Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Frimærker 312 Frugtsafter Frimærker (Briefmarken; Poststamps; T i m b r e-p ostes), der først fremkom i 1840, har siden da paa Grund af den hurtig op- staaede Samlermani udgjort en meget betyde- lig Handelsvare, baade i brugt og ubrugt Til- stand. Handelen drives nu i alle større og mindre Byer, men Hovedmarkederne med særlige Børser findes i Paris, London, Bruxel- les, Wien, Berlin, Leipzig og Hamburg, hvor de vekslende Kurser noteres, ligesom der aar- lig udgives Kataloger, bl. a. det bekendte Senfs, i hvilket Priserne paa alle eksisterende Frimærker opgives; dog maa det erindres, at disse Katalogpriser sædvanlig er ikke saa lidt højere end de Priser, som vedkommende Mær- ker betinger i den daglige Omsætning. Paa Grund af de meget høje Priser, der undertiden betales for et enkelt Frimærke, er Mærkerne meget ofte udsatte for Forfalskninger; disse er ofte saa gennemførte, at de er meget van- skelige at opdage, idet ikke sjælden ogsaa det, netop for at modvirke Forfalskninger, i Fri- mærket anbragte Vandmærke eftergøres. Kun stor Erfaring og et meget nøje Eftersyn af Frimærkernes Tegning, Farve, Papir, Vand- mærke og Takning kan beskytte mod disse Forfalskninger, der iøvrigt stadig er Genstand for Afhandlinger i de talrige Fagtidsskrifter. I ikke faa, navnlig oversøiske Lande, skaffer Statskassen sig en betydelig Ekstraindtægt ved stadig at skifte Frimærker og sælge de ældre Oplag til de større Frimærkehandlere, men saadanne Landes Frimærker er^'de se- nere Aar dalet betydeligt i Pris. Nogle, navn- lig sydamerikanske Lande, faar saaledes end- og deres Frimærker gratis trykte i New York, idet vedkommende Fabrik kun betinger sig Retten til at veksle, saa ofte dentil- bageholde et vist Antal af den ældre Tegning til Salg. Friserede Tøjer kaldes saadanne, paa hvilke Luven ved Hjælp af en særlig Maskine er ordnet i Form af smaa Nopper eller Knuder. Fremstillingen, der navnlig foretages ved Stof- fer af Karteuld, udføres paa den Maade, at Tøjet langsomt føres hen over et ved Hjælp af Damp opvarmet Bord, idet det samtidig paavirkes paa Oversiden af en i Kæder op- hængt Plade, der paa Undersiden er beklædt med korte Børster, Plysch eller Kautsjuk, og som alt efter de Mønstre, man ønsker at frem- bringe, bevæges saaledes, at hvert Punkt af Pladen enten beskriver en Cirkel, en Ellipse, en ret Linje e. 1. Man skelner sædvanlig mel- lem forskellige Mønstre, saasom R a t i n é med regelmæssigt fordelte smaa Knuder, W e 1- 1 i n e å travers med stribede, i Islætretnin- gen forløbende Rynker, W. å longe, ved hvilket Rynkerne er parallele med Kædetraa- dene, og W. diagonales, ved hvilket Ryn- kerne forløber skraat mod Kæde- og Islæt- retningen. Frisoletbaand se Floretbaand. Fritte se Po r c e 11 æ n. Fronsac se Bo r deauxv in e. Frontignan se Muskatellervine. Frontings, Indlæg til Herre- og Damelinned, forsynet med bredere eller smallere Læg og ofte med Broderier, fremstilles ved Maskin- syning i store Fabrikker, navnlig i England (Nottingham, Glasgow, Belfast og London) og i Frankrig. Frotterehaåndklæder se Fløjl. Fructus er den latinske Betegnelse for Frugt. -— F. Alkekengi = Jødekirse- bær.