Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gambohamp 327 Galæbler Stikket af paa Hun- og vokser m'-æ drys, en i største lesende Urt eller Halvbusk. Téggaout. De har Størrelse som Ærter eller Nødder, har et jordagtigt Udseende og en knoldagtig eller nyreformet Skikkelse. Overfladen er ganske mat og lysebrun med rødlige eller gule Pletter. Galæbler kommer i Handelen i Sække og benyttes til Farvning og Garvning, til Frem- stilling af Blæk og Garvesyre samt i Medici- nen, til sidstnævnte Brug dog kun Aleppogal- æbler. Forfalskninger finder navnlig Sted ved Indblanding af ringere europæiske Sorter i Aleppogalæbler samt ved, at man farver de lysere Sorter ved at lægge dem i en Opløs- ning af Ferrosulfat og endelig undertiden ved, at man tilstopper Hullerne med en eller an- den Dej. »jiv L Tg Gamander, Herba Chamædryos, faas af den til de læbebtomstredes Familie hørende Teucrium Cha Delen af Europa vo] Den har været anveHtLsom Folkelæggmtd^el mod Hæmorrhoidallidelser. ..---— Gambiaharpiks se Kinogummi. Gambier. Gambir, ogsaa hyppigt benæv- net »Terra J a p o n i c a«, er en til Garvning benyttet Ekstrakt af Bladene og Kvistene af nogle i Indien voksende, klatrende Busk- vækster, Uncaria Gambier og U. aci- da. Ekstrakten tilberedes paa ret primitiv Maade i Hjemlandet og bringes i Handelen enten i Form af store, nogle Hundrede kg væg- tige Blokke, indpakkede i Maatter, eller som Terninger med 3—4 cm Kantlængde. Blok- gambier er udvendig fast, indvendig i Blok- kene i Reglen dejagtig og klæbrig, medens Terninggambier er fuldstændig fast og tør. Farven er mere eller mindre lys brun, indtil gullig. Forskellen paa Blok- og Terning- gambier beror i Virkeligheden kun paa den mere eller mindre vidtdrevne Tørring af Eks- trakten efter Indkogningen. Denne Tørring foregaar paa Jorden ved Solvarmen, og er Massen skaaren i Smaaterninger, kan den selvfølgelig paa denne Maade udtørres grun- digere. Blokgambier indeholder c. 35 % Vand, c. 40 % Garvestof og c. 16 % andre vandop- løselige Stoffer, medens Terninggambier har 17—18 % Vand, indtil 55 % Garvestof og c. 22 % andre Ekstraktivstoffer. Desuden inde- holder Gambier Katekin i vekslende Mængde. Gambier finder meget udbredt Anvendelse som Garvemateriale, baade i Europa og Ame- rika, navnlig til Overlæder og finere Læder- sorter, f. Eks. til Dongolalæder (s. d.), da det giver lyst og blødt Læder, og Garve- stoffet i det trænger hurtigt og let ind i Læ- deret. For at faa Gambier opløst maa anven- des Kogning. Det indeholder ofte ret betyde- lige Mængder af Urenheder, dels Rester af de Blade og Kviste, hvoraf det er fremstillet, dels Sand og Jord og endogsaa Elefantgødning. Gambin, Elsassergrønt, er et Tjære- farvestof, der gaar i Handelen som en oliven- grøn Dej, der er tungt opløselig i Vand, men ; med Alkalier giver en gul Opløsning med • grøngul Fluorescens. Det bruges til at farve i jærnbejdset Bomuld og Uld grøn. , Gamboge — G u m m i g u t. Gambohamp, Bastard-Jute, er Bast- trævlerne af den til Katostfamilien hørende, l i Ostindien voksende Hibiscus canna- i binus. De enkelte Celler, se Fig. 116, er 2 ) —6 mm lange, 0,014—0,041 mm brede og har ■ en stor Lighed med Bastcsllerne hos Juts — 6) Knopper fremkommer ved en Galhveps, Cynips calicis, blomsterne af forskellige Egearter _ frem sammen med Agernet. I udvoksen Til- 1 stand er de omtrent 1,5—2,5 cm lange, og j sædvanlig kan man paa dem endnu kende baade Agernets og Skaalens Form. Indvendig 1 er de ved en Tværvæg delte i to Kamre, af ; hvilket det underste indeslutter den ægfor- mede, indre Galle, medens Flyvehullet udgaar . fra det øverste. De indsamles navnlig i Un- garn, Slavonien og Bukowina i Begyndelsen af September og indeholder 24—35, sædvan- lig c. 30 % Garvestof. 2. Pistaciegaller dannes paa Bladene af forskellige Arter Pistacie af forskellige Blad- lus; hertil hører de saakaldte Terpentin- gal æ b 1 e r eller Carobe di giudea. De har Form af et 10—20 mm langt Hylster, der opadtil er tilspidset, nedadtil indsnævret og mere eller mindre stærkt sammentrykt. Overfladen er forsynet med Længderibber, i frisk Tilstand grøn, klæbrig og med en bal- samagtig Lugt, i tørret Tilstand haard, sprød og sortagtig. Væggen er sædvanlig ikke mere end 1 mm tyk. De indeholder c. 60 % Garve- syre, c. 15 % Gallussyre og c. 4 % Harpiks og æterisk Olie. Nærstaaende er de saakaldte Bokhar agalæb 1 e r, Gu 1-i-p i s t a, der i tørret Tilstand er gullige, pæreformede, 6— 20 mm lange. De indeholder sædvanlig c. 32 % Garvestof. 3. Kinesiske og japanske Galæb- 1 e r fremkommer ved Stik af forskellige Blad- lus paa Bladstilkene og Blomsterne af for- skellige Arter Sumak. De indsamles i Juli- September, hvorpaa man i Kina udsætter dem for Indvirkning af Damp, i Japan overhælder dem med kogende Vand for at dræbe de endnu ikke udkrøbne Insekter, og derefter tørrer dem 3—4 Dage i Solen. De kinesiske Galæbler udgør hule, forholdsvis lette, højst 8 cm lange Blærer, der kan have en stor Mangfoldighed af Former, og som er forsy- nede med talrige, længere eller kortere, hule, lige eller krummede Fremspring. Oftest er de tilspidsede ved den ene Ende og her fint stri- bede og bedækkede med en tæt, kort, graa Filt. Hvor denne mangler, ses den rødliggule Overflade. De japanske Galæbler er i Almin- delighed mindre, gennemsnitlig 4—6 cm lange og paa det tykkeste Sted 2—4 cm brede. Fremspringene er sædvanlig korte og stumpe og Overfladen bedækket med en tættere og lysere Filt end hos de kinesiske. Væggene er hos begge henimod 2 mm tykke, meget sprøde, gennemskinnelige og hornagtige. Indvendig indeholder de en betydelig Mængde Rester af Bladlus og Traadklumper, sandsynligvis frem- bragte af Bladlusene. De hører til de Gal- æbler, der indeholder mest Garvestof, nemlig 57—79 %. Meget rige paa Garvestof er de saakaldte Kakdasinghi, der har en lig- nende Oprindelse som de foregaaende, men som kun faas fra Forindien og formentlig ikke kommer i den europæiske Handel. De er flad- trykte, langstrakte og tilspidsede, 1—3 cm lange, 1—1,5 cm brede og 4—6 mm tykke, forsynede med Længdefurer, nøgne, udven- dig gulgrønne, indvendig brunlige. _ 4. Tamar iskg alæbler stammer fra forskellige Arter T a m a r i x og kommer i Handelen dels fra Forindien. dels fra Marokko og Algérie under Navn af T a k o u t eller