Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Fyr 318 Fyr paa Øerne. I Norge udgør den derimod sam- men med Granen de største og værdifuldeste Skove og findes udbredt over hele Landet iige til Porsangerfjord, hvor Verdens nord- ligste Fyrreskov findes. Størst Betydning har Fig. 109. Kogle af Skovfyr i umoden Tilstand og efter at Frøet er faldet ud. Fyrren i det østenfjeldske og det trondhjem- ske, medens den er sparsommere paa Vest- landet. Barken er undertiden i Finland og under særlige Misvækstaar ogsaa i Norge ble- vet malet til Mel og benyttet til Indblanding i Brødmel. Om Udvindingen og Benyttelsen af Harpiksen se Fyrreharpiks. Foruden selve Træet benyttes ogsaa Stubbene til Frem- stilling af Trækul, Trætjære og Eddikesyre. Bjergfyrren, P. montan a, se Fig. 112, har ligesom foregaa- ende to Naale i Knippet, men ad- skiller sig iøvrigt fra denne der- ved, at den umodne Kogle er blaa- Wj ft violet og forsynet med Dækskæl, som rager lidt ud over Kogleskæl- Fig.uo. Frø- iene> ligesom dens Naale er kor- aTskovfyn tere, mere tætsiddende og har en ren, grøn Farve, medens Skovfyr- rens Naale er graagrønne. Stammen er sæd- vanlig krum forneden og ofte flerdelt fra Ro- den, saaledes at Træet hyppig antager Busk- form. Det er et yderst nøjsomt Træ og har paa Grund heraf fundet en udstrakt Anven- delse til Opdyrkning af de jydske Heder. Vedet har meget stor Lighed med Skovfyr- rens og benyttes paa samme Maade. Tillige finder de tyndere Grene og al Slags Afhug- ning Anvendelse til Fremstilling af Trækul og Trætjære, og det synes, som om denne Indu- stri kunde blive af væsentlig Betydning for de jydske Plantninger. Den østrigske Fyr, Pinus Laricio, hører til samme Gruppe som de to foregaa- ende og afgiver et fortrinligt Gavntømmer og en Mængde Harpiks. Paa Grund af dens store Haardførhed har den været forsøgt indført i Danmark, men lider saa meget ved Svampe- angreb, at Dyrkningen næsten helt er bleven opgivet igen. Weymouthsfyrren, P. Strobus, er ikke saa haardfør som de forannævnte Sorter, idet den navnlig er meget følsom overfor Vin- den, men da den er meget hurtigt voksende og den af de i Danmark voksende Træsorter, som leverer den største Mængde Ved pr. ha, har den dog ret stor Betydning for dansk Skovbrug. Barken er glat og grøn, og Naa- lene, af hvilke der findes fem i hvert Knippe, er fine, bløde og holder sig kun i et eller to Aar. Vedet er meget blødt og let, gulhvidt og ofte uden nogen tydelig Kærne. Det er tem- melig sejt og benyttes som Gavntræ, i Møbel- snedkeriet, til Fremstilling af Cellulose og til Brændsel. Cemberfyrren, Arve, Zir belfyr- ren, P. cembra, hører til samme Gruppe som foregaaende og er almindelig udbredt paa Alperne, Karpaterne, i Ural og det nord- lige Sibirien. Den bliver c. 25 m høj og har mørkegrønne, meget store Naale og 5—8 cm lange, ægformede Kogler, der i Begyndelsen er blaaviolette, senere lysebrune. Vedet, hvis Aarringe er meget utydelige, er blødt, hvidt eller rødligt og vellugtende og anvendes navn- lig til Snedkerarbejder, Udskæringsarbejder, Resonnansbunde o. 1. De vingeløse, 1 cm lange Frø, har en haard Skal og en hvid eller gulagtig, spiselig Kærne, der ogsaa benyttes til Fremstilling af Spiseolie. Den australske Fyr eller G u I d f y r- r e n, P. australis, vokser i den sydlige Fig. 111. Gren af Skovfyr med Hanblomster. Del af de nordamerikanske Fristater og ind- føres til Europa under Navn af Pitch Pine. Muligvis er det den samme, muligvis en an- den Art end den, der dyrkes i de nordlige Stater, og hvis Ved indføres til Europa under samme Benævnelse. Vedet er rødlighvidt eller gulrødt, haardt og stærkt, overordentlig rigt paa Harpiks, meget holdbart og stærkt og finder derfor en meget udbredt Anvendelse som Gavntræ. Af andre Arter Fyr, hvis Ved finder An- vendelse, kan nævnes Taarefyrren, P- e x c e 1 s a fra Himalaya, der leverer et over- ordentligt holdbart Ved, som finder meget udtrakt Anvendelse som Gavntømmer, til Snedkerarbejde og til Fremstilling af Trækul. P. long i folia, Longleaved ell. Three- leaved Pine sammesteds fra giver et