Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Frimærker
312
Frugtsafter
Frimærker (Briefmarken; Poststamps;
T i m b r e-p ostes), der først fremkom i 1840,
har siden da paa Grund af den hurtig op-
staaede Samlermani udgjort en meget betyde-
lig Handelsvare, baade i brugt og ubrugt Til-
stand. Handelen drives nu i alle større og
mindre Byer, men Hovedmarkederne med
særlige Børser findes i Paris, London, Bruxel-
les, Wien, Berlin, Leipzig og Hamburg, hvor
de vekslende Kurser noteres, ligesom der aar-
lig udgives Kataloger, bl. a. det bekendte
Senfs, i hvilket Priserne paa alle eksisterende
Frimærker opgives; dog maa det erindres, at
disse Katalogpriser sædvanlig er ikke saa lidt
højere end de Priser, som vedkommende Mær-
ker betinger i den daglige Omsætning. Paa
Grund af de meget høje Priser, der undertiden
betales for et enkelt Frimærke, er Mærkerne
meget ofte udsatte for Forfalskninger; disse
er ofte saa gennemførte, at de er meget van-
skelige at opdage, idet ikke sjælden ogsaa det,
netop for at modvirke Forfalskninger, i Fri-
mærket anbragte Vandmærke eftergøres. Kun
stor Erfaring og et meget nøje Eftersyn af
Frimærkernes Tegning, Farve, Papir, Vand-
mærke og Takning kan beskytte mod disse
Forfalskninger, der iøvrigt stadig er Genstand
for Afhandlinger i de talrige Fagtidsskrifter.
I ikke faa, navnlig oversøiske Lande, skaffer
Statskassen sig en betydelig Ekstraindtægt
ved stadig at skifte Frimærker og sælge de
ældre Oplag til de større Frimærkehandlere,
men saadanne Landes Frimærker er^'de se-
nere Aar dalet betydeligt i Pris. Nogle, navn-
lig sydamerikanske Lande, faar saaledes end-
og deres Frimærker gratis trykte i New York,
idet vedkommende Fabrik kun betinger sig
Retten til at veksle, saa ofte dentil-
bageholde et vist Antal af den ældre Tegning
til Salg.
Friserede Tøjer kaldes saadanne, paa hvilke
Luven ved Hjælp af en særlig Maskine er
ordnet i Form af smaa Nopper eller Knuder.
Fremstillingen, der navnlig foretages ved Stof-
fer af Karteuld, udføres paa den Maade, at
Tøjet langsomt føres hen over et ved Hjælp
af Damp opvarmet Bord, idet det samtidig
paavirkes paa Oversiden af en i Kæder op-
hængt Plade, der paa Undersiden er beklædt
med korte Børster, Plysch eller Kautsjuk, og
som alt efter de Mønstre, man ønsker at frem-
bringe, bevæges saaledes, at hvert Punkt af
Pladen enten beskriver en Cirkel, en Ellipse,
en ret Linje e. 1. Man skelner sædvanlig mel-
lem forskellige Mønstre, saasom R a t i n é med
regelmæssigt fordelte smaa Knuder, W e 1-
1 i n e å travers med stribede, i Islætretnin-
gen forløbende Rynker, W. å longe, ved
hvilket Rynkerne er parallele med Kædetraa-
dene, og W. diagonales, ved hvilket Ryn-
kerne forløber skraat mod Kæde- og Islæt-
retningen.
Frisoletbaand se Floretbaand.
Fritte se Po r c e 11 æ n.
Fronsac se Bo r deauxv in e.
Frontignan se Muskatellervine.
Frontings, Indlæg til Herre- og Damelinned,
forsynet med bredere eller smallere Læg og
ofte med Broderier, fremstilles ved Maskin-
syning i store Fabrikker, navnlig i England
(Nottingham, Glasgow, Belfast og London) og
i Frankrig.
Frotterehaåndklæder se Fløjl.
