæn- kes opstaaet af Fosforsyren ved, at denne har mistet al sin Brint (Vandstof) og én Del af sin Ilt (Surstof) i Form af Vand, er en hvid, voluminøs Masse, der kan fremstilles ved For- brænding af Fosfor i en Strøm af fuldkommen tør Luft. Det er det stærkest vandsugende af alle kendte Stoffer, og finder af den Grund en Del Anvendelse ved forskellige kemiske Arbejder. Naar Indholdet af Fosforsyre i en eller anden Handelsvare f. Eks. et Gødnings- stof, skal bestemmes, angives dette Indhold altid som Fosforsyreanhydrid, eller som det sædvanlig kaldes vandfri Fosforsyre. TABEL over Fosforsyrens Vægtfylde ved 15° og dens dertil sva- rende Indhold af Fosforsyre og Fosforsyreanhydrid. Vægt- fylde o/o H3PO4 0/8 P2O5 Vægt- fylde 0/0 H3PO4 0/0 P2O5 1,0054 1 1,726 1,1962 31 22,506 1,0109 2 1,452 1,2036 32 23,232 1,0164 3 2,178 1,2111 33 23,958 1,0220 4 2,904 1,2186 34 24,684 1,0276 5 3,630 1,2262 35 25,410 1,0333 6 4,356 1,2338 36 26,136 1,0390 7 5,082 1,2415 37 26,862 1,0449 8 5,808 1,2493 38 27,588 1,0508 9 6,534 1,2572 39 28,314 1,0507 10 7,260 1,2651 40 29,040 1,0027 11 7,986 1,2731 41 29,766 1,0688 12 8,712 1,2812 42 30,492 1,0749 13 9,438 1,2894 43 31,218 1,0811 14 10,164 1,2976 44 31,944 1,0874 15 10,890 1,3059 45 32,670 1,0937 16 11,016 1,3143 46 33,496 1,1001 17 12,342 1,3227 47 34,222 1,1065 18 13,068 1,3313 48 34,948 1,1130 19 13,794 1,3399 49 35,674 1,1196 20 14,520 1,3486 50 36,400 1,1262 21 15,246 1,3573 51 37,126 1,1329 22 15,972 1,3661 52 37,852 1,1397 23 16,698 1,3750 53 38,578 1,1465 24 17,424 1,3840 54 39,304 1,1534 25 18,150 1,3931 55 40,030 1,1604 26 18,876 1,4022 56 40,756 1,1674 27 19,602 1,4114 57 41,482 1,1745 28 20,-28 1,4207 58 42,208 1,1817 29 21,054 1,4301 59 42,934 1,1889 30 21,780 1,4395 60 43,660