Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fuligo 317 Fuligo se Kønrøg. Fullers Jord se Va 1 k e j o r d. Fulvasmør se B a s s i asmør. Fumarsyre er en organisk Syre, der findes i den almindelige Ukrudtplante Jordrøg, Fumar ia officinalis, af hvis Saft den kan fremstilles, ligesom ogsaa ved Ophedning af Æblesyre til 150 °. Den benyttes til Frem- stilling af Fumaræter, en vellugtende, ved 218° kogende Vædske, der anvendes som Til- sætning til Frugtætere. Fun se Fan. Fungus er den latinske Betegnelse for Svamp, men anvendes undertiden ogsaa som Betegnelse for Droger, stammende fra andre lavere Planter. F. Carrageen = Car- rageen. — F. Cervinus ^Hjortespring. — F. Chirurgorum = Fyrsvamp. — F. Laricis = Lærkesvamp. — F. Quernus = Fy r s vamp. — F. Sambuci = Hylde- svamp. Furfur Amygdalæ = Mandelklid. Furu se Fyr. Fuselolie kaldes en Blanding af forskellige Alkoholer og Alkylsalte, der dannes ved den alkoholiske Gæring og saaledes findes baade i Raaspiritus og i Vin. Disse Alkoholer er af forskellig Art, men har alle et højere Koge- punkt end den almindelige Ætylalkohol, og af dette Forhold benytter man sig for at bort- skaffe dem af denne, se Alkohol. Fusel- oliens Sammensætning er iøvrigt foruden af den benyttede Qærrace og af den Tempera- tur, ved hvilken Gæringen foregaar, hoved- sagelig afhængig af det anvendte Raamate- riale. Saaledes bestaar Fuselolie af Kartoffel- mæsk overvejende af uren Amylalkohol (s. d.) og er meget ildelugtende. En mindre ubehagelig Lugt har Fuselolie af Kornmæsk, idet den foruden Amylalkohol tillige indehol- der en ikke ringe Mængde Propylalko- h o 1. Vinens Fuselolieindhold udgøres hoved- sagelig af den saakaldte 0 n an t æ t er, der har en meget fin Lugt; se nærmere Kog- ri a k s o 1 i e. Iøvrigt indeholder alle disse Fuselolier en Mængde forskellige Alkoholer og Alkylsalte og benyttes til Fremstilling af disse, der igen navnlig tjener til Fremstilling af Frugtætere. Den ved Rensning af Korn- brændevin affaldende Fuselolie benyttes og- saa som Tilsætning til renset Kartoffelbrænde- vin for at give denne en Smag som den første. Fustians er oprindelig Benævnelsen paa Bomuldsbarchent, navnlig i de sværere Sor- ter. Nu forstaar man sædvanlig ved denne Benævnelse alle de tætvævede Bomuldsstof- fer, som ogsaa kommer i Handelen under Navn af Thicksets, Dimity, Engelsk Læder o. s. v. Man inddeler dem i to Sor- ter, nemlig Plain Fustians eller glatte, hvortil hører Jeannets, Rips, Dimity, Satin, Satinet o. fl„ og Heavy Fustians eller Heavy Goods, som omfatter Manchester, Cords, Thicksets, Velvets, Silkets o. 1. Tøjer. —• Under Benævnelsen Fustians fremstilles nu ogsaa Kvaliteter som Erstatning for Moleskin; de anvendes hovedsagelig til Arbejdsbenklæ- der. Fustik se Fisettræ og Gultræ. Fyllit se Glimmerskifer. Fyr, norsk: Furu eller Fure (Kiefer; Pine; Pin; Pi nu s), er en Slægt af Gran- familien, omfattende c. 80 Arter, af hvilke mange leverer almindelig benyttet Ved, Har- piks og tildels ogsaa Garvebark. Af de mange Arter kan følgende nævnes: Skovfyrren, P. silvestris, se Fig. 107, er den eneste Fyrre- art, som oprindelig er hjemmehørende i Skan- dinavien. Den hører til den Gruppe af Fyrre- træer, som har to Naale i hvert Knippe, se Fig. 111. Hanblomsterne, der har et rigeligt svovlgult Støv, sidder i kortstil- kede Aks. Hunblomster- ne er samlede i en Kogle, der det første Aar er rødlig og opretstaaende, se Fig. 108, efter Befrugt- ningen bliver nedhængen- de og derpaa svulmer op og bliver grøn, medens den som fuldmoden bliver brun- graa og træet, se Fig. 109. Stammen er, naar Træet har vokset under gode Forhold, ret og udelt og kan naa en Højde af indtil 50 m. Barken er hos det unge Træ brungraa og ru, men bliver senere lys gulligrød med affaldende pa- pirtynde Skæl, og paa den nedre Halvdel af gamle Træer tyk og uregelmæssigt furet af dybe Længderevner. Vedet er hvidt i Splinten, indvendig gulligt og meget tæt i de rød- lige Aarringe. Efterhaanden som det bliver ældre og tørt, bliver Kærnen brunrød, me- dens Splinten dog stadig hol- der sig lys. Det er iøvrigt blødt, let spalteligt, holdbart og rigt paa Harpiks. Vedet taaler meget godt Fugtighed, og retvoksede Stammer afgi- ver derfor et fortrinligt Mate- riale i Skibsbyggeriet, navnlig til Master samt endvidere paa Grund af sin store Bæreævne til Planker, Brædder o. 1. Vedet navnlig af ældre Træer har en betydelig Brændværdi, omtrent som Bøgen, og be- nyttes derfor meget som Brænde. Iøvrigt benyttes det almindelig til Hus- og Vandbygning, til Jærn- banesveller, i Møbelsnedkeriet, til Pakkasser o. m. a. Det indføres i betydelig Mængde til Danmark fra Sverige og Finland, Rusland og tildels fra Tyskland. Frøene, se Fig. 110, ind- vindes paa den Maade, at Kog- lerne om Vinteren plukkes af Træ- erne og tørres, hvorved Kogle- skællene aabner sig. saa at Frø- ene og Frøvingerne falder ud, hvorpaa disse skilles ved en for- sigtig Tærskning. 1 kg afvinget F'?-10^- Hun- Frø indeholder 150—200 000 Frø- skovfyr/før korn, der hos godt Frø skal have Bestøvningen, en Spireævne af c. 70 %. Ved Opdyrkningen af de jydske Heder har man atter og atter forsøgt at indføre Skovfyrren, men hidtil uden Held. Noget bedre trives den Fig. 107. Skovfyr, c. 90 Aar gi. og c. 25 m høj.