Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Genueserhvidt 335 Gigtplaster Giftsalat, giftig Laktuk, Lactuca v i r o s a, er en urteagtig Plante af de kurve- blomstredes Familie, der hører hjemme i Mel- lem- og Sydeuropa. Den har en flere m høj Stængel med spredte, langagtige, omvendt ægformede Blade, af hvilke de nederste er kortstilkede, de øverste siddende, tandede i Randene, paa Oversiden livligt grønne, paa Undersiden graagrønne med stikkende Haar paa Midtnerven. I alle Plantens Dele findes rigelig Mælkesaft. Blomsterkurvene er smaa med lysegule Kroner; Frugten sort. Den tør- rede Plante, Herb a Lactucæ virosæ, anvendes undertiden i Medicinen, hyppigere dog den indtørrede Mælkesaft, Lactuca- r i u m (s. d.). Giftsumak (Poison Ivy, Poison-oak Leaves; Feuilles de vinaigrier; Folia (Herba) R h o i s To x i c o d e n- d r i) er Blade og tynde Stængeldele af den i Japan og Nordamerika hjemmehørende, klat- rende Busk Rhus Toxicodendron, hvis trekoblede, langstilkede Blade har æg- formede, helrande^e eller svagt tandede Smaablade. Platiten indeholder en skarp Mælkesaft, som i -.Berøring med Huden kan give Anledning tiL^fttøartede Udsted hvorfor indsamlingen af Bladene, der finder Sted i Juni—Juli, helst i Solskin, maa foretages med behandskede Hænder. AUe friske Blade til- beredes en FluidekstrakOås benyttes mod Gigt. De indeholder en flygtig Syre, Toxico- dendronsyre, der menes at foraarsage om- talte Irritation af Huden, men soTfF'ikke fore- findes i de over 1 Aar gamle, tørrede Blade, hvorfor disse ikke maa benyttes til medicinsk Brug. Et alkoholisk Udtræk af de friske Blade anvendes i Homøopatien. Gifttyde, Vandpastinak, Wasser- schierling, Cicuta virosa, er en i hele Europa, ogsaa i Danmark og Norge ved Bredden af Søer og Vandløb og andre fugtige Steder voksende, giftig Skærmplante, der tid- ligere har været anvendt i Medicinen mod Gigtsygdomme, men nu næppe bruges mere. Gigartina se Carrageen. Gigtbalsam, Gigtspiritus, Betegnelser for forskellige Arkana, der bruges til Ind- gnidning mod Gigtsmerter. De indeholder i Reglen Stoffer, der virker irriterende (»var- mende«) paa Huden, f. Eks. Ammoniak, Kam- fer, Udtræk af spansk Peber og spansk Flue, æteriske og empyreumatiske Olier, Alkohol o. 1. Gigtbær = Solbær. Gigtdraaber, Fællesnavn for alkoholiske Udtræk af Droger, der anvendes mod Gigt, f. Eks. Stormhat, Tidløsfrø, Strandløg og Gua- jak. Bangs Gigtdraaber er en Blanding af Tidløsvin, røde Lavendeldraaber, Ammoniak- vand, Kamferdraaber og Alkohol. Gigtpapir, brunt, er fremstillet ved Ud- strygning paa Skrivepapir af en sammensmel- tet Blanding af Beg, Kolofonium, gult Voks og Terpentin. Gigtplaster er Plaster, som paa Grund at Indhold af Stoffer, der virker irriterende paa Huden, kan fremkalde Fornemmelse af Varme og dermed Lindring for Gigtsmerter. Et me- get yndet Plaster er det amerikanske A11- co eks Plaster, som bestaar af gennem- hullet Gaze, bestrøget med en Blanding af Kautsjuk, Harpiks, Virak, Myrrha og Terpen- tinolie. Gudshaandsplaster og S æ- Genueserhvidt se B 1 y h v i d t. Geosot se G u a j a k o 1. Geranin se E r i c a. Geraniumolie, Pelargonolie (Pelar- goniumoel; Oil of Rose Geranium; Essence de Geranium Rose; Ole- um Q e r a n i i) er en æterisk Olie, der faas af forskellige Arter Pelargonium, navn- lig P. odoratissimum, P. capitatum og P. r o s e u m, der i stor Mængde dyrkes i Ålgérie samt i Frankrig, Spanien og paa Øen Réunion. Olien findes i alle Plantens grønne Dele, medens Blomsterbladene er ganske lugt- løse, og vindes ved Destillation, hvorved Ud- byttet andrager 0,15—0,33 %. Det er en far- veløs, grønlig eller brunlig Vædske med en behagelig, rosenagtig Lugt. Vægtfylden vari- erer fra 0,89 til 0,906. De forskellige Sorter viser ringe Afvigelser fra hverandre. Navnlig udmærker den spanske Olie sig derved, at den ikke som de andre er klart opløselig i 2—3 Dele 70 % Alkohol. Grunden hertil lig- ger i et ringe Indhold af Paraffinkrystaller, der ved Henstand samler sig paa Alkoholens Overflade, medens en Udskillelse af Oliedraa- ber saavel ved denne som ved de andre Sor- ter tyder paa en Forfalskning med fede Olier. Den spanske Olie anses for den bedste, Ré- unionolien for den daarligste. De vigtigste Bestanddele i Olien er forskellige Alkoholer, navnlig Geraniol og Citronellol, der forekommer dels i fri Tilstand, dels bundet til forskellige Syrer. Geraniol og Forbindelser deraf gaar ogsaa som saadanne i Handelen og bruges i Parfumeriet. Forfalskninger med Terpentinolie, Cedertræolie og fede Olier forekommer men kendes bl. a. paa disse Stof- fers Uopløselighed i 70 % Alkohol. Geranium- olie bruges i Parfumeriet, bl. a. ogsaa til For- falskning af Rosenolie. Geraniumolie eller indisk Geranium- olie bruges ogsaa undertiden som Beteg- nelse for Palmarosaolie (s. d.). Gergelimolie se S e s a m o 1 i e. Getah Lahoe, Sumatravoks, er en Slags Plantevoks, der faas af den paa Java, Sumatra og Ceylon voksende Ficus ceri- f ] u a. Det er graat eller rødligbrunt, indven- dig næsten rent rødligt, haardere og sprødere end Bivoks, smelter ved 56—570 og benyttes som almindeligt Voks. Gevrey se Bourgognevine. Ghemme se Italienske Vine. Gibs se G i p s. Giftbønner se Jequiritifrø. Gifteddike, d. v. s. Rø v e r e dd ik e se Eddike. Gifthvede, Giftbyg, Giftkorn, kaldes Hvede- eller Bygkorn, der er imprægnerede med en Opløsning (c. 5 %o) af Strykninnitrat, sjældnere med en Arsenopløsning, og derpaa farvede, sædvanlig med Fuksin eller Metyl- violet, og tørrede. Disse Præparater bruges som Middel mod Mus, navnlig mod den i Sko- vene levende Markmus. De udlægges om Ef- teraaret og Vinteren paa saadanne Steder, hvor Musene kan ventes at ville gøre Skade ved at gnave Barken af de unge Træer. Gift- hvede er undtaget fra de almindelige Regler om Handel med Gift. Gifthætteurt se Stormhat. Giftmel se Arsensyrlinganhydrid. Giftrod d. s. s. S t o r m h a t r o d se Stormhat.