Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gallon 325 Galæbler antage en brunlig Farve ved Tilledning af Svovlbrinte, hvilket vilde tyde paa et Ind- hold af tunge Metaller, og ikke give Bund- fald ved Tilsætning af en Opløsning af Cin- koninsulfat, hvilket vilde tyde paa Tilstede- værelse af Garvesyre. Gallæ se Q a 1 æ b 1 e r. Galmej er Navnet paa to forskellige Zink- malme, der benyttes til Udvinding af Zink, nemlig Z i n k s p a t (s. d.) eller ægte Galmei og K i s e 1 z i n k (s. d.) eller Kiselgalmej. Galmejesalve, Ungventum lapidis c a 1 a m i n a r i s, er en Blanding af præpare- ret Galmej og Vokssalve, idet dog Qalmejen undertiden erstattes med en Blanding af Zinkhvidt og præpareret Blodsten (ungven- tum o x y di zincici et ferric i). Den anvendes til Forbinding af Saar, især gamle Benskader. Galnebærblade se Belladonnablade. Galoscher (G u m m i s c h u h e; G a 11 o- ches; Galoches) fremstilles paa den Maade, at man overtrækker et blødt, let, of- test noget elastisk Væv f. Eks. Trikot, der sædvanlig er hvidt; graat eller rødt, med et Lag Kautsjuk, der er farvet sort med Kønrøg, ndskærer de enkelte Stykker efter Skabe- loner og samler Skoen over en Jærnform. Den forbindes derefter med en Kautsjuksaal, vulkaniseres siddende paa Formen og lake- res. I Skotøjsfabrikationen bruges Qalosche som Benævnelse for den nederst paa Støvler, nærmest ved Saalen siddende Del af Over- læderet, der enten kan være gjort i et Stykke eller delt ved Siderne. Galuchat kaldes forskellige Fiskeskind, navnlig Rødhajens Skind, der tørres, farves og anvendes til Chagrin, og som især kom- mer i Handelen fra Frankrig. Galvaniseret Jærn se Forzinkning. Galvaniseret eller oxyderet Sølv kaldes Sølvgenstande, der er farvede mørke ved et Overtræk af Sølvsulfid eller blot ved en Pudsning med Grafitpulver. Galvanoplastiske Varer se PI.et. Galæbler (Qallåpfel; Galls; Galles, Noix de Galle; Gallæ) kaldes de Gal- ler eller Cecidier, der finder Anvendelse i Industrien eller Farmacien. Galler kaldes i Almindelighed alle sygelige Misdannelser paa Planter, der er frembragte af forskellige Pa- rasiter, enten Svampe (Mycocecidier) eller, hvad der er langt hyppigere, Dyr, (Zooceci- dier). De Dyr, der frembringer Galæbler, er navnlig forskellige Slags Hvepse og Bladlus, men iøvrigt dannes Galler ogsaa af Biller, Sommerfugle o. fl. Qalæblerne opstaar enten paa den Maade, at Hundyret stikker Hul paa Plantevævet og anbringer sit Æg i Hullet, eller det lægger sit Æg udenpaa Planten, og denne vokser da siden ud om Larven, eller ogsaa trænger Dyrene ligefrem ind i Planten og lever længere Tid inde i denne. I alle Til- fælde reagerer Planten overfor disse Paa- virkninger ved en meget rigelig Celleforme- ring og Dannelse af en mere eller mindre garvesyreholdig Udvækst paa vedkommende Sted. Man skelner mellem følgende Arter: 1) Egegalæbler fremkommer ved Stik af Galhvepse paa forskellige Arter Eg og kan deles i a) asiatiske og b) europæiske Gal- æbler. a. Til de asiatiske Galler hører Aleppo- i Handelen som en gul Dej, der er uopløselig i Vand, let opløselig i Natronlud, og som med forskellige Metalbejdser giver smukke gule og grønne Lakker. Gallon er et engelsk og amerikansk Hul- maal for tørre og flydende Varer. I England, Australien og Kaplandet benyttes den saa- kaldte Imperial Gallon, der er = 4.543582 1, og som inddeles i 4 Quarts å 2 Pints å 4 G i 11 s, saaledes at 1 Quart er — c. 1,136 1., 1 Pint = c. 0,568 1 og 1 Gili = c. 0,142 1. I Kornhandelen er 8 Imp. Gallons = ■ 1 I rn p. Bushel, der saaledes bliver = c. 36,35 L, og 8 Imp. Bushels = 1 Imp. Quarter, der saaledes bliver = 290,8 1. Sammenlign Bushel. For flydende Varer er de vigtigste Multipla af Imp. Gallon: 1 Tun = 252 Imp. Gallons = c. 1145 1, 1 Pipe eller Butt — 126 Imp. Gallons = 572,5-1, 1 Hogshead (Oxhoft) = 63 Imp. Gallons = c. 286,25 1. I de forenede Stater og i britisk Vestindien benyttes derimod de tidligere engelske Hul- maal, nemlig for Korn: 1 Winchester B u s h e 1, der nu kaldes amerikansk B u s h e 1, og som er = 35,238 1, og for Væd- sker den gamle Vi n g a 11 o n, der nu kaldes amerikansk Gallon, og som er = 3,785 1. Sædvanlig regner man i Handelen rundt 32 Imp. Bushels = 33 amerikanske Bushels og 5 Imp. Gallons = 6 amerikanske Gallons, lige- som man til daglig i de forenede Stater sæd- vanlig regner 27 amerikanske Gallons = 100 1. Gallotannas er en latinsk Betegnelse for et Tannat," gar vesurt Salt, G. chini- c u s se Kinin. — chinidinicus se K i n i d i n. — G. ferricus = Ferritannat. — G. hy- drargyrosus = Merkurotannat. — G. natricus = Natriumtannat. — Q. orexi- cus se O r e k s i n. — G. pelletierinicus se Pelletierin. — G. zincicus = Z i n k t a n- n a t. Gallussurt Vismut se Dermatol. Gallussyre (Gallussåre; Gallic acid; Acide galli que; Acidum gallicum) er en organisk Syre, som findes meget ud- bredt i Planteriget sammen med forskellige Garvestoffer, navnlig i Galæbler, Sumak, Divi- Divi, Te m. m. Den kan fremstilles af den i Galæbler forekommende Garvesyre, idet denne i vandig Opløsning sønderdeles af for- skellige Svampe under Dannelse af Gallus- syre. Til dens Fremstilling lader man derfor et vandigt Galæbleudtræk skimle efter Til- sætning af en ringe Mængde Gær, hvorved Gallussyren i Løbet af 4—6 Uger udskiller sig i Form af Krystaller, der renses ved Om- kiystallisation. Den danner farveløse, silke- glinsende, svagt syrligt smagende Krystal- naale, som indeholder Krystalvand, og som er opløselige i 100 Dele koldt og i 3 D. kogende Vand, let opløselige i Alkohol, noget vanske- ligere i Æter. Den vandige Opløsning reage- rer svagt surt og giver ved Rystning med en Sodaopløsning en smuk grøn Farve, ved Til- sætning af Ferriklorid et blaasort Bundfald. I Modsætning til en Opløsning af Garvesyre giver den ikke Bundfald ved Tilsætning af en Limopløsning eller en Opløsning af Cin- koninsulfat Den anvendes til Fremstilling af Blæk, i Farveriet, til fotografisk Brug og i Medicinen. Til sidstnævnte Brug maa den vandige Opløsning ikke give Bundfald eller