Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

 Gasglødenet 332 af Kulhydrater o. 1. prøver man den ved at opløse 1 g Syre i 2 g Alkohol og derpaa til- sætte et lige Rumfang Æter. Blandingen skal da holde sig klar i mindst 20 Minutter. Den maa opbevares udelukket fra Lyset, da den ellers sønderdeles og bliver mørkfarvet. For- uden i Medicinen anvendes den i Farverierne som Bejdse, ligesom det er dens Tilstedevæ- relse i de fleste Ciarvestoffer, der betinger disses Anvendelse til Garvning, Farvning og Fabrikation af Blæk. Gasglødenet se A u e r n e t. Gaskalk er et Biprodukt fra Gassens Rens- ning, naar man hertil anvender Kalk. Gas- kalken bestaar af Kalciumkarbonat, Kalcium- sulfid, -sulfat og -sulfit og anvendes i Garve- rierne til Afhaaring af Huderne. Gaskul er Stenkul, der udmærker sig ved, at de ved tør Destillation leverer en rigelig Mængde Gas, uden at de derfor behøver at egne sig til Fremstilling af Koks. Hertil hører dels bagende, dels sintrende Kul. De bagende Kul, der er de egentlige Gaskul, stammer navn- Kuldistrikterne ved Newcastle og Wi- gtui^^ø'giyer tillige Koks. De sintrende Gas- TtttF,- dørJlrayanskcligere antændelige, bager ikke sammen; <le forekommer ved Glasgow, i Nordwales'o. fl. St. Til gode Qaskul hører bl. Cannelkul (s. dj. Gasolin se-fe é,ji z i n. Gasrenseniasse, i Danmark altid Myremalm, er i brugt Tilstand en vigtig Handelsvare, idet den benyttes til Udvinding af det fra Gassen optagne Svovl, af hvilket den indeholder 40— 50 %, og til Fremstilling af Cyanforbindelser. Gasteiner Te er en afførende Teblanding, hvis virksomste Ingredienser er Sennesblade, Manna og Korender. Gasterase = Pepsin. Gattinari se Italienske Vine. Gaufrerede Tøjer kaldes saadanne Tøjer, hvis Overflade ved Behandling mellem op- hedede Valser er forsynet med ophøjede eller nedpressede Mønstre. Det sædvanlig ret stærkt appretterede Tøj føres i fugtig Tilstand ind mellem Valser, der bærer de paagældende Mønstre i graveret eller ophøjet Form, og samtidig med, at det saaledes modtager Møn- stret, bliver dette fikseret, ved at Appreturen tørres. En særlig Lyseffekt opnaar man, naar man samtidig fører to Stykker Tøj ind mellem Valserne, idet man sørger for, at Traadene i de to Stykker ligger omtrent, men dog ikke fuldt parallelt med hverandre. Man faar der- ved den saakaldte M o i r e r i n g, der iøvrigt ogsaa kan opnaas ved at forsyne Valserne med passende flammede Mønstre. Gaufrerin- gen benyttes navnlig til Baand, Bogbinder- lærred o. a. Gaultheriaolie, Vintergrøntolie, Ole- um Qaultheriæ, er en æterisk Olie, der faas ved Destillation med Vanddamp af den i Nordamerika voksende, til Lyngfamilien hø- rende Gaultheria procumbens. Hvad der i Handelen gaar under Navn af Vinter- grøntolie, er imidlertid næsten altid en Blan- ding af Gaultheriaolie og Birkebarkolie (s. d.). Den egentlige Gaultheriaolie er en farveløs, gul eller rødlig Vædske med en karakteristisk, stærkt aromatisk Lugt, der er ikke saa lidt afvigende fra den rene Birkebarkolies. Vægt- fylden er 1,180—1,187, og Kogepunktet ligger mellem 218 og 221 °. Hovedbestanddelen er i denne Olie ligesom i Birkebarkolie Metyl- Geder Fig. 119. Gaze- væv. salicylat, men desforuden indeholder den en ejendommelig Æterart, der betinger Forskel- len i Lugten mellem de to Slags Olier. M e- tylsalicylat fremstilles ogsaa ad kunstig Vej af Salicylsyre og Metylalkohol og bruges hyppig i Parfumeriet og Sæbefabrikationen i Stedet for Olierne. Gaupeskind se Losseskind. Gavntræ kaldes i Skovbruget det Ved, som egner sig til andet Brug end Brændsel, og som derfor betinger en højere Pris. Ved Gavn- tømmer forstaar man særlig saadant Gavn- træ, som egner sig til Bygningsbrug. Gaze eller Flor kalder man i daglig Tale næsten alt løst vævet Tøj med firkantede Aab- ninger. Et saadant Stof kan naturligvis frem- stilles ved almindelig Vævning, naar man holder Kædetraadene et Stykke adskilt fra hverandre og ikke slaar Islættraadene helt sammen, uegentlig Gaze, men et saadant Stof mister let sin Sammenhæng, idet de enkelte Traade kan forskydes indbyr- des. Man fremstiller derfor den egentlige Gaze ved en sær- lig Slags Vævning, som vist paa Fig. 119. Man benytter sig herved af to Systemer af Kæde- traade, 1 og 2, af hvilke det ene, 1, altid ligger over Islættraadene a, b, c, d, e og mellem to saadanne slynger sig om Traaden i det andet Kædesystem, 2, der altid ligger under Islæt- ten. Man faar herved den Fasthed i Vævet, der er nødvendig f. Eks. ved Sigtedug, Sigte- flor, til Brug i Møller, hvortil Gaze, vævet af Silke, finder megen Anvendelse. Iøvrigt væves Gaze baade af Silke, Halvsilke, Bom- uld og Hørgarn, hvidstribet, brocheret og mønstret paa mange Maader, og hertil hører f. Eks. Tarlatan, Marly, forskellige Slags Krep, Silkebarége o. a. Qlansgaze eller Sølvgaze er tyndt Bomuldsgaze, der er overtrukket med en Gelatineopløsning, saa- ledes, at den bliver uigennemtrængelig for Støv, og som bl. a. benyttes til Overtræk over Malerier, Lysekroner o. 1. Stor Anvendelse har Gaze faaet til Fo r b i n d s t o f f e r (s. d.), imprægneret med forskellige antiseptiske Stof- fer under Navn af Jodoformgaze, Karbolgaze o. s. v. Ofte benyttes dog paa denne Maade ogsaa andre Stoffer end egentlig Gaze. Geberschweier se Elsasservine. Gebweiler se Elsasservine. Geddahgummi se Gummi arabieum. Gedde se Fisk. Gede, d. s. s. Splint, se T r æ. Geder, Cap r æ, er en Slægt af Drøvtyg- gerne, af hvilke forskellige Arter lige fra Old- tiden har været holdte som Husdyr. Ved Op- rettelsen af særlige Gedeavlerforeninger er Gedeholdet i Danmark i de senere Aar taget betydeligt til, saa at Gedeholdet, der i Aaret 1888 i Danmark udgjorde 13 405 Stkr., i Aaret 1893 var steget til 25 266, i 1898 til 31 822 og i 1914 til 40 680 Stkr. I Norge fandtes i 1875 322 861 Stkr. og i 1914 236 805 Stkr. I Sverige fandtes i 1914 77 174 Stkr. Aarsagen til den stærke Forøgelse af Gedeholdet i Danmark ligger dels i, at de store Andelsmejerier kan bruge saa meget Komælk som muligt, dels i, at Geden i Forhold til sin Mælkeydelse, gen- nemsnitlig c. 450 kg Mælk om Aaret, er et overordentlig nøjsomt Dyr. Tillige maa det fremhæves, at Mælken er meget fed, og at