—■ F. Amomi = Pim en t. —■ F. Anethi = Dild. — F. Anisi = Anis. ■— F. Anisi stellati = Stjerneanis. — F. Aurantii = Pomeranser. — F. Avenæ = Havre- gryn.—• F. Cannabis = Hampefrø. — F. Capsici annui = SpanskPeber. — F. Cap- sici fastigiati eller frutescentis = Kayenne- peber. — F. Cardamomi = Kardemom- me. — F. Carvi = Kommen. — F. Caryo- phylli = Modernelliker. ■— F. Cassiæ fistulinæ — Rø r kas sia. — F. Cerasi = Kirsebær. — F. Ceratoniæ = Johan- nesbrød. — F. Citri = Citroner. — F. Coccoli = Kokkelskorn. — F. Colocyn- thidis = Kolokvinter. — F. Conii = Skarntydefrugter. ■—■ F. Coriandri = Koriander. — F. Cratægi oxyacanthæ = Hvidtjørnfrugter. — F. Cubebæ = Kubeber. — F. Cumini = Spidskom- men. ■—- F. Cynosbati = Hyben. -— F. Foeniculi = Fennikel. — F. Juniperi = Enebær. — F. Lauri = Laurbær. — F. Myrtilli = Blaabær. — F. Mori = Mor- fa æ r. — F. Papaveris = Valmuekaps- ler. — F. Petroselini = Petersillefrug- t e r. ■—- F. Phellandri = Vandfennikel. — F. Piperis = Peber. — F. Rhamni cathar- tic! = Kor s bær. — F. Rubi fructicosi = Brombær. — F. Rubi idæi = Hindbær. — F. Sennæ = S enn esbæ 1 ge. — F. Spinæ cervinæ = Ko r s b æ r. •— F. Syzygii = Syzy- ,g4 u m f r ,u g t e r. — F. Tamarindi = Tama- rinder. — F. Vanillæ — Vanille. — F. Vitis vinifera = Rosiner. — F. Vitis mine- res = Korender. Frugtessenser se Frugtætere. Frugtgelé se Frugtsaft. Frugtolier se Frugtætere. Frugtpulvere kaldes forskellige i Handelen gaaende Pulvere, der benyttes som Erstat- ning for Frugtsafter, Frugtgeléer o. 1., navnlig til Husholdningsbrug. Kun yderst sjældent be- staar de af virkelig Frugtsaft, der er indkogt sammen med Sukker saa længe, indtil det hele danner en tør Masse, men som Regel bestaar de af en Blanding af Sukker, Frugt- ætere og forskellige Farvestoffer. Naar de sælges under Navn af Buddingpulver, indeholder de sædvanlig enten Stivelse eller pulveriseret Gelatine, ligesom de meget ofte faar en Tilsætning af Salicylsyre eller andre Konserveringsmidler. Frugtsafter (Fruchtsåfte; Fruit jui- ces; Jus de fruits), der fremstilles ved Udpresning af forskellige saftfulde Frugter, danner en ikke ringe Handelsartikel, hvilket navnlig foruden om Citronsaft (s. d.) gæl- der om Kirsebær-, Hindbær- og Ribs- saft. De gaar i Handelen dels saaledes, som de vindes ved Udpresning af Frugterne, sure Safter, dels efter Tilsætning af Sukker og oftest Kogning med dette, søde Frugtsaf- ter. Ved Kogning med Sukker opnaas som ved enhver anden Syltning, at Holdbarheden betydelig forøges. I samme Hensigt fremstil- les Frugtsafterne ofte paa den Maade, at man lader de knuste Bær henstaa en Dag til Gæ- ring, førend Saften frapresses-, og efter Pres- ningen giver man da undertiden Saften et Op- kog. En Filtrering som den, der anvendes i Husholdningen, benyttes aldrig ved Fremstil- lingen i det større; vil man filtrere Saften, benyttes i saa Tilfælde altid Filterpresser. En