Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Garvematerialer, Garvestoffer 331 Garvesyre det, der findes i Myrobalaner, samt en betyde- lig Mængde Stivelse. Der er mest Garvestof i den bitre Sort, som anvendes til Garvning af »Maroquin«; Rodbarken er ogsaa rig paa Garvestof. Barken af Tecoma pentaphylla, den saakaldte Roble Colorado, fra Venezuela, indeholder 27 % Garvestof foruden et orange- rødt Farvestof, der er opløseligt i Vand. Bælgkapslerne af Wagatea spicata indeholder 15 % Garvesyre. Planten, en klatrende Buskvækst, hører hjemme i Concan i Ostindien. Barken af Weinmannia racemosa fra Ny-Zeeland, som der fører Navnene Taw- h e r o t o w a i eller K a m a i, indeholder 12— 13 % Garvestof. Garveruld kaldes de Haar, der i Garveri- erne- faas ved Afhaaring af Huderne. Denne Vare har ikke saa stor Værdi som anden Slags Uld og kendes sædvanlig let under Mikro- skopet derpaa, at næsten alle de enkelte Haar har beholdt Haarrødderne, da de ikke er af- klippede, men udrevne af Huderne. Garvestaal se J æ r n. Garvesurt Jæru Se Fe t an nat. Garvesurt Kinidin.se Kijiidin. Garvesurt Kinin se K i n i n. Garvesurt Kviksølvoksydul se M^e r k u r o- Garvesurt Natron se N a t r i u m t a n n a t. Garvesurt Pelletlériri se E e 11 e t i e r i n. Garvesurt Oreksin se Ore.ksjn. Garvesurt Zink se Zinktannåt. Garvesyre, G a 11 u s g a r v e.s.y .r e, Gal- æ blegarvesyre, Tannin, Digallus- syre, Acidum gall o-t annieum ell. A. tannicum, er et af de Garvestoffer, der findes mest udbredt i Planteriget. Syren frem- stilles af Galæbler (s. d.), lettest af Aleppo- galæbler, idet disse knuses og udtrækkes med en Blanding af 4 Dele Æter og 1 D. 80 % Alkohol. Ved Henstand deler Opløsningen sig i to Lag, nemlig et nederste, brunfarvet, van- । digt Lag, der bl. a. indeholder Garvesyre, og et øverste, æter-alkoholisk Lag, der indehol- der en Del Harpiks o. 1. Det vandige Lag renses ved gentagen Udrystning med Æter, indtil det er blevet farveløst, hvorefter det filtreres og inddampes i Vakuum til Tørhed. Naar Inddampningen afbrydes, naar Opløsnin- gen er blevet til en tyk Sirup, og man derpaa udrører denne med en Blanding af Æter og Alkohol paa flade Skifertavler og tørrer den ind ved en Temperatur af 50—60 °, faas Garve- syren som et meget løst og let Pulver, Tan- ii i n u m levissimum. Almindeligvis dan- ner den et hvidt eller gullighvidt, amorft Pul- ver, der er let opløseligt i Vand, Alkohol og Glycerin, men meget tungt opløseligt i Æter. En vandig Opløsning af Syren giver med Ferri- salte en blaasort Vædske (smign. Blæk), men Farven forsvinder ved Tilsætning af Syre. Garvesyre bruges i Medicinen som et stærkt adstringerende Middel. Den skal til dette Brug være fuldstændig fri for en æteragtig Lugt, der stammer fra en mangelfuld Tørring, være klart opløselig i Vand, og dens vandige Op- løsning maa ved Tilsætning af Ammoniakvand ikke blive rødlig, hvilket vilde tyde paa et Indhold af Jærn. Ved Glødning under Luftens Adgang maa den brænde uden at efterlade nogen vejelig Rest, da den i modsat Tilfælde indeholder uorganiske Stoffer. For et Indhold albata, Silver Wattle, fra Tasmanien, A. decurrens, Black Watt le, fra Ny Syd Wales, og den meget garvestofrige A. Harpophylla fra Queensland. Bladene af Comptonia asplenifolia, en Bregne, som vokser i de forenede Stater, indeholder 9—10 % Garvestof. Barken af Coriaria m y r t i f o 1 i a, den saakaldte Tu tu, fra Ny-Zeeland, indeholder 9—10 % Garvestof. Barken af den til Lindetræfamilien hørende Elæocarpus d en t a tus, den saakaldte K i r i h i n a u, fra Ny-Zeeland, indeholder 21— 22 % Garvestof, medens Barken af E. Ho o- k e r i an us, ligeledes fra Ny-Zeeland, og der benævnet Pokako, indeholder 9—10 % Gar- vestof. E p t e dr a antisyphilitic a, fra Høj- sletterne i Arizona og Utah, giver 11—12 % Garvestof. I Barken afEucalyptuslongifoliafra1 Australien indeholder 8,3 % Garvesyre.og 2,8' % Gallussyre. E. obliqua, »Stringy- b a r k«, har 13,5 % Garvestof. E. Leuco xy- 1 o n, »Iron bark tree« fra Victoria inde- holder 22 % Garvestof, men kan kun bruges til ringere Lædersorter. Barken af et chilensisk Træ (Eucryphia c o r d i f o 1 i a ?) benyttes i Sydamerika navn- lig til Garvning af Over- og Remmelæder. En fast Ekstrakt heraf bliver under Navnet U1- m o-E k s t r a k t indført til Europa. Den inde- holder c. 65 % garvende og c. 10 % andre Ekstraktivstoffer og skal give et smukt, lyst Læder. Barken af Eugenia Maire, den saa- kaldte Whawhako fra Ny-Zeeland, inde- holder 16—17 % Garvestof. Barken af E. Smithii, det australske »Myrtletr ee«, indeholder 17 % Garvesyre og 3—4 % Gallus- syre. Rodbarken af Fuchsia macr ostemma er tynd, sprød og let at ekstrahere; den inde- holder omtrent 25 % af et lyserødt Garvestof, som er blevet anvendt med Held. Det er den saakaldte Churcobark fra Chile, som dog af nogle paastaas at stamme fra O x a 1 i s g i g a n t e a. Bælgkapslerne af den til Bælgplanterne hø- rende Inga Feuillej, den saakaldte Pay- p ay, fra Peru, indeholder 24 % af et næsten farveløst Garvestof. Barken af Laurus Peumo bruges i Chile til at garve Overlæder. Barken af Malpighia punicifolia, den saakaldte N a u c i t a- ell. Manquitta- b a r k fra Nicaragua, indeholder 20—30 % af et meget lyst Garvestof. Barken af Phyllocladus aspeleni- folia fra Ny-Zeeland benævnes der K i ri- to a-t o a; den indeholder 23 % Garvestof (se Takehabark). Bladene af Polygonum amphibium, en enaarig Plante, som vokser i Missouris Flodgebet, indeholder 18 % Garvestof; den kan mejes og sættes i Stak ligesom Hø. Den bi uges meget i Garverierne i Chicago og siges at give et Læder, som er sejere, mere hold- bart, finere i Teksturen og i Stand til at mod- tage en højere Glans end det, der er garvet med Egebark. Frugtskallerne af P u n i c a G r a n a t u m, Granatæbletræet, indeholder omtrent 13,6 % Garvestof. som har nogen Lighed med