Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Galæbler 326 Galæbler galæbler og Bassorahgalæbler. — A1 e p p o- g a 1 æ b 1 e r eller levantiske Galæbler fremkommer ved Stik af en Galhveps, Cy- n.'ps Gallæ tinctoria, paa de unge Skud af en paa Cypern, i Lilleasien, Mesopo- tamien og Syrien indtil Persien voksende Eg, Quercus lusitanica. Galæblerne inde- holder hver et Æg, af hvilket Larven i Løbet af et halvt Aar udvikler sig til et færdigt In- sekt, hvorpaa det gennem Galæblet borer sig en Kanal, der ender i et 3 mm vidt Flyvehul. Hyppigt gaar dog ogsaa Larven til Grunde, inden den er færdig med sin Udvikling, og i saadanne Tilfælde, eller naar Indsamlingen har fundet Sted tilstrækkelig tidligt, er Gal- æblerne hele og har da den største Værdi. Indsamlingen finder sædvanlig Sted i August os September, og Oalæblerne er da grønne og bløde. De henlægges derefter paa skygge- fulde Steder til Tørring i Luften, hvorved de bliver mørke og fastere. Naar de er indsam- lede senere hen, er de hvide, og de, der faar Lov til at sidde paa Træerne indtil ind i Vin- teren, bliver rødligbrune; begge disse Sorter udgør ringere Kvaliteter. De bedste Sorter indsamles nord for Aleppo, men ogsaa fra Fig. 115. Bassorahgalæbler, noget formindsket. Kurdistan, Mardien og Djarbekr kommer Gal- æbler til Aleppo, der er den vigtigste Stapel- plads for denne Artikel. Herfra bringes de til Alexandrette, hvorfra de udskibes til Europa. De i mere østlige Egne indsamlede Galæbler gaar sædvanlig over Bassorah til Bombay, hvor de sælges som indiske eller B o m- baygalæbler hovedsagelig til Kina. Af de lilleasiatiske Byer eksporterer navnlig Smyrna Galæbler, der stammer fra Omegnen af Karah-Hissar; Varen bliver omhyggeligt sorteret, og de mindste Sorter eksporteres til Europa under Navn af Soriangalæbler. Som den fineste Sort anses de smaa ugennem- borede Galæbler, de saakaldte J e r 1 i. De lilleasiatiske Qalæbler er kugleformede eller pæreformede og forsynede med en lille Stilk paa det Sted, hvor de har siddet fast paa Grenen, og den nærmest Stilken værende Del er sædvanlig glat og glinsende, medens den øvrige Overflade er rynket og besat med smaa kegleformede Fremspring. Inderst i Gal- æblet ligger den 5—7 mm vide, rundagtige indre Galle, der er forsynet med en haard, glat, brun Skal, og som ofte ved Indtørringen adskilles fra den ydre Galle ved et Hulrum. Efter den Egn, hvorfra Galæblerne stammer, og efter den Tid, paa hvilken Indsamlingen har fundet Sted (før eller efter at Hvepsen er krøbet ud), ligesom efter Størrelsen og Far- ven skelner man navnlig mellem «) Egent- lige Aleppogalæbler med et Gennem- snit af c. 2,5 cm og med en mørkegrøn indtil sortagtig Farve. £) Mos sul e r g alæbl er, der omtrent er lige saa gode som foregaa- ende, noget lysere farvede og med en bestø- vet Overflade. /) Smyrna- og tripoli- t a n s k e Galæbler med et Gennemsnit af 3 —5 cm, oftest gullige og gennemhullede. Gen- nemsnitlig indeholder disse Galæbler c. 58,5 % Garvesyre, men Indholdet heraf kan i de bed- ste Sorter stige indtil 70 %. Askeindholdet andrager c. 1,5 %. — Bassorahgalæb- ler, Sodomaæbler, fremkommer ved Stikket af en Galhveps, Cynips insana, paa en ved Kysterne af Marmarahavet, Dar- danellerne, i Egnene nord for Smyrna og i enkelte Dele af Persien voksende Eg, sand- synligvis Quercus tauricola. De dan- ner en næsten regelmæssig Kugle med et Gennemsnit af 38—42 mm, se Fig. 115. De er paa Undersiden forsynede med en kort Stilk og ender foroven med et lille Fremspring lige- som de er forsynede enten med en Række Fordybninger, i hvis Midte der sidder et Fremspring, eller med to Rækker keglefor- mede Fremspring. Den udvendige Side er glat og enten kaffebrun og mat eller rødligbrun og glinsende. Saadanne, der har siddet længe paa Træerne, er sorte; samtidig er deres Garvestofindhold sunket betydeligt, og alle- rede naar de har siddet i to Aar paa Træerne, er de fuldstændig ubrugelige. De kommer i Handelen under Navn af Ro v e i knust Til- stand som et meget groft Pulver, sædvanlig blandet med Brudstykker af Blade og Grene og indeholder 24—34 % Garvesyre. b. Europæiske Qalæbler. 1) M o r e a- g a 1 æ b 1 e r stammer fra Quercus c e r- ris; de er glinsende brune eller graabrunt plettede, højst 12 mm lange, krukkeformede, med en kort Stilk. Den øverste Kant er for- synet med en Krans af mere eller mindre spidse Fremspring, der er indbyrdes for- bundne. De indeholder 29—30 % Garvestof og spiller ingen Rolle som selvstændig Han- delsvare, hvorimod de benyttes til Forfalsk- ning af Aleppogalæbler. — 2) Istrianer- g a 1 æ b 1 e r stammer fra den stedsegrønne Qercus ilex og indsamles i Istrien og i Omegnen af Gorz. De er rundagtige, højst 15 mm i Diameter og forsynede med en kort, tyk Stilk. Overfladen er matrød eller gullig- brun og rynket. De indeholder indtil 41 % Garvestof og stemmer i det hele overens med de saakaldte Abruzzo- eller italienske Qalæbler. — 3) Smaa ungarske Gal- æbler faas af Quercus sessiliflora og Q. p e duncula t a, er kugleformede, 0,5 —1 cm i Diameter, rustrøde, brungule eller sortagtige og hvidligt bestøvede. — 4) Ty- ske Qalæbler stammer fra flere forskellige Egearter, er kugleformede, udvendig lyse- brune, 1—2,5 cm i Diameter og bløde og svam- pede, saaledes at man let kan skære dem igennem. Overfladen er sædvanlig glat, Garvestofindholdet er meget ringe, højst 17 % — 5) Store ungarske Galæbler, Hvide Qalæbler eller Landgaller frem- kommer paa Quercus pedunculata paa forskellige Steder i Mellemeuropa. De er kugleformede, 1,5—3,5 cm i Diameter og har en glat, mat eller svagt glinsende, graabrun Overflade. De er forsynede med talrige stum- pe eller spidse og kantede Fremspring. Skal- len er haard, det indvendige blødt, svampet og mørkebrunt. Om Efteraaret falder de af.