Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gampi 328 Garn (s. d.). De af Planten fremstillede Fibre har en Længde af 3—90 cm og kan ved forsigtig Behandling fremstilles i en meget fin, til Spin- ding fortrinlig egnet Tilstand, men Udvindin- gen er i Ostindien ofte saa skødesløs, at Han- delsvaren sædvanlig er meget uregelmæssig. Fibrene indføres navnlig til England og gaar i Handelen under en Mængde forskellige Be- Fig. 116. Gambohamp. e Spidser med stumpe Ender, stort Hulrum og en Forgrening d. I Midten af en Celle med det pletvis, v, forsvindende Hulrum, q Tværsnit gennem i et Cellebundt. L Hulrum, m Skillevægge. 325 G. forstørr. tegneiser, saasom Brown Hemp, Bom- bay hamp (sammenlign Sunhamp), Ro- sellefibre, Madras-Jute, Amba- re e f i b r e, P a 1 u n g o r o. fl. Gambohamp bruges undertiden fejlagtigt som Benævnelse for Abelmoskusfibre (s. d.). Gampi kaldes Basttrævlerne af den, særlig i Japan og Amerika dyrkede Wickstroe- mia canescens, der bruges i Papirfabri- kationen. Ganjah se Hamp, indisk. Garancin se Kr ap. Garblings se Karmin. Garciniatræ er Vedet af forskellige Arter af den i den gamle Verdens tropiske Egne voksende Q a r c i n i a. En Slags, der kom- mer fra Amboina, er i ung Tilstand hvidt, men bliver med Alderen brunt, medens de fleste andre er blegrøde eller rødbrune og anven- des som Gavntømmer. Mange herhenhørende Arter optræder ogsaa paa andre Maader som Nytteplanter, saaledes G. H an b u r y i o. a., der leverer Qummigut (s. d.), Q. Cola, hvis Frø benyttes paa samme Maade som Kolanødder, G. Mangostana, der dyrkes overalt i Troperne paa Grund af sine vel- smagende Frugter, G. p e duncula ta i Ben- galen ligeledes, medens Frøene af G. i n d i c a giver Kokumfedt (s. d.). Gardiner (Vorhånge eller G a r d i n en; Curtains; Rouleaux, Stores eller Portieres) væves nutildags af en stor Mængde forskellige Slags Væv og Raastoffer. Størst Rolle spiller de klare, paa Bobinets- væven fremstillede Gardiner (se Bobinet), men iøvrigt fremstilles ogsaa klare Gardiner af Moll (s. d.) med maskinsyede Broderier, ligesom man mange Steder i Udlandet, navn- lig i Tyskland, anvender klare, mønstrede Trikotstoffer paa denne Maade. De saakaldte mørke Gardiner væves af Uld, Bomuld, Jute, Silke o. a. hver for sig eller blandede, møn- stret vævede eller trykkede. Bobinetsgar- diner væves i stor Mængde i Skandinavien. Gardschanbalsam se Gur j unbalsam. Gargarisma, Betegnelse for dur gie vand. Garn (Garn; Yarn; Fil) og Traad (Zwirn; Twined ell. Doubled Yarn; F i I r e t o r s). Da de forskellige Tekstilstof- fer, saasom Bomuld, Hamp, Hør, Uld, Silke o. s. v., der faas fra Plante- og Dyreriget, ikke har en til almindeligt Brug tilstrækkelig Længde og Styrke, er man nødt til at sam- menføje et større Antal enkelte Fibre, idet disse dels lægges ved Siden af hinanden, dels i hinandens Forlængelse, og for at give et saaledes fremstillet Bundt af Fibre det for- nødne Sammenhold, snor man det yderligere om dets Længdeakse, hvilke Processer sam- menfattes under Navnet Spinding. Det her- ved frembragte Produkt er Garn, medens man ved Traad forstaar sammensnoet Garn eller sammensnoede, lange, enkelte Taver (Silke- taver). I daglig Tale er dog Sprogbrugen no- get vaklende, idet man navnlig ofte kalder Traad for Garn, naar man f. Eks. taler om Strikkegarn, Sygarn o. s. v. Spindingen foregaar i tre Hovedafsnit, idet Taverne først skal befries for Knuder, redes og ordnes parallelt i overalt lige tykke Væger; af disse dannes dernæst Garnet ved Strækning og Snoning, og endelig skal det spundne Garn vikles op. Garnet bliver altid snoet til højre, med Undtagelse af Garn til klædeagtige Stoffer og til Rebslagerarbejde, der snoes til venstre. Forud for Spindingen gaar i alle Tilfælde en særlig Behandling af Raastoffet, der vil findes omtalt under de særlige Artikler, medens selve Spindingen enten kan foregaa for Haanden eller paa Ma- skine. Ved Haandspindingen, der foregaar paa de almindeligt bekendte Rokke, og som navnlig har Betydning ved Fremstilling af fint Hørgarn, ordner Spinderen Materialet ved Hjælp af Hænderne til en overalt lige tyk Stræng, der derpaa føres gennem den ene Gren af en Vinge til Spolen. Begge sættes i Bevægelse gennem Rokkens Hjul fra et Fod- bræt, idet Vingen og Spolen bevæger sig med ulige Hastighed. Herved vil Strængen sam- tidig blive snoet og cpviklet paa Spolen. Ma- skinspindingen hviler paa de samme Princip- per som Haandspindingen, idet man dog ikke kan opnaa den fornødne Jævnhed uden ved at lade de forskellige Processer foregaa trin- vis. Derfor begynder man som Regel med en foreløbig Strækning til stedse tyndere Væger, ledsaget af en Dublering for at udjævne Ure- gelmæssighederne. Disse Væger faar en fore- løbig Snoning, og det samme gentages der- paa, idet man ender med den egentlige Fin- spinding. Arbejdet ved Forspindingen retter sig efter de enkelte Fibres Natur og vil blive omtalt ved disse. Ved Finspindingen skelner man navnlig mellem saadanne Maskiner, der