Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Frugtose 314 Frø tat, Ætylbenzoat og et Spor af Bittermandel- c,lie. — Kognaksæter (egentlig urigtigt henregnet til Frugtæterne): Ætylformat, Ætylnitrat, et alkoholisk Udtræk af Te og et Spor af Pomeransblomstolie. — Pæreæter: Amylacetat med et Spor af Ætylvalerianat. — Reineclaudeæter: Amylacetat, Ætylvalerianat, Spor af Bittermandelolie og Kloroform. — Ribsæter: Violrodtinktur med et meget ringe Spor af Ætylbutyrat, Amylacetat og Citronolie. — Romæter (egentlig urigtigt henregnet til Frugtæterne): 1) Ætylformat, Ætylnitrat, Vaniljetinktur, nogle Draaber raa Træeddike og Spor af Pomeransblomstolie; 2) en Blanding af 4 Dele Alkohol, 2 D. engelsk Svovlsyre, 2 D. Træ- eddike og 1 D. Brunsten destilleres, indtil De- stillatet i Forhold til den anvendte Blanding udgør 4 D. — Æbleæter: Amylacetat, Ætylvalerianat og Spor af Kloroform. —■ løv- rigt har hver Fabrik sin bestemte Recept for hver Slags Frugtæter, og denne bevares som en stor Hemmelighed. Frugtætere anvendes især til Konditorivarer, Likører og masse- rende Limonader. Frugtose, Frugtsukker, Lævulose, er en Sukkerart, der sammen med Qlykose findes i de fleste søde Frugter. En Blanding af lige Mængder af disse to Sukkerarter dan- ner det saakaldte Invertsukker (s. d.), der udgør Hovedbestanddelen af Honning, og som fremstilles ved Kogning af en Rørsukker- opløsning med fortyndede Syrer. Frynser (F ransen; Fringes; Fran- s' e s), der fremstilles ved Sammenfletning og Kantning af løse Traade, udgør en vigtig Del af Possementmagerarbejdet, idet de frem- stilles dels for Haanden, dels paa særlige Ma- skiner. Man skelner ved en Frynse sædvan- lig mellem det Baand, hvorpaa Frynsetraa- dene er samlede, Kanten, Hovedet eller, naar det er forfærdiget i gennembrudt Ar- bejde, Lisi ret, og de derfra nedhængende Traade. Disse kan forneden afsluttes med en Kugle, Perlen, gennem hvilke Frynse- traadene gaar, idet de fastholder Perlen ved en paa dennes Yderside knyttet Figur, Kre- pinen eller Paletten. Naar Perlen er af blød Uld, kaldes den Bullen og hele Fryn- sen Bullefrynse. Om Fremstillingen af Chenillefrynser, der er fløjlsagtige, se Chenille. Frynser, som i Stedet for Perler har frit bundne Kvaster, kaldes Duskefryn- ser. Frø (Samen; Seed; Graines, Se- me n c e) betyder strængt taget kun det ved Befrugtningen udviklede Æg, der bestaar af den deri indesluttede Kærne, der atter dannes af Kimen og i mange Tilfælde tillige af en denne omsluttende Frø- hvide. Hvad der imidlertid i Handelen og i daglig Tale kaldes Frø, er meget ofte ikke alene det egentlige Frø, men derimod enten hele Frugten, som f. Eks. Græs- frø, Hampefrø o. a., eller denne i Forbindelse med andre Blomsterdele, f. Eks. »Roefrø«. der endog er hele Frugtstanden. Fig. 94 viser et Frø og dettes enkelte Dele. Ved Spiringen, der ind- Fig.94. Tværsnit og Længdesnit gen- nem et Hørfrø, sk Frøskallen, /r Frø- hviden, R Kimro- pen,£ Kimknoppen, bl Kimbladene. træder ved en passende Grad af Fugtighed og Varme, fortærer Kimen først Frøhviden, hvorpaa den sprænger Frøskallen, idet Kim- roden udvikler sig til den virkelige Rod, me- dens Kimknoppen vokser frem, medtagende Kimbladene, der i Begyndelsen tjener den unge Plante som Aandedrætsorgan, og der- paa vokser videre under Dannelse af den egentlige Stængel, Blade o. s. v. Genstand for Handelen er dels Frøene af forskellige vildtvoksende Planter, der navnlig benyttes til medicinsk og teknisk Brug, dels Frø af Have- og Blomsterplanter samt endelig, som den største Artikel, Frøene af de forskellige i Skov- og Landbruget benyttede Kulturplan- ter. Handelen med Frø var tidligere hoved- sagelig en Tillidssag, men de hyppigt indtræ- dende Forfalskninger og den Vanskelighed, som Forbrugerne havde ved at opdage disse, ligesom ved i det hele at bedømme Frøets Godhed, har medført, at der i de forskellige Lande er oprettet Frø-Kontrolstationer, der paatager sig Undersøgelsen af alle Slags Frø, saaledes at dette kan sælges med en garan- teret Renhed og garanteret Spireævne, der begge sædvanlig udtrykkes procentvis, først- nævnte af Vægten, sidstnævnte af Antallet, Ved Indkøb af Frø maa man navnlig have sin Opmærksomhed henvendt paa Ægtheden, Renheden og Spireævnen. Ægthed: Forfalskningerne paa dette Om- raade er ret hyppige og bestaar navnlig i Salg al en ringere Frøsort for en bedre. Saa- ledes sælges Frø af chilensisk Lucerne eller Stenkløver for ægte Lucerne, Agersennep for Raps, amerikansk Rødkløver eller Sneglebælg for europæisk Rødkløver, Mosebunke for Guldhavre, almindeligt Rajgræs for Eng-Svin- gel, Eng-Rapgræs for Almindeligt Rapgræs, enaarig Gulaks for vellugtende Gulaks o. s. v. Til denne Art Forfalskninger maa ogsaa hen- regnes Oppudsning af gamle Frø, som ved Alderen har tabt deres oprindelige Farve og Glans, saaledes som Tilfældet f. Eks. er med Kløverfrø. Oppudsningen foretages sædvanlig ved en Farvning med paafølgende Indbørst- ning med Olie. Renhed: Forfalskningerne her bestaar dels i Indblanding af større eller mindre Mængder fremmede Frø, f. Eks. de ovenfor nævnte, eller i en Indblanding af uorganiske Stoffer, som Sand og Jord, eller endelig i Ind- blanding af Avner o. 1. De to sidstnævnte Indblandinger virker kun paa den Maade, at de nedsætter Frøets Værdi uden iøvrigt at have nogen skadelig Indvirkning, medens en Indblanding af fremmede Frø enten virker paa samme Maade eller ogsaa langt skade- ligere, nemlig naar de indblandede Ukrudts- frø hører til de særlig skadelige, d. v. s. saa- danne, der tilhører Planter, der let formerer sig og er vanskelige at udrydde, eller som har Tilbøjelighed til at tiltrække Svampe, eller endelig saadanne, som er Giftplanter. Som saadanne særligt »ondartede« Ukrudtsfrø er i den skandinaviske Frøkontrols Regler føl- gende opstillede: Kornblomst (Centaurea Cyanus), Gul Okseøje (Chrysanthemum segetum), Vild Gulerod (Daucus Carota), Vandg renet Ranunkel (Ranunculus repens), forekommende Arter af Snylteplan- ten Silke (Cuscuta sp.), S k i a 11 e r (Rhin- anthus Crista galli), samt Brandkorn og Sklerotier. I Kornarternes Frø regnes