Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Fysiksalt 321 Følfodblade sætning, f. Eks. til hvidt Lys: 12 Kaliumklorat, 4 Sukker, 4 Kalisalpeter, 1 Lycopodium og 1 Baryumkarbonat; til grønt: 2 Kaliumklorat, 1 Mælkesukker og 1 Baryumnitrat; til rødt: 5 Strontiumnitrat, 1 Skællak og 1 Kaliumklorat. Diamantregn kaldes en Flammesats, som indeholder Staalspaaner, der ved Forbrændin- gen udkastes som hvidglødende Gnister. Sat- sen kan eksempelvis være sammensat saa- ledes: 35 Salpeter, 15 Svovl, 15 Kul, 70 Mel- krudt og 40 rustfri Støbestaalsspaaner. Disse sidste kan ogsaa erstattes af groft Kulpulver. Den ved forskelligt Fyrværkeri, f. Eks. R a- k etter, Sole og Sværmere, ønskede Bevægelse frembringes ved Reaktion af de fra Hylstrene med stor Kraft udstrømmende Forbrændingsprodukter, idet de til Fremdriv- ningen nødvendige Luftarter sædvanlig ud- vikles ved Forbrænding af Krudt. En særlig Gren af Fyrværkeriet udgør det fra Japan stammende Salon fyrværker i. Satserne hertil gøres saa vidt muligt røgfri og fri for Svovl, der ved Forbrændingen udvikler den ubehageligt lugtende Svovlsyrling, ligesom de ofte parfumeres ved Tilsætning af vellugtende Harpikser. Hertil hører f. Eks. de saakaldte Lyn ak s, der bestaar af en med Vand sam- menæltet Blanding af 37 Salpeter, 10 Trækul og 15 Svovl, som er indrullet i Silkepapir, del- er gennemtræng! med Salpeter, hvorpaa det hele er indesluttet i en skrueformet drejet Staaltraad. Ved Antændelsen brænder Satsen under Udsendelse af en Mængde Gnister. Fyr- værkerisager maa opbevares paa et tørt Sted, og angaaende Maaden, hvorpaa de skal op- bevares, og den Mængde, der maa haves paa Lager, gælder de fleste Steder bestemte Regler. Fysiksalt se Stanniklorid. Fysostigmin se E s e r i n. Fytosterin er et organisk Stof, der forekom- mer i en Mængde Planter, navnlig i Frøene, hvorfra det gaar over i de af disse udvundne Olier. Det danner hvide Krystalblade, der er opløselige i Alkohol, Æter, kloroform og Ben- zin men uopløselige i Vand og Alkalier, og som smelter ved 132—133°. Ét meget lig- nende Stof, Koles ter in, forekommer i de fleste dyriske Fedtstoffer, og skønt disse to Stoffer meget ligner hinanden, spiller de dog en vigtig Rolle ved Undersøgelsen af Fedt- stoffer, idet Paavisningen af det ene eller det andet af disse derved angiver Tilstedeværel- sen af henholdsvis vegetabilske eller animal- ske Fedtstoffer. Fæhaar, Haarene af Køer og Kalve, findel- en stor Anvendelse til Udstopning af Madras- ser, til Fremstilling af grovere Filt og af groft Garn, navnlig til Vævning af Grunden i Gulv- tæpper. Fæhaar og de deraf fremstillede Stof- fer er meget ofte arsenholdige, hvilket stam- mer fra de Arsenopløsninger, der anvendes til Vaskning af de levende Kreaturer for at befri dem for Utøj. Denne Arsenmængde er ganske vist som Regel temmelig ringe, men der maa dog tages Hensyn dertil ved Varer, der skal indføres f. Eks. til Sverige, idet dette Land har ganske overordentlig strænge Reg- ler angaaende det tilladelige Arsenindhold i vævede Stoffer. En meget betydelig Mængde Fæhaar faas navnlig fra Rusland og Polen. Fænghættekobber se B1 i k. Fænghætter er smaa Hætter af Bronze, i hvis Bund der er anbragt en Tændsats, der kan eksplodere ved et Slag og derpaa bringe et Sprængstof til Eksplosion. Som Tændsats anvendes sædvanlig Knaldkviksølv (s. d.) eller Knaldsølv med forskellige Ind- blandinger. Færøske Kul se Brunkul. Fødersalt, Førdersalt, se Salt. Følfodblade (Huflattichblatter; Colts food-leaves; Feuilles de tussilage, de pas dåne; Folia Farfar æ, Folia Tu s s i 1 a g i n i s) er Bladene af den paa hele den nordlige Halvkugle almindelig udbredte, til Kurveblomsternes Familie hørende Føl- f o d, hvis Blomstring finder Sted tidligt paa Foraaret, inden Bladene er komne til Udvik- ling, se Fig. 113. Disse er langstilkede, ved Grunden hjærteformede, af Størrelse omtrent Fig. 113. Blomstrende Plante af Følfod. som en Haand, uregelmæssig og bugtet tan- dede, brusket i Spidserne. Paa Overfladen er de mørkegrønne og paa Underfladen dæk- kede af en graahvid Filt, paa begge Sider forsynede med sparsomme Haar. De samles i Maj o'g Juni og giver efter Tørringen c. 20 % i Udbytte. De har fra gammel Tid af været anvendte som Husraad mod vidt forskellige Sygdomme og benyttes endnu i Form af van- digt Afkog som lindrende Middel ved katar- ralske Lidelser i Aandedrætsorganerne og er en Bestanddel af »Brystte«. De indeholder et glykosidagtigt Bitterstof, der endnu ikke er nærmere undersøgt, Slim og Garvestof. Meyers Vareleksikon 21