Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Garn 329 Garn arbejder med Spindel alene, hvortil hører Jennymaskinen, Cylindermaski- nen og Mulemaskinen, og saadanne, der arbejder med Spindel og Spole, Water- mask in e n og Ringspindelmaski- n e n. Som Eksempel paa den første Art Ma- skiner kan nævnes Mulemaskinen, Fig. 117, der bestaar af en Vogn b, paa hvilken Spindelen a er anbragt, og som modtager Forspindet f gennem tre Par Strækvalser c; idet Vognen kører ud i Retning af den vand- rette Plan, vil Traaden trækkes gennem Strækvalserne, og idet det sidste Par af disse Fig. 117. Mulemaskine. bevæger sig noget langsommere end Vognen, vil Forspindet faa en Efterstrækning. Snonin- gen fremkommer derved, at Spindelen, som vist, sættes i Bevægelse samtidig med Vog- nens Udkørsel. Naar Vognen atter kører til- bage, løftes det snoede Garn i Vejret af de to ved Spindelen anbragte Arme og vikles samtidig op paa den stadig roterende Spin- del. Spindingen sker saaledes her stødvis. Som Eksempel paa en Maskine, der arbejder baade med Spindel og Spole er paa Fig. 118 vist en Ringspindelmaskine. Paa denne føres Forspindet fra de foroven viste store Spoler gennem Strækvalserne a, og den saakaldte Løber b til den paa Spindelen c anbragte Spole. Løberen b bevæger sig rundt i den Spolen omgivende Ring d, hvorhos en- ten denne alene eller Spolen samtidig bevæ- ger sig op og ned. Det vil ved et Blik paa Tegningen let ses, at Snoren paa denne Maade baade strækkes, snoes og opvikles, hvilke Arbejder i Modsætning til, hvad der finder Sted ved Mulemaskinen, foregaar kontinuer- ligt. Efter Spindingen forbliver Garnet enten paa de paa Spolen stukne Cops (s. d.), eller det bliver af hasp et, d. v. s. vundet saa- ledes op, at det danner en stor lukket Ring, hvis enkelte Omgange holdes sammen ved Ombinding med en Traad. Haspningen fore- gaar paa en Haspe, der ligner en almindelig Garnvinde og altsaa bestaar af 5—6 fra en Aksel udstaaende Armpar eller enkelte Arme, der ved Enden er forsynede med et lige eller syagt bøjet, parallelt med Akslen anbragt Træstykke. Haspen har sædvanlig en for hver enkelt Garnsort, og i forskellige Lande forskellig, bestemt Omkreds, der f. Eks. for Bomuldsgarn i England er 1,5 yards. Den er forsynet med et Tælleværk, saaledes at man ved at aflæse dette kan beregne, hvor meget Garn man har paa Haspen. For at man i Han- delen kan have en let Oversigt over Mæng- den af Garn ved Salg og Indkøb, foretager man den enkelte Ombinding af de nævnte Omgange saaledes, at man altid ombinder et bestemt Antal Omgange til et saakaldt Fed, f. Eks. ved det ovennævnte Eksempel 80 Om- gange, saaledes at altsaa 1 Fed Bomuldsgarn efter engelsk System bliver 120 yards, hvor- hos 7 Fed danner den saakaldte S t r æ n g, der altsaa er 840 yards. Efter Haspens Om- kreds er de forskellige nedenfor nævnte Sy- stemer for Garnnumerering indrettede. Sæd- vanlig har Haspen en Klokke, der angiver, naar den har drejet sig saa mange Gange, at den har optaget et Fed. Forskellen mellem en Haspe og en Garnvinde er saaledes hoved- sagelig den, at sidstnævnte mangler Tælle- apparat og Klokke, og de adskiller sig i Bru- gen derved, at man vinder op paa en Haspe, men fra en Vinde. Til at udføre Numere- ringen af Garn benyttes særlig nøjagtige Hasper af Metal og særlig dertil indrettede Garnvægte. Naar Garnet er taget af Haspen, snoes de enkelte Strænge sammen og forsen- des i store Baller efter først at være bievne stærkt sammentrykkede i en Qarnpresse. Naar Garnet ikke bliver ophaspet, bliver det som nævnt enten siddende paa sin Cop, eller Fig. 118. Ringspindelmaskine. det bliver viklet op paa Træruller eller til Nøgler. Angaaende de forskellige Sorter Garn se Artiklerne Bomuldsgarn, Hørgarn, Hampegarn, Jutegarn etc. Ogsaa ved Sam- mensnoning af tynde Papirstrimler fremstil- les i de senere Aar en Del Garn paa særlige Maskiner. I Garnhandelen er det for en stor Del Gar- nets Finhed, som danner Grundlaget for Pri- sen, og det er derfor nødvendigt at kunne fiksere Finheden ved Hjælp af et K v a 1 i - t e t s m a a 1, d. v. s. ved Forholdet mellem to Kvantitets m aal. Disse to Kvantitets- maal er Garnets Længde og Vægt, idet et Garn af en bestemt Længde og en bestemt Finhed altid vil have en bestemt Vægt, me- dens for en bestemt Længde Vægten vil for- andre sig med Traadens Finhed, og man kan saaledes af de forskellige Vægte af to lige