Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Gigtroseblomster 336 Gips beplaster har ogsaa været meget brugte i samme Øjemed. Gigtroseblomster = Pæonblomster. Gigtvat, Q i g t u 1 d, er Bomuld, som oftest af tarvelig Kvalitet, imprægneret med spansk Peber, Kamfer, æteriske Olier (f. Eks. Nellike, Rosmarin, Enebær), empyreumatiske Olier eller Benzoe og andre Harpikser. Gileadbalsam d. s. s. Mekkabalsam (s. d.), bruges ogsaa som Betegnelse for k a- n a d i s k Balsam og for en af Balsamgra- nens Naale ved Destillation fremstillet æte- risk Olie. Giil er et engelsk Hulmaal = 1lsz Imperial Gallon = 0,142 1. Den amerikanske Gili er = 0,1183 1. Gimp kaldes en med Metaltraad overspun- den Silkesnor, der bruges som Forfang paa Fiskeliner ved Fangst af Fisk med skarpe Tænder, navnlig Gedder. Den skal paa en Gang være fast og bøjelig og forekommer i Handelen i forskellige Tykkelser. Gimp, G u im p e, Q u i p u r e, G o r 1, bru- ges ogsaa som Betegnelse for Bomuldsgarn, der er omspundet med Silke, og som benyt- tes til Possementarbejder, samt endvidere for en Slags Haandarbejder, der udføres med en i begge Ender aaben Filerenaal, hvorved dan- nes et aabent Væv med kvadratiske Masker, i hvilke Mønsfret indføres ved Brodering. Gin kaldes forskellige Slags engelsk Bræn- devin, fremstillet af Kornbrændevin, hvortil er sat forskellige Krydderier. Gingelly se N i g e r o 1 i e; bruges under- tiden som Betegnelse for indisk Raps (s. d.) og for Sesam (se Sesamolie). Gingerbeer er en i England meget yndet Drik, der bestaar af en ikke fuldt udgæret, ingefærholdig Sukkeropløsning. Foruden ved Gæring fremstilles den ogsaa ved Indpres- ning af Kulsyre i en saadan Opløsning, hvor- til oftest er sat en ringe Mængde Alkohol. Gingergrassolie se Palmarosaolie. Gingham eller G i n g a m var oprindelig Betegnelsen for forskellige stribede eller tær- .nede Stoffer af Bomuld eller Silke med Islæt af Bast eller Hørgarn eller ogsaa helt af Hør- garn eller Bomuld, der kom til Europa fra Ostindien (Bengal Stripes) og som se- nere efterlavedes i England, Frankrig og Tyskland. Nu forstaas ved Gingham Bom- uldstøjer med lignende tærnede og stribede Mønstre, som navnlig bruges til Damekjoler, idet dog Mønstret i de senere Aar er blevet mindre simpelt end oprindeligt. Disse Varer kaldes undertiden ogsaa engelsk eller skotsk Lærred, og, naar de har Silke- islæt, I n d i e n n e s (s. d.). Ginghamsten er en gammel Benævnelse for eu stribet Varietet af Nexø Sandsten. Ginsengrod, Radix Ginseng, Radix N i n s i, er den hvidlige, grenede, med et kugleformet Rodhoved forsynede Rod af den til Aralierne hørende Panax Ginseng, der er vildtvoksende i Kina, Korea og Japan og dyrket i Nordamerika. Den er i Kina an- set som et fortrinligt Lægemiddel mod vidt forskellige Sygdomme og særlig som Middel mod kønslig Svækkelse. Den indeholder Sti- velse og et endnu ikke fuldt undersøgt Stof, Panakolin. Amerikansk G i n s e n g- rod, Kraftrod, af Panax quinque- f o 1 i u s, skal være af ringere Værdi, men indføres til Kina, da Produktionen af ægte Ginsengrod ikke kan dække Efterspørgslen. Den er mørkere og tykkere