Fructus er den latinske Betegnelse for
Frugt. -— F. Alkekengi = Jødekirse-
bær.—■ F. Amomi = Pim en t. —■ F. Anethi
= Dild. — F. Anisi = Anis. ■— F. Anisi
stellati = Stjerneanis. — F. Aurantii =
Pomeranser. — F. Avenæ = Havre-
gryn.—• F. Cannabis = Hampefrø. — F.
Capsici annui = SpanskPeber. — F. Cap-
sici fastigiati eller frutescentis = Kayenne-
peber. — F. Cardamomi = Kardemom-
me. — F. Carvi = Kommen. — F. Caryo-
phylli = Modernelliker. ■— F. Cassiæ
fistulinæ — Rø r kas sia. — F. Cerasi =
Kirsebær. — F. Ceratoniæ = Johan-
nesbrød. — F. Citri = Citroner. — F.
Coccoli = Kokkelskorn. — F. Colocyn-
thidis = Kolokvinter. — F. Conii =
Skarntydefrugter. ■—■ F. Coriandri =
Koriander. — F. Cratægi oxyacanthæ =
Hvidtjørnfrugter. — F. Cubebæ =
Kubeber. — F. Cumini = Spidskom-
men. ■—- F. Cynosbati = Hyben. -— F.
Foeniculi = Fennikel. — F. Juniperi =
Enebær. — F. Lauri = Laurbær. — F.
Myrtilli = Blaabær. — F. Mori = Mor-
fa æ r. — F. Papaveris = Valmuekaps-
ler. — F. Petroselini = Petersillefrug-
t e r. ■—- F. Phellandri = Vandfennikel.
— F. Piperis = Peber. — F. Rhamni cathar-
tic! = Kor s bær. — F. Rubi fructicosi =
Brombær. — F. Rubi idæi = Hindbær.
— F. Sennæ = S enn esbæ 1 ge. — F. Spinæ
cervinæ = Ko r s b æ r. •— F. Syzygii = Syzy-
,g4 u m f r ,u g t e r. — F. Tamarindi = Tama-
rinder. — F. Vanillæ — Vanille. — F.
Vitis vinifera = Rosiner. — F. Vitis mine-
res = Korender.
Frugtessenser se Frugtætere.
Frugtgelé se Frugtsaft.
Frugtolier se Frugtætere.
Frugtpulvere kaldes forskellige i Handelen
gaaende Pulvere, der benyttes som Erstat-
ning for Frugtsafter, Frugtgeléer o. 1., navnlig
til Husholdningsbrug. Kun yderst sjældent be-
staar de af virkelig Frugtsaft, der er indkogt
sammen med Sukker saa længe, indtil det
hele danner en tør Masse, men som Regel
bestaar de af en Blanding af Sukker, Frugt-
ætere og forskellige Farvestoffer. Naar de
sælges under Navn af Buddingpulver,
indeholder de sædvanlig enten Stivelse eller
pulveriseret Gelatine, ligesom de meget ofte
faar en Tilsætning af Salicylsyre eller andre
Konserveringsmidler.
Frugtsafter (Fruchtsåfte; Fruit jui-
ces; Jus de fruits), der fremstilles ved
Udpresning af forskellige saftfulde Frugter,
danner en ikke ringe Handelsartikel, hvilket
navnlig foruden om Citronsaft (s. d.) gæl-
der om Kirsebær-, Hindbær- og Ribs-
saft. De gaar i Handelen dels saaledes, som
de vindes ved Udpresning af Frugterne, sure
Safter, dels efter Tilsætning af Sukker og
oftest Kogning med dette, søde Frugtsaf-
ter. Ved Kogning med Sukker opnaas som
ved enhver anden Syltning, at Holdbarheden
betydelig forøges. I samme Hensigt fremstil-
les Frugtsafterne ofte paa den Maade, at man
lader de knuste Bær henstaa en Dag til Gæ-
ring, førend Saften frapresses-, og efter Pres-
ningen giver man da undertiden Saften et Op-
kog. En Filtrering som den, der anvendes i
Husholdningen, benyttes aldrig ved Fremstil-
lingen i det større; vil man filtrere Saften,
benyttes i saa Tilfælde altid Filterpresser. En