Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fyr 319 Fyrreharpiks let bearbejdeligt og holdbart Ved, der benyt- tes som Bygningstømmer og til Tekasser. Sukkerfyrren, P. Lambertian a, fra det vestlige Nordamerika, giver et meget værdifuldt Gavntømmer. Den vestlige Qulfyr, Bull Pine, Yellow Pine, P. ponderosa og P. Jeffrey i, ogsaa kal- det Bull Pine, sammesteds fra, benyttes begge hovedsagelig til Brædder, medens R ø d f y r- ren, Red Pine, Norway Pine, P. re- si n o s a, fra det østlige og P. m i t i s, Short- leaf Pine, P. Tæda, Røgelsefyrren, Loblolly Pine og P. c uben s i s, Cu- ban Pine, alle fra de sydlige Fristater, gi- ver mangesidigt anvendt Bygnings- og Gavn- træ. anvendes i Husholdningen og i Konditorier paa samme Maade som Mandler. Fyrrebarkekstrakt, fejlagtigt Udtryk for Granbarkekstrakt (s. d.). Fyrreharpiks, Almindelig Harpiks (F i c h t e n h a r z; Ordinary Resin; Galipot; Resina Pin i) er den alminde- lige Benævnelse for den Art Harpiks (s. d.), der indeholdes i den ikke alene fra Fyrre- træer men ogsaa fra mange andre Naaletræer stammende Terpentin. Denne er en Art Bal- sam (s. d.), d. v. s. en Opløsning af Harpiks i en æterisk Olie, her Terpentinolie, ved hvis Fordampning den egenlige Fyrreharpiks bli- ver tilbage. Naar Terpentinen (s. d.) frivilligt flyder ud af Træet og faar Lejlighed til at Fig. 112. Bjergfyr, c 30 Aar gi. og c. 8 m høj. samle sig udenpaa dette, vil Terpentinolien , og Vandet efterhaanden fordampe, samtidig 1 med at en Del af Olien oxyderes og derved I bliver fast, og Harpiksen bliver tilbage. Den saaledes stivnede Terpentin gaar derefter i Handelen under Navn af Raah arp iks, i Frankrig Galipot og Bar ras, i Østrig Scharrharz eller Wurzelpech, der særlig er de pladeformede Harpiksstykker, som samler sig mellem Barken og Vedet paa Rødgran og flere andre Sorter. Den bestaar af Krystaller af Abietinsyre indesluttede i en amorf Qrundmasse og danner uregel- mæssige, hvide til brune Klumper, blandede med Sand, Jord eller Træstumper. Den er i Begyndelsen blød men bliver ved Opvarm- ning efterhaanden haard og sprød. Ved Smelt- ning med Vand og Filtrering kan den renses og ^danner da den saakaldte hvide eller Beg, hvide eller gule Harpiks : eller Glasharpiks, Resina pini alba eller flava, der indeholder indtil 10 % Vand og c. 10 % Terpentinolie. Den saakaldte B ur g underbeg ell. Burgunderhar- piks, Resina eller Pix burgundica, ; er en lignende Vare, idet Benævnelsen dels benyttes ensbetydende med forannævnte, dels benyttes om forskellige Blandinger af hvid Beg eller af Kolofonium, Fedt, oftest Palme- olie og Vand, der er smeltede sammen. Van- det findes i disse Kunstprodukter i Form af i ganske smaa Blærer fint fordelte gennem hele Massen, paa samme Maade som i hvid Beg, og gør ofte Varen fuldstændig uigennem- sigtig. Et noget lignende Produkt som hvid Beg, men med et betydelig mindre Indhold af Vand og Olie, er den saakaldte kogte Ter- pentin, der faas, naar man for at indvinde Terpentinolie destillér er Terpentin med over- Foruden af den ovenfor nævnte Cemberfyr spises ogsaa Frøene af P i n i e n, P. p in e a, et 20—30 m højt Træ med en bred, fladt ud- hvælvet Krone, der vokser i Middelhavslan-| dene. Den bærer ægformede eller næsten kuglerunde, 10—15 cm lange og 7—10 cm brede Kogler, hvis gulbrune, glatte, foroven tykke Skæl hver indeslutter to med en meget smal Vinge forsynede Frø. Disse, P i g n o 1 i, har en haard Skal, er aflangt ægformede og indeholder en 1,5 cm lang og 4 mm bred, hvid Kærne, der er overtrukket med en tynd brun Hud. Kærnerne har i frisk Tilstand en beha- gelig, mandelagtig Smag, men bliver paa Grund af deres store Indhold af Olie temme- lig hurtig harske. De kommer i Handelen af- skallede, de bedste fra Levanten men iøvrigt ogsaa fra Italien, Spanien og Sydfrankrig og hedede Vanddampe. Den er af en matgui Farve, næsten uden Lugt og Smag men mørk- ner efter ved Henliggen i Luften, saaledes at større Stykker udvendig er beklædte med et brunligt Lag. Dette Lag, der indeholder tal- rige Abietinsyrekrystaller, forandrer sig igen ved længere Tids Henliggen i Luften, idet det bliver lysere og antager en stærk atlasagtig Glans. Naar man ved Fremstillingen af den kogte Terpentin fortsætter Destillationen, indtil al Olien er fordampet, og derpaa smelter Resten saa længe under Omrøring i aabne Kedler, til ogsaa alt Vandet er fordampet, faas den egen- lige Fyrreharpiks, Kolofonium. Dette kan ogsaa fremstilles ved fortsat Opvarmning af hvid Beg, men bliver, naar det er fremstillet paa denne Maade, sædvanlig meget mørkt. Det er ganske klart, hvilket ikke alene beror