Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Frankervine 311 Frigorific farver. Navnlig de bedre Sorter udmærker sig ved en meget stor Dækkraft, men deres Godhed er iøvrigt afhængig af Farvetonen, idet de er des finere, jo dybere sort denne er. God Frankfurtersort skal ved Forbrænding kun efterlade en meget ringe Mængde Aske. Undertiden finder man en Indblanding af Træ- kul, der svækker Dækkraften. Frankolin se Acetylen. Fransk Brændevin se Ko g nak. Fransk Grønt se K r o m g r ø n t. Fransk Guld kaldes dels en bleg Guldlege- ring af 15 Dele Guld og 1 D. Sølv eller en mere rødlig Legering af 95 D. Guld, 4 D. Sølv og 1 D. Kobber, der navnlig anvendes til Fremstilling af Bladguld og Galanteriartikler, dels forskellige Legeringer, der hovedsagelig har samme Sammensætning som Tombak (s. d.), og som dels bruges som saadant, dels, efter at være svagt forgyldt, til Urkæder o. 1. Fransk Hvidt kaldes fint stemmet Talkum, der navnlig bruges til Pudder. Fransk Rødt d. s. s, EngelskRødt (s. d.). Franzosenholt se Pokkenholt. Frasco er et i Sydamerika benyttet Maal for flydende Varer af noget forskellig Stør- relse i de forskellige Lande. I Argentina er saaledes 1 Frasco = 2 Melios = 4 Cuar- t o s = 2,375 1. I Paraguay er den = 3,029 1 og i Uruguay = 2,372 1. ? -—■ Frassilla, Frazell a,<F a r a o 1 e er en ara- bisk Handelsvægt, der nævnlig benyttes i Kaffehandelen, men som iøvrigt er ret varie- rende paa de forskellige Steder og for forskel- lige Varer. Saaledes er i Adéff^Æ^assilla arabisk Mokka = 12,701 kg, medens afrikansk Mokka sammesteds sælges efter Frassilla Ber- bera = 14,515 kg. Fraxinus se Ask, F. O r nu s se Manna. Frc., forkortet Benævnelse paa Franc. Friederichshallervand er et, fra mineralske Kilder ved den lille By Friederichshall i Sach- sen udført, afførende Bittervand, der indehol- der lidt over 1 % Magniumsulfat, omtrent 1 % Natriumklorid samt desuden Magniumklorid, Kalcium-, Kalium- og Natriumsalte. Det frem- stilles ogsaa kunstigt af Mineralvandsfabrik- kerne. Friedlånderlærreder er grove, ublegede Lærreder, som navnlig væves i og omkring Byen Friedland i Schlesien. Fries, F1 a u s, kaldes et groft, tykt, ikke synderlig fast vævet og kun svagt valket, uldent Stof, der har en temmelig lang Luv paa Retsiden, og som væves glat eller kipret af simpel Landuld og af groft Kamgarn, sæd- vanlig saaledes, at Islætten er dobbelt saa tyk som Kædegarnet. Efter Vævningen bliver det enten svagt valket eller kun vasket med Sæbevand og derpaa ruet, hvorefter det bør- stes og presses. De bedre Sorter faar dog ofte en stærkere Valkning og bliver derefter overskaarne. Det fremstilles paa mange Ste- der i Frankrig, Tyskland og England, sidst- nævnte Sted navnlig i bedre Kvaliteter, og kommer i- Handelen baade bleget og farvet og i Form af afpassede Hestedækkener og Sengetæpper, sædvanlig med farvede Striber i Kanterne. En særlig Slags Fries er Coa- ting (s. d.), D y f f e 1 (s. d.), Kalmuk (s. d.) o. fl. Friesiske Lærreder kaldes undertiden de fineste og bedste hollandske Lærreder. Frigorific se Huder. er endnu ikke fuldt oplyst, men formodes at bero paa