Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fyrsvamp 320 Fyrværkeriartikler paa, at alt Vandet er fordampet, men ogsaa paa, at de krystalliserede Harpikssyrer ved Opvarmningen er omdannede til amorfe Stof- fer, og jo fuldstændigere denne Omdannelse har fundet Sted, des mere gennemsigtigt bli- ver Kolofoniet. De bedste Sorter er fuld- stændig fri for Krystaller, medens saadanne hist og her kan findes i mindre gode Kvali- teter. Kolofonium har forskellige Farver lige fra ganske bleg gullig indtil mørk, næsten sortagtig brun, og Farven synes ikke alene at afhænge af den Temperatur, ved hvilken det er fremstillet (jo mørkere, des højere denne har været) men ogsaa af det anvendte Raamateriale. Saaledes har skandinavisk Kolofonium, selv om det er udsmeltet ved lav Temperatur, alligevel sædvanlig en meget mørk Farve. Vægtfylden varierer mellem 1,07 og 1,09. Det er ved almindelig Tempe- ratur sprødt, har et glinsende Brud, bliver blødt ved 80° og smelter ved 90—100 °. Det er opløseligt i Alkohol, Æter, Aceton, Kul- stofsulfid og æteriske Olier, men uopløseligt i Vand. Ved Opvarmning ud over Smelte- punktet eller ved Destillation med overhedede Vanddampe sønderdeles Kolofonium under Dannelse af H a r p i k s o 1 i e (s. d.). Tidligere kom næsten al Fyrreharpiks fra Frankrig, Tyskland og Østrig, men nu eksporteres den i saa stor Mængde og saa billigt fra Nord- amerika, at den europæiske Produktion sta- dig er i Aftagende. Som den bedste Sort vur- deres sædvanlig/djéfø franske, der er haardest, og dernæst det amerikanske, medens det øst- rigske sædvanlig er temmelig terpentinolie- jfarttfigt (^derfor let bliver klæbrigt i Varmen. En' m'eget vigtig Egenskab hos Fyrrehar- piks, der betinger dens Anvendelse paa en Mængde Omraader, er dens Ævne til ved Kogning med Alkalier at danne Resinater, ogsaa kaldet harpikssure Salte, Har- pikssæber, der ligesom de almindelige Sæber, de fedtsure Alkalier, er let opløselige i Vand. Disse Resinater, ogsaa kaldet H ar- pi k s 1 i m, bruges dels i stor Mængde til Ind- blanding i almindelig Sæbe (s. d.), dels i me- get betydelig Mængde til Limning af Papir (s. cl.), til Fernisser og til Indblanding i Ma- skinsmørelse. Resinaterne udmærker sig end- videre ved at være opløselige i Mineralolier, og en saadan Opløsning, oftest blandet med Ammoniumoleat, benyttes bl. a. som Boreolie ved Maskinboring i Metal, idet den har den Egenskab ved Fortynding med Vand at give en fin Olieemulsion, der ikke skiller sig ad ved Henstand. Endvidere benyttes Fyrrehar- piks til Fremstilling af Segllak og Flaskelak, til ringere Sorter Spirituslak, til Fremstilling af Ildtændere og af Bryggerbeg (se Beg), som Tilsætning til kogt Linolie ved Fremstilling af Bogtrykkersværte m. m. Ved Behandling med Zinkoxyklorid eller Blyoxyd kan Kolo- foniums Smeltepunkt højnes ret betydeligt, og den saaledes behandlede Kolofonium egner sig derefter til Erstatning for Kopal og andre mere haarde Harpikssorter. Omvendt kan Smeltepunktet ved en pludselig og stærk Op- varmning ud over Smeltepunktet nedsættes, hvorved opnaas, at den af saaledes behand- let Kolofonium fremstillede Spirituslak bliver mere elastisk og altsaa vanskeligere sprin- ger af. Fyrsvamp, Blodsvamp (Feuer- schwamm; Surgeon’s