Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Ga 322 Gadolinit G Ga er den kemiske Betegnelse for Metallet Gallium. Gaas se Gæs. Gaaseblomst se Kamilleblomster. Gaasehavre se Hejre. Gaaseknogler kaldes de rensede og tørrede, hule Knogler, som faas af Gaasevinger; de kommer navnlig fra Ungarn og Pommern og forarbejdes hovedsagelig til Cigarrør og smaa Piberør, bl. a. som en Specialitet i Byen Ruhla i et Antal af 8—10 Millioner aarlig. Gaaseleverpostej udgør, en vigtig Artikel i Delikatessehandelen og tilberedes af Qaase- lever og ganske svagt krydret Kødfarce med eller uden Trøfler. Den Lever, der benyttes til de finere Sorter, er frembragt ved Over- fedning af Gæssene, idet disse, navnlig i El- sass, anbringes i snævre Rum, hvori de ikke kan røre sig, og fodres næsten udelukkende med Nudler, mest af Majs, hvortil er sat for- skellige Stoffer, bl. a. Peber, der frembringer Tørst. Drikkevandet blandes med Trækul, hvilket skal bevirke, at det konsumeres i større Mængder. Ved denne Fremgangsmaade kan Leverens Vægt bringes op til 1—1,5 kg. Gaaseleverpostej kommer i Handelen i Ter- riner af Stentøj eller en croute, d. v. s. i en Beholder af bagt Brøddej. Alene i Strass- burg benyttes aarlig c. 150 000 Gæs paa denne Maade. Gaasefod, Chenopodium album, en almindelig Ukrudtsplante paa dyrket Jord, an- vendes af og til som Gemyse. Den amerikan- ske Ch. anthelminticum bruges i tør- ret Tilstand som ormdrivende Middel. Frug- terne af flere Chenopodiumarter har til Tider været anvendt i malet Tilstand som Tilsæt- ning til Melet ved Brødbagning. En saadan Tilblanding, der anses for sundhedsfarlig, kan kun paavises ved Hjælp af Mikroskopet. Gaaseurt se Kamilleblomster. Gabbro er en mørk Eruptivbjergart, bestaa- ende af Feldspat (Anortit eller Labrador) og Diallag. Den er grovkornet, da den er størk- net paa stor Dybde, er en Dybbjergart, hvor- til der svarer Diabas og Basalt som Dag- bjergarter. Strukturen er i Almindelighed gra- nitagtig med ligestore Korn uden porfyrisk udskilte Strøkorn. De har for en Del brun- agtig Farve. Er Gabbroen stærkt olivinhol- dig, kaldes den O 1 i v i n g a b b r o, og baade denne og den normale Gabbro bliver ofte dioritiske ved, at Diallag mere eller mindre er erstattet af Hornblende. Saadanne Mel- lemformer mellem Gabbro og Diorit kaldes Qabbrodiorit. En særegen diallagfattig Olivingabbro kaldes Forelsten (s. d.); en feldspatfattig Gabbrodiorit, der overvejende bestaar af Hornblende med en særegen Glans paa de friske Brudflader, kaldes Skiller- f e 1 s. Gabbro forekommer baade i ældre og yngre Fjeldformationer. Gamle Gabbromas- siver forekommer i Harz o. fl. St. i Tyskland, Cornwall, Wales, Skandinavien, hvor den dan- ner store Fjeldmasser, saaledes Jotunfjeldene, Skandinaviens højeste Fjelde; ligesaa bestaar Sulitjelmas Toppe af Gabbro, og den findes videre i Bergensegnen ved Langesundfjord og ved Kragerø, hvor der er Brud. I Sverige forekommer den i flade, mindre Massiver; et af de største er ved Rådmansø S. f. Norrtelge, og ogsaa i Smaaland findes flere mindre Par- tier. Gamle Gabbromassiver forekommer end- videre flere Steder i Nordamerika o. a. St. Gabbromassiver af yngre Alder, navnlig fra Tertiærtiden, findes især i Italien, hvorfra Navnet Gabbro oprindelig stammer (fra Om- egnen af Firenze) som Betegnelse for en dial- lagholdig Serpentin. Her forekommer Olivin- gabbro, der anvendes under Navn af G ra- il i t o n e eller Pietra di maschine, og Serpentin, der er opstaaet af Olivin og Dial- lag, og som benævnes Verde di Prato og Nero di Prat o. Ogsaa ved Genova og paa Elba forekommer lignende Gabbroarter. Den italienske Gabbro har fra gammel Tid været anvendt til Bygningsbrug, særlig Orna- menter o. L, og af en Gabbro fra Bjerget Monteferrato ved Prato forfærdiges udmær- ket gode og haarde Møllesten. I Tyskland anvendes ogsaa Gabbro til arkitektonisk Brug og til Brolægning. I Norge har der været Brud ved Kragerø, men Stenarten, der f. Eks. er anvendt i Fodstykket til Schweigaardssta- tuen i Kristiania, er ikke saa ganske let at faa i tilstrækkelig store Stykker. Gabbro har en særegen Interesse derigennem, at der paa enkelte Steder til den er knyttet visse Malme, saaledes titanholdig Magnetit (ved Taber g og Routivare i Sverige, Vålimåki i Finland) og titanrig Jærnmalm (Ekersund—Soggendal o. fl. St.) i Norge. Gabuntræ, undertiden fejlagtig kaldet C a m- w ood (s. d.), er Vedet af den i det tropiske Afrika, Asien og Amerika hjemmehørende, til Vestindien indførte, til Katostfamilien hørende Thespesia populnea. Det har en haard, mørkerød Kærne og en blød, lyserød Splint, er regelmæssigt, tæt og holdbart og benyttes navnlig i Vognfabrikationen og Mø- belsnedkeriet. Det gaar ogsaa i Handelen un- der Navn af Portia Tree, Umbrella Tree, Tulip Tree, Faux Bois de Rose m. m. Gadolinit er et Mineral, bestaaende af et Silikat af Yttrium, Jærn og Beryl samt veks- lende Mængder af de sjældne Grundstoffer: Didym, Lanthan, Cerium og fl. Den findes dels som Krystaller, dels i amorfe, tætte, Klasagtige Stykker. Haardheden er 6,5—-7, Vægtfylden 4—4,7. Farven er brun, sort eller mørkegrøn; i tynde Splinter er Mineralet gennemsigtigt med grøn Farve. Ved Forvit- ring bliver det brunt og jordagtig't og har ofte en brun Forvitringsskorpe. De amorfe Varieteter viser et særegent Forhold, idet de ved Ophedning for Blæserøret giver et kort- varigt, stærkt Lys og bliver krystallinske, faar højere Vægtfylde etc., men ikke foran- drer deres kemiske Sammensætning. Gado- linit forekommer navnlig i Norge og Sverige, nemlig paa Hitterø og Malø i det sydlige Norge og ved Kårarfvet, Broddbo og Finbo nær ved Falun samt Ytterby i Nærheden af Stockholm. Den forekommer navnlig paa granitiske Pegmatitgange. Paa samme Maade forekommer den i Nordamerika, især ved Bluffton ved Coloradofloden og i Llano County, Teksas. Som flere andre af de Mineraler, som Monazit o. a., der indeholder de nævnte