Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Foster 310 Frangulabark En Opløsning af Ortofosforsyre kendes let fra Opløsningen af de to andre Fosforsyrer derved, at den efter at være neutraliseret med Ammoniakvand ved Tilsætning af en Opløs- ning af Sølvnitrat giver et gult Bundfald af Sølvortofosfat, medens de andre Sølvfosfater er hvide. Fra Metafosforsyren kendes den endvidere let paa, at den ikke giver noget Bundfald med en Albuminopløsning. 2. Py rofosforsyre eller 4-b a s i s k Fosforsyre faas ved Opvarmning til 213° af almindelig Fosforsyre. Den danner en far- veløs, blød, krystallinsk Masse, der er let op- løselig i Vand. ,3. Metafosforsyre, 1-basisk Fos- forsyre faas ved Opvarmning til henimod Glødning af Orto- eller Pyrofosforsyre og danner en glasagtig Masse, der er let opløse- lig i Vand, men som ved Henstand med dette eller endnu hurtigere ved Kogning igen gaar over til Ortofosforsyre. Foruden i Kemien finder Ortofosforsyrén i ringere Mængde Anvendelse til Fremstilling af Limonader samt i Medicinen og maa til disse Anvendelser ikke indeholde Salpeter- syre, Svovlsyre, tunge Metaller og navnlig ikke Arsen. Undertiden indeholder den ogsaa Pyrofosforsyre, der ikke er ugiftig. Metafos- forsyre anvendes til Fremstilling af Glas til fine optiske Instrum-enter. Foster er en engelsk Vægt for Bly = 1422,5 kg. Fotoksylin er en i Fotografien anvendt Kol- lodium, tilberedt af en særlig ren og klart op- løselig Skydebomuld (Manus« Kollodiumbom- uld). ff / Foulards, B a n d a n æs, F u 1 a s, er oprin- deligt Betegnelser for nøgle ostindiske, bro- gettryktg Hals- og -Lommetørklæder. Nu forståar man ved denne Benævnelse sæd- vanlig forskellige Beklædningsstoffer, der væ- ves af usnoet Raasilke med Islæt af Floret- silke eller ogsaa helt af almindelig Silke, og som trykkes i en Mængde, efter Moden veks- lende Dessiner. De fremstilles navnlig i Frankrig, England og Tyskland. Fours se Bordeauxvine. Fowlers Vædske, Arsenikdraaber, Liqvor (Solutio) arseniitis k a 1 i c i, er en Opløsning af Kaliumarsenit i Vand, til- sat Lavendelspiritus, og indeholder 1 % Ar- sensyrlinganhydrid. Det er et af de mest be- nyttede medicinske Arsenpræparater og an- vendes mod Blodmangel, Tuberkulose, Hud- og Nervesygdomme. Fraadsten er en Benævnelse, der ofte be- nyttes for Kildekalk, naar denne benyttes som Bygningssten. Fracassaner er Navnet paa en Slags meget fine Figen fra Øen Korfu. Franc er den franske og belgiske Mønt- enhed = 0,72 Kr. Den præges dels i Sølv til en Værdi af 5 Francs med en Finholdighed af 0:900 og indeholdende 22,5 g rent Sølv, dels i Stykker paa 2, 1, ^2 og Vs Francs med en Finholdighed af 0,835; Guldmønterne til en Værdi af 100, 50, 20, 10 og 5 Francs har en Finholdighed af 0,900. Franche Comté-Vine er røde og hvide Vine fra Departementerne Doubs, Jura og Haut- Saone, der dels har en bourgogneagtig, dels en mere champagneagtig Karakter. De bed- ste røde Vine dyrkes i Haut-Saone i Omegnen af Gray. De er velsmagende, holder sig længe og kan sædvanlig blive meget gamle. I Dep. Doubs avles de bedste røde Vine ved Emainguey og Tr o i s-C h å 1 e t s i Nær- heden af Besanøon, medens en meget god, hvid Vin faas fra M i 11 e r o i s. Størst Betyd- ning har Vindyrkningen i Dep. Jura, hvor de bedste røde Sorter vokser i Omegnen af Po- 1 i g n y og A r b o i s. De er sædvanlig noget lyse, men dog fyldige og velsmagende og har en ejendommelig, om Hindbær mindende Bu- ket. De taaler at henligge længe paa Fustager og holder sig ligeledes meget længe efter at være aftappede. Af de hvide Vine fra Jura anses de fra Chateau Chalons for at være de bedste, ligesom ogsaa Vinene fra Arbois og Pupillien navnlig med Alde- ren bliver fortrinlige. Frangulabark, Tørstet ræbark (Faul- baumrinde; Black alder bark; Ecorce d’aune), Cortes Fran gu læ, C. Rhamni Fran gulæ, faas af den til Vrietornfamilien hørende Rh amnu s Fran- g u 1 a, Tørstetræ, et i hele Europa, Nord- afrika, Mellem- og Nordasien lige op til den nordlige Polarkreds vildtvoksende, buskagtigt Træ, der naar en Højde af 6 m, og som især ynder fugtige Steder i Skove og Krat. Bla- dene er spredte, ovale, helrandede eller svagt bølgede i Randen, Blomsterne uanselige, hvid- grønne, 5-tallige, tvekønnede, siddende i Blad- hjørnerne, Frugterne er Sten- frugter, røde som umodne og sorte ved Modenheden. Træøt er i meget stor Udstrækning Genstand for Dyrkning, idet nemlig Vedet i Form af Træ- kul har Anvendelse til Fabrika- tion af Krudt, og Barken spil- ler en betydelig Rolle i Medi- cinen som afførende Middel. Barken samles i Maj og Juni af Grene, som har opnaaet en Tyk- kelse af 5—9 cm, hvorefter den tørres og danner da henimod 30 cm lange og 1 mm tykke rør- eller rendeformede Stykker, hvis ydre Overflade er brun- graa, senere mere sortbrun, og Fig. 93. Bark af Rhamnus fran- gula. ^,1 aa, oviivi v mviv owa vl/a besat med talrige tværstillede, smaa, hvidlige Barkporer, der dog i ringere Grad forefindes paa ældre Bark og helt kan mangle paa meget gamle Stykker (se Fig. 93). Indersiden er gul- brun, men ogsaa denne bliver med Alderen mere mørk. Bruddet er fint traadet med korte gule Trævler. I Berøring med Kalkvand eller andre alkaliske Vædsker farves Barken smukt rød, i hvilken Henseende den ligner Barken af andre til denne Familie hørende Planter, i- Eks. Cascara sagrada o. fl.; herved maa dog bemærkes, at den frisk tørrede Bark ikke giver denne røde Farve, men en mere brun- agtig. Nylig tørret Bark har ogsaa en paa- faidende ubehagelig Lugt og Smag og frem- kalder Kolik og Brækning, af hvilken Grunu der altid til medicinsk Brug maa anvendes en mindst 1 Aar gammel Droge. Denne indehol- der som virksomme Bestanddele Glykosidet Frangulin, Frangulasyre og Fran" g u 1 a-E m o d i n, der i flere Punkter ligner det i andre afførende Midler, f. Eks. Sennesblade os Rhabarberrod indeholdte Emodin. Disse Stoffer synes først at opstaa under Lagringen. Aarsagen til de omtalte ubehagelige Virknin- ger, som Brugen af den friske Bark medfører,