Tilstedeværelsen af et Ferment, der efterhaanden dekomponeres under samtidig Dannelse af de nævnte Stoffer. En Ophedning af frisk tørret Bark til 100°, vedligeholdt i 1 —2 Timer, skal kunne medføre Fermentets Ødelæggelse, men synes dog ikke at kunne give en i medicinsk Henseende fuldt tilfréds- siillende Vare. Frangulabark er et fortrinligt, men ikke hurtigt virkende Afføringsmiddel, der bruges som vandigt Afkog eller i Form af Ekstrakt eller Fluidekstrakt, tilberedt ved Hjælp af svag Alkohol og Glycerin. Fran- gulaglycerolat er et flydende Udtræk, fremstillet ved Udkogning med Vand og Gly- cerin. Drogen har stor Anvendelse som Til- sætning til adskillige diætetiske Midler,, saa- som Maltøl, Sundhedslikør o. fl. og forhandles hyppig skaaren i kvadratiske Stykker. Frankervine, ogsaa kaldet Wiirzburger- vine, er Betegnelsen for tyske Vine, som dvrkes i Maindalen, navnlig mellem Schwein- furt og Mainz. Det er sædvanlig hvide Vine af en meget behagelig, fin Smag, der minder en Del om rhinske Vine, men gennemgaaende er noget lettere end disse. De bedste Sorter faas fra Omegnen af Wiirzburg, og blandt disse kan især nævnes den saakaldte Lei- st en vin og S tein vinen, der begge ud- mærker sig ved en overordentlig fin Buket. Den førstnævnte vokser paa den sydlige Skraaning af det Bjerg, hvorpaa Slottet Wurz- burg ligger, og som kaldes Leiste og tilhører Kongen af Bayern. Steinvinene, der ogsaa kaldes H e i 1 i g e r-G e i s t-W e i n, vokser paa Bjerget Stein, et lidt nedenfor Wiirzburg ved den nordlige Mainbred. beliggende stejlt Kalk- bjerg, der tilhører Juliushospitalet og Hospi- talet Zum Heiligen Geist. Under samme Navn sælges ogsaa en fortrinlig hvid Vin fra det nærliggende Bjerg Har fe, og alle disse Vine gaar ofte i Handelen i en særegen Slags Fla- sker, der har Form af en fladtrykt Kugle med meget kort Hals, og som kaldes Bocks eller B o x b e u t e 1. Af andre Frankervine kan nævnes Pfalber, Rodelsee r, Eschern- dbrfer, Vo Ik s a ch e r, S o m m e r a c h e r, Schlosssaalecker, Klingenberger, Karlsburger, Hor s t ein er o. fl. De forskellige Sorter sælges ikkes sjældent under Navn af Rhinskvine og bruges til Opblanding af disse. Frankfurtersort (Frankfurtherschwarz; German black, Wine black; Noir d’A Ilem agne, Noir devigne) kaldes en meget fin, sort Farve, som hovedsagelig be- staar af Kul, og som fremstilles ved Forkul- ning af Vinbærme, efter at man først har un- derkastet denne en Destillation for at udvinde de deri indeholdte Æterarter, 0 n a n t h- æt e r. Af Destillationsresten udvinder man først den deri indeholdte Vin s ten (se Ka- liumtartrat) og forkuller derpaa Resten, eller man foretager straks Forkulningen, hvorved Vinstenen omdannes til Kaliumkarbonat, der fjærnes ved Udvaskning med Vand. En noget ringere Slags, der ikke har en saa dyb sort Farve, faas ved Forkulning af Druestængler, Kærner og Resten fra Vindruernes Udpresning og kaldes ogsaa Druesort. Begge Sorter fremstilles navnlig i de tyske Vindistrikter ved Rhinen og Main samt enkelte Steder i Frank- rig og benyttes navnlig til Fremstilling af Tryksværte, men ogsaa til Olie- og Akvarel-