og indeholder Panquilon, et amorft Legeme, der farves rødt i Berøring med Svovlsyre. De tynde Rodgrene af denne optræder undertiden som Forfalskning i de to vigtige amerikanske Rod- droger: Senegarod og Serpentariarod (s. d.). Gips er et Mineral, bestaaende af vandhol- digt Kalciumsulfat med 32,5 % Kalk, 46,5 % Svovlsyre og 21 % Vand. Det naturlige Mine- ral er ofte ganske urent paa Grund af tilstede- værende Jærn, Aluminiumoxyd og organiske Stoffer og kan videre indeholde Karbonater af Kalcium og Magnium. Vægtfylden er 2,3, Haardheden 1,5—2, saa ringe, at Mineralet lige kan ridses af en Negl. Farven er sæd- vanlig hvid eller graa, men kan paa Grund af Urenhederne være brun, sort eller rød. Ved Ophedning afgives Vandindholdet; den største Del af Krystalvandet gaar bort ved 110—30°, men saadant »brændt« Gips kan atter under Rumfangsforøgelse optage Vand og kan som Følge heraf anvendes til Støbning. I Vand er Gips tungt opløselig, idet der til at opløse 1 Del Gips kræves 400 D. Vand ved almindelig Temperatur. Gips forekommer i Naturen un- der forskellig Form. Den forekommer som vandklare Krystaller, S e 1 e n i t, der er let spaltelige, har et rombeformigt Udseende, men ofte er forbundne til »Svalehale-Tvillinger«. Krystalformen er monoklin. Saadanne gen- nemsigtige Gipskrystaller kan spaltes til tynde Plader, der tidligere anbragtes paa Helgen- billeder som Renhedssymbol og fik Navnet Marieglas, Qlacies Marie, Frue- glas o. fl. Navne. Trævleformet forekommer Qips ikke sjældent i Gipsbjergene og har da Silkeglans. Den hvide, finkornede, kompakte Gips, der kan anvendes til Statuer og andre ornamentale Arbejder, kaldes Al abast (s. d.). Gips danner i Reglen store Linser eller uregelmæssige, stokformede Masser, hvor den forekommer i det store. Lagene har ofte en betydelig Mægtighed, men af ringe Udstræk- ning. Sædvanlig ledsages Gipsen af Ler, Mer- gel, Stensalt, Anhydrit og Kalksten. Den fore- kommer overvejende i Perm- og Triasforma- tionen, men kan findes i næsten samtlige geo- logiske Formationer. Den er opstaaet ved Inddampning af Vand, navnlig Havvand, som sædvanlig i 600 Dele indeholder 1 D. Gips. Ved Kilder dannes Gips ved Indvirkning paa Kalksten af Svovlsyre, opstaaet af Svovl- brinte under Luftens Adgang. Da Svovlbrinte- dannelse finder Sted overalt, hvor der er for- raadnende Organismer eller Sulfider, der for- vitrer, er Gipsdannelse i det smaa et meget almindeligt Fænomen. Saaledes dannes Gips paa denne Maade f. Eks. ved Solfatarerne. Store Gipsforekomster er Segeberg i Holsten, Liineburg i Hannover o. fl. St. i Nordtyskland, Sydranden af Harz (Osterode), Thiiringerwald samt i Rusland i Guvernementet Nishnij- Novgorod. Paa disse Steder tilhører Gips- lagene Permformationen. Til Trias hører La- gene ved Golling i Salzburg, hvor der aarlig vindes 2—300 000 Centner, dels til Gødning, dels til Bygningsformaal. Til Tertiærforma- tionen hører Gipslagene i Pariser-Bækkenet, navnlig ved Montmartre. Det er her en La- gunedannelse, hvori der af Ferskvand er ind- lejret en stor Mængde Dyrelevninger, Knog- ler o. 1. Gips har en meget stor teknisk Anvendelse.