Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Garn 330 Garvematerialer, Garvestoffer lange Stykker Garn slutte sig til deres Fin- hed. Man vil naturligvis kunne drage den samme Slutning ved at maale de forskellige Længder af samme Vægte af to Garn af for- skellig Finhed. I første Tilfælde angiver man, hvor mange Vægtenheder en Traad af en be- stemt Længde vejer, i sidste Tilfælde hvor mange Længdeenheder af det paagældende Garn der udfordres for at frembringe en Vægt- enhed. Den første Bestemmelsesmaade an- vendes for raa og tvunden Silke, den sidste for alle andre Garn. Det Tal, der angiver, hvor mange Længdeenheder af Garnet der gaar paa en Vægtenhed, kalder man F i n- hedsnumret, det, der angiver, hvor mange Vægtenheder der gaar paa en bestemt Læng- de, kaldes Silkens Finhed, Titre. Fra gammel Tid er de forskellige Garnnumere- ringssystemer forskellige i de forskellige Lande og for de forskellige Slags Garn. Man har forsøgt at indføre et internationalt Garn- numereringssystem, der dog synes at have meget store Vanskeligheder for at trænge igennem. Efter dette skulde Garnets Numer i alle Tilfælde udtrykkes ved det Antal m, som indeholdes i 1 g, medens Silketitren skulde udtrykkes ved det Antal dg, som en 1000 m lang Traad vejer. Til Trods for de gentagne Anstrængelser, som er gjorte af talrige Kon- gresser, benyttes som nævnt stadig de gamle Numereringssystemer, forskellige for de for- skellige Garnsorter, hvorfor disse -vil findes omtalte i de særlige Artikler. Garnets Godhed bedømmes sædvanlig efter følgende Kriterier: Traaden maa overalt have Tværsnit af samme Størrelse og være fri for Knuder o. 1. Overfladen maa, naar undtages f. Eks. Strikkegarn, være saa glat som muligt, hvilken Betingelse er lettest at opfylde ved Spinding af lange Trævler. Garnets Snoning maa staa i passende Forhold til Finheden, Trævlernes Længde og det Brug, der skal gøres af Garnet; den staar i omvendt Forhold til Tykkelsen og bestemmes ved Tælning af Antallet af Snoninger paa en bestemt Længde- enhed. Med Hensyn til Anvendelsen gælder f. Eks. den Regel, at Garn; der skal anvendes til Kædegarn, maa være stærkere snoet end Islætgarnet, der skal give det vævede Stof en passende Fyldighed. Endvidere er Garnets Styrke mod Sønderrivning af stor Betydning. Den er ringe ved meget løst snoet Garn, der let lader de enkelte Taver skilles fra hver- andre, ligeledes ved altfor stærkt snoet Garn, der derved bliver uelastisk. I Praksis prøver man Styrken ved med Haanden at sønderrive 30—40 meget lange Garnstykker, medens man til en nøjagtig Bestemmelse af Garnets Styrke anvender særlige, dertil konstruerede Dyna- mometre, se Materialprøver. Ved disse Prøver spiller ogsaa Elasticiteten, d. v. s. den Grad, til hvilken Garnet kan strækkes, inden det gaar itu, en væsentlig Rolle. Ved Under- søgelsen af Garn kommer det iøvrigt som Regel an paa at paavise Tilstedeværelsen af fremmede Taver, f. Eks. Bomuld i Uld, vild Silke i Silke, Silke i Uld og Bomuld (f. Eks. ved Fortoldningsspørgsmaal), og disse Opga- ver løses hovedsagelig ved Mikroskopets Hjælp, idet de forskellige Tavers Forhold overfor forskellige Kemikalier ogsaa benyttes, navnlig naar det gælder om at bestemme Mængdeforholdet mellem dem. Besværinger af Silke og andet Garn paavises ved en ke- misk Undersøgelse. Garnel se Rejer. Garnierit er et grønt, vandholdigt Nikkel- magniumsilikat, der forekommer i stor Mængde i Nykaledonien og Oregon. Det er en vigtig Nikkélmalm og bruges undertiden som Smyk- kesten og til kunstindustrielle Genstande. Garnitza, G a r n e z, er et russisk Kornmaal =■- 3,2798 1. 64 Garnitzi udgør 1 T s c h e t- v e r t. GarouHle, R u s qu e, er Rodbarken af K e r- m e s-E gen, Quercus coccifera; den anvendes sam Garvemateriale, da den inde- holder ret betydelige Mængder af et mørkt, rødbrunt Garvestof. Garrat se B a b 1 a h. Garvematerialer, Garvestoffer. Til Garv- ning af Huder og Skind kan anvendes adskil- lige Stoffer baade af animalsk, vegetabilsk og mineralsk Oprindelse, men i Almindelighed for- staas ved Garvematerialer kun saadanne Plan- tedele, eller Ekstrakter af saadanne, som inde- holder vegetabilske Garvestoffer. De vegeta- bilske Garvestoffer udgør en Gruppe af kemisk beslægtede, kvælstoffrie, organiske Stoffer, der har det tilfælles, at de bundfælder Lim af en Opløsning, gør limgivende Væv uopløselige og derfor omdanner Hud, som er et limgivende Væv, til det uopløselige og mod Forraadnelse modstandsdygtige Læder; desuden giver de med Jærnsalte blaalig- eller grønlig-sorte Bundfald, som udgør Farvestoffet i Blæk. Disse Garvestoffer forekommer i mange for- skellige Plantedele, saasom Bark (Egebark, Birkebark, Granbark, Hemlockbark, Mimosa- bark), Ved (Egetræ, Kastanietræ, Quebracho- træ), Frugter og Frugtskaale (Algarobilla, Dividivi, Myrobalanter, Valonea), Blade (Sumak), Rodstokke (Canaigre) og syge- lige Udvækster, fremkaldte ved Insekt- stik (de forskellige Sorter Qalæbler), og naar disse Plantedele indeholder Garvestof i til- strækkelig Mængde til, at det kan lønne sig at indsamle dem eller dyrke de paagældende Planter, og naar de ikke paa Grund af et Ind- hold af værdifuldere Stoffer er i for høj Pris (adskillige medicinske Droger, som f. Eks. Kinabark, indeholder ogsaa Garvestof), finder de, hvis de iøvrigt er egnede dertil, Anven- delse som Garvematerialer. Der er alt ovenfor nævnt en Del af de vigtigste, som dog ogsaa hver for sig findes særskilt omtalt. Her skal endnu anføres nogle af de formentlig end- nu ikke paa vort Marked forekommende Gar- vematerialer, som man derfor ikke har ment det nødvendigt at gøre til Genstand for sær- skilt Omtale: Frugterne af Acacia albicans fra Mexiko benævnes der Hiusach a og bruges som Surrogat for Qalæbler. A. C e b i 1, den saakaldte røde C e b i 1, fra den argentinske Republik, indeholder 10—15 % Garvestof i Barken og 6—7 % i Bladene; en anden Varie- tet, den hvide Cebil, indeholder 8—12 % i Barken, 7—8 % i Bladene. A. cavenia, den saakaldte E s p i n i 11 o, fra den argentin- ske Republik, indeholder 33—34 % Garvestof i Frugtbælgene. Barken af A. p en nine r- v i s, den saakaldte »haarde« Akacie, fra Au- stralien, indeholder 18 % Garvesyre og 3—4 % Gallussyre. Af andre Arter, hvis Bark bru- ges til Garvning, kan navnlig nævnes A. d e-