Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Frø uld 316 Fuliano navnlig anvendes overfor haardskallede Frø, især af Bælgplanterne, bestaar i, at man lader Frøene falde ned paa en roterende Cylinder af Cement, saaledes at Skallerne faar en Mængde ganske fine Ridser, der letter Van- dets Gennemtrængen og dermed Spiringen. Smign. iøvrigt Artiklerne Græsfrø og Klø- ve r f r ø. Af Frø indførte Danmark før Krigen: Rødkløver c. 1850 t, Anden Kløver og Lu- cerne c. 1051 t, Rajgræs c. 1751 t, Andet Græs- frø c. 704 t, Roefrø c. 986 t, Andet Frø til Ud- sæd c. 1173 t, Hørfrø c. 13 227 t, Raps c. 2813 t, Sesam c. 432 t, Hamp c. 398 t, Solsikke c. 4029 t, Sojabønner c. 39 239 t, Kopra c. 26 915 t, Palmekærner c. 1288 t. Jordnødder c. 2309 t, Andet Frø til Oliepresning c. 107 t, Sennep, Kanariefrø o. 1. c. 434 t. Der udførtes c. 1107 t Frø til Udsæd og c. 3562 t Frø til Oliepres- ning. — Norge indførte c. 213 t Græs- og Kløverfrø, c. 12 045 t Frø til Oliepresning og 234 t andet Frø, og udførte næsten intet. — Sverige indførte c. 3973 t Græs-, Kløver- og Havefrø og c. 24 759 t Frø til Oliepresning og udførte c. 484 t Frø til Udsæd og c. 182 t Hørfrø. Frøuld kaldes de Haardannelser, der ud- vikles paa forskellige Planters Frø, og af hvilke nogle finder Anvendelse i Tekstilindu- strien og paa anden Maade, f. Eks. Bomuld (s. d.), Kapok (%, d.) og vegetabilsk Silke (se Asclepias). Fuang se T i c a 17 Fuchsin se Fuksin. Fucol er en i Medicinen som Erstatning for Levertran anvendt lysegul til olivengrøn, olie- agtig5 Vædskc med en behagelig Smag, som fremstilles vekf jy^-eeration af ristede Havalger (især Laminaria- og Fucusarter) med Sesam- olie eller Jordnødolie. Fuglekirsebærtræ se Kirsebærtræ. Fugleklo se Serradella. Fuglelim, V i s c i n, er en Harpiks, der faas af den paa mange Træer, navnlig Lind, Ælm, Ahorn, Frugttræer og Fyr. snyltende M i- stelten, Viscum album. Denne ind- samles om Foraaret, hvorpaa man knuser Frugterne og Barken og lader dem henstaa længere Tid til Gæring sammen med Vand. Af den udgærede Masse bortslemmes Bark- stykkerne og Frugtresterne, hvorpaa Resten saa længe æltes under Tilstrømning af Vand, indtil alle Planterester er bortskyllede. Den danner en brunliggrøn, sej Masse, som lang- somt hærdner, naar den i et tyndt Lag ud- sættes for Luftens Paavirkning, er uopløselig i Vand, men opløselig i Æter, Kloroform og varm Alkohol. Den findes ogsaa i enkelte andre Planter og fremstilles bl. a. paa lig- nende Maade af Barken af den almindelige Kristtorn, Ilex aquifolium. I Han- delen træffer man ofte under Navn af Fugle- lim et Kunstprodukt, som er fremstillet ved Indkogning af Linolie til en tyk, sej Masse, og som adskiller sig fra den ægte Fuglelim ved at være opløselig i fede Olier. Som et Surro- gat for Fuglelim benyttes almindelig Lim, hvortil er sat noget Zinkklorid, hvilket har cien Fordel, at det let kan vaskes af de fangne Fugles Fjer med Vand. Fuglepeber se Spansk Peber. Fuglereder, indiske, se Svalereder. Fugleskind. Af nogle Fugle, især Svømme- fugle, bliver enten hele Skindet eller særlig