Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fyr
318
Fyr
paa Øerne. I Norge udgør den derimod sam-
men med Granen de største og værdifuldeste
Skove og findes udbredt over hele Landet
iige til Porsangerfjord, hvor Verdens nord-
ligste Fyrreskov findes. Størst Betydning har
Fig. 109. Kogle af Skovfyr i umoden Tilstand
og efter at Frøet er faldet ud.
Fyrren i det østenfjeldske og det trondhjem-
ske, medens den er sparsommere paa Vest-
landet. Barken er undertiden i Finland og
under særlige Misvækstaar ogsaa i Norge ble-
vet malet til Mel og benyttet til Indblanding
i Brødmel. Om Udvindingen og Benyttelsen
af Harpiksen se Fyrreharpiks. Foruden
selve Træet benyttes ogsaa Stubbene til Frem-
stilling af Trækul, Trætjære og Eddikesyre.
Bjergfyrren, P. montan a,
se Fig. 112, har ligesom foregaa-
ende to Naale i Knippet, men ad-
skiller sig iøvrigt fra denne der-
ved, at den umodne Kogle er blaa-
Wj ft violet og forsynet med Dækskæl,
som rager lidt ud over Kogleskæl-
Fig.uo. Frø- iene> ligesom dens Naale er kor-
aTskovfyn tere, mere tætsiddende og har en
ren, grøn Farve, medens Skovfyr-
rens Naale er graagrønne. Stammen er sæd-
vanlig krum forneden og ofte flerdelt fra Ro-
den, saaledes at Træet hyppig antager Busk-
form. Det er et yderst nøjsomt Træ og har
paa Grund heraf fundet en udstrakt Anven-
delse til Opdyrkning af de jydske Heder.
Vedet har meget stor Lighed med Skovfyr-
rens og benyttes paa samme Maade. Tillige
finder de tyndere Grene og al Slags Afhug-
ning Anvendelse til Fremstilling af Trækul og
Trætjære, og det synes, som om denne Indu-
stri kunde blive af væsentlig Betydning for
de jydske Plantninger.
Den østrigske Fyr, Pinus Laricio,
hører til samme Gruppe som de to foregaa-
ende og afgiver et fortrinligt Gavntømmer og
en Mængde Harpiks. Paa Grund af dens store
Haardførhed har den været forsøgt indført i
Danmark, men lider saa meget ved Svampe-
angreb, at Dyrkningen næsten helt er bleven
opgivet igen.
Weymouthsfyrren, P. Strobus, er
ikke saa haardfør som de forannævnte Sorter,
idet den navnlig er meget følsom overfor Vin-
den, men da den er meget hurtigt voksende
og den af de i Danmark voksende Træsorter,
som leverer den største Mængde Ved pr. ha,
har den dog ret stor Betydning for dansk
Skovbrug. Barken er glat og grøn, og Naa-
lene, af hvilke der findes fem i hvert Knippe,
er fine, bløde og holder sig kun i et eller to
Aar. Vedet er meget blødt og let, gulhvidt og
ofte uden nogen tydelig Kærne. Det er tem-
melig sejt og benyttes som Gavntræ, i Møbel-
snedkeriet, til Fremstilling af Cellulose og til
Brændsel.
Cemberfyrren, Arve, Zir belfyr-
ren, P. cembra, hører til samme Gruppe
som foregaaende og er almindelig udbredt
paa Alperne, Karpaterne, i Ural og det nord-
lige Sibirien. Den bliver c. 25 m høj og har
mørkegrønne, meget store Naale og 5—8 cm
lange, ægformede Kogler, der i Begyndelsen
er blaaviolette, senere lysebrune. Vedet, hvis
Aarringe er meget utydelige, er blødt, hvidt
eller rødligt og vellugtende og anvendes navn-
lig til Snedkerarbejder, Udskæringsarbejder,
Resonnansbunde o. 1. De vingeløse, 1 cm
lange Frø, har en haard Skal og en hvid eller
gulagtig, spiselig Kærne, der ogsaa benyttes
til Fremstilling af Spiseolie.
Den australske Fyr eller G u I d f y r-
r e n, P. australis, vokser i den sydlige
Fig. 111. Gren af Skovfyr med Hanblomster.
Del af de nordamerikanske Fristater og ind-
føres til Europa under Navn af Pitch Pine.
Muligvis er det den samme, muligvis en an-
den Art end den, der dyrkes i de nordlige
Stater, og hvis Ved indføres til Europa under
samme Benævnelse. Vedet er rødlighvidt
eller gulrødt, haardt og stærkt, overordentlig
rigt paa Harpiks, meget holdbart og stærkt
og finder derfor en meget udbredt Anvendelse
som Gavntræ.
Af andre Arter Fyr, hvis Ved finder An-
vendelse, kan nævnes Taarefyrren, P-
e x c e 1 s a fra Himalaya, der leverer et over-
ordentligt holdbart Ved, som finder meget
udtrakt Anvendelse som Gavntømmer, til
Snedkerarbejde og til Fremstilling af Trækul.
P. long i folia, Longleaved ell. Three-
leaved Pine sammesteds fra giver et