Agaric; Aga- ric de Ch ene; Fungus eller Agari- cus chirurgorum eller Q u e r nu s) er Frugtlegemet af den især paa Bøg, Eg og Birk i hele Nordeuropa snyltende Polypo- r ii s fomentarius, en indtil 0,5 m bred, hovformet Poresvamp, der i Begyndelsen er graa, senere mere hvidlig, indvendig gulbrun og bærende paa Undersiden et stort Spore- leje, dannet af tætsiddende Rør. Svampen samles i August—September, hvorefter Spore- lejet og den opadvendte haarde Overflade bortskæres og det mellemliggende Væv ud- blødes i Vand, hvortil er sat en ringe Mængde Potaske. Det bliver derefter udvasket, tørret og banket, indtil det har opnaaet en fløjls- agtig Blødhed. Svampen havde tidligere, før Tændstikkernes Opfindelse, stor Betydning som Antændelsesmiddel og imprægneredes til dette Brug med Salpeter, for lettere at komme i Brand; senere har den udelukkende været benyttet som blodstillende Middel efter Igle- paasætning og mindre Operationer, men er tildels blevet fortrængt af det billigere og renligere hygroskopiske Bomuld. Fyrsvamp bør aldrig indføres i aabne Saar uden først at være underkastet en Sterilisation. Den ud- føres mest fra Mellemtyskland, Ungarn, Bøh- men og Sverige. Fyrværkeriartikler kan deles i de af Ar- tilleriet benyttede Artikler og dem, der hen- hører under Begrebet Lystfyrværkeri, og det er kun disse sidste, der udgør en almindelig Handelsvare. De almindelige Fyrværkerisa- ger bestaar af forskellige i et Hylster inde- sluttede, saakaldte Satser, d. v. s. pulver- formede Blandinger af let brændbare Stoffer og Stoffer, som kan afgive den til Forbræn- dingen nødvendige Ilt (Surstof), hvortil som oftest yderligere føjes Stoffer, der farver Flammen eller paa anden Maade tjener til at forhøje den ved Fyrværkeriets Afbrænding frembragte Effekt. Efter den Hastighed, hvor- med Forbrændingen foregaar, deler man Sat- serne i langsomt og hurtig brændende, og efter den Maade, hvorpaa Forbrændingen foregaar, i Flammesatser eller Straaleildsat- ser. De vigtigste af de til Fremstilling af Sat- serne benyttede Stoffer er: som iltafgivende Stof Kaliumnitrat og Kaliumklorat. som brænd- bare Stoffer Kul og Svovl, som farvende Be- standdele Antimonsulfid (hvid), Soda (gul), Baryumnitrat (grøn), Baryumklorat og Kalo- mel (mørkegrøn), Strontiumnitrat (rød), Zink (blaahvid), Kupriklorid eller Kuprikarbonat (blaa), Alun og Potaske (violet). Til at frem- bringe Gnister, f. Eks. i den saakaldte Bril- lantild, anvendes groft Kulpulver og Metal- spaaner, f. Eks. Jærn, Kobber, Zink, Zink- aluminium m. m. De Hylstre, i hvilke Satserrte afbrændes, fremstilles af Papir eller Pap. Blandt de forskellige Fyrværkeriartikler kan følgende nævnes: Bengalske Blus, der eksempelvis kan fremstilles saaledes (idet de forskellige Bestanddeles Blandingsforhold er opgivet i Vægtdele), til hvidt Lys: 351 Sal- peter, 117 Svovl og 30 Antimon; til gult: 48 tørt Natronsalpeter, 16 Svovl, 4 Antimonsulfid og 1 Kul; til grønt: 126 Baryumnitrat, 45 Ka- liumklorat, 24 Svovl, 4 Kalomel og 1 Kønrøg; til rødt: 138 Strontiumnitrat, 36 Svovl, 13 Ka- liumklorat og 13 Lycopodium. Ofte, f. Eks. til Teaterbrug, er det fordelagtigt, at de bengal- ske Blus udvikler saa lidt Røg som muligt, og de faar derfor i saa Fald en anden Sammen-