Bug-, Hals- og- Bryststykkerne benyttede paa samme Maade som almindelige Pelsvarer, idet de med Fjerene paa tilberedes ligesom disse og benyttes til Muffer, Besætninger o. 1. Skin- dene benyttes enten, saaledes som de er, eller efter at Sving- og Dækfjer er fjærnede, saa at kun den bløde Dunbeklædning bliver til- bage. Saaledes anvendes Skindene af h v i d e Gæs (»Svanedun«), tamme og vilde Sva- ner, Edderfugle og forskellige andre Svømmefugle. Hollandske Zuidersee-Svaner og -Gæs anses for de bedste i Dunenes Kva- litet, men ogsaa russiske og franske Gæs be- nyttes. Særlig den grønlandske Edderfugl af- giver et godt Pelsværk, idet man benytter Ryg og Bryst sammensyede, navnlig til Tæp- per. Halsstykkerne med den grønne eller graablaa Fjerplet benyttes til Kantning. Den grønlandske Skarv benyttes ligeledes til Pelssager. Meget søgte er ogsaa de sorte, paa begge Sider med en glinsende gul Stribe kantede Strubestykker af Pengvinen og de glinsende hvide Bugstykker af den top- pede Lappedykker (norsk: Hvid- st rub et Toplom), der lever i hele Mel- lemeuropa og store Dele af Afrika, Asien og Australien. I Norge træffes den kun sjældent, hvorimod den yngler i de fleste danske, større Søer. Den er paa Størrelse med en alminde- lig tam And, har en glinsende sortebrun Over- krop og hvid Bug, hvide Armsvingfjer, rust- røde Sider og hvidbrun Strube. Skindene, Grebes, kommer navnlig i Handelen fra de schweiziske Søer, Bayern og Holland og be- nyttes med Dækfjerene. Paa lignende Maade benyttes iøvrigt ogsaa Skindene af andre Ar- ter Lappedykkere, f. Eks. de italienske, rus- siske og kaliforniske Grebes, der er helt hvide med sølvglinsende Fjer. Skindet af Ungerne af den afrikanske Struds benyttes til Vogn- tæpper. Fugleøjetræ kaldes de særligt masrede Styk- ker af den nordamerikanske Sukker ahorn, Acer saccharin um, og andre Arter Ahorn. Det er ganske svagt gulligt og benyt- tes navnlig i Møbelsnedkeriet, til Drejerarbej- der og til Finerer, til hvilket Brug det ofte bejdses gult eller graat. De ejendommelige, om »Paafugleøjne« mindende Tegninger frem- kommer ved Overskæringen af de fra talrige Kviste stammende smaa Knaster, der stræk- ker sig langt ind i Vedet. Fuksin, Rød Anilin, er et Tjærefarve- stof, der gaar i Handelen som kantarideglin- sende Krystaller, der opløses i Vand og navn- lig let i Alkohol med rød Farve, og som be- nyttes til Farvning af Uld og til mikroskopisk Brug. Den i Handelen gaaende Fuksin sor- teres ikke alene efter sin Renhed og Nuance, men ogsaa efter Udseende og Krystallernes Størrelse. De største og smukkeste Krystal- ler betegnes sædvanlig som Diamant- fuksin, og den smaatkrystalliserede Vare betales som Regel med lavere Priser, skønt dens Kvalitet sædvanlig ikke er ringere end den storkrystallinske. Da der undertiden ved dens Fremstilling anvendes Arsensyre, kan der i saa Fald komme Arsen ind i de dermed farvede Varer. Fuksin S se Syrefuksin. Fuldsild kaldes den kønsmodne Sild med stærkt udviklet Rogn eller Mælke i Modsæt- ning til Jomfru(Matjes)silden, der endnu ikke er kønsmoden. Fuliano se Bomuld.