Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.

Forfatter: K. Meyer

År: 1918

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: TREDIE UDGAVE

Sider: 1064

UDK: 62(02) Mey Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000076

Under medvirkning af ansete fagmænd

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1080 Forrige Næste
Gibs 337 Gibs mælk og paafølgende Behandling med Mag- nesiafluat. Man kan ogsaa behandle den brændte Gips med Borax eller Alun paa den Maade, at man lader den mætte sig med en Opløsning af et af disse Salte, tørrer den, brænder den igen og efter Pulverisering ud- rører den med den samme Opløsning i Ste- det for med Vand. Genstande behandlede paa denne sidstnævnte Maade faar, navnlig i tynde Stykker, et noget marmoragtigt Udse- ende. Færdige Gipsgenstande kan ogsaa tæt- tes og gøres afvaskelige ved Behandling med Zaponlak. Skal der tages en Gipsafstøbning af en Kunstgenstand e. 1., maa der først laves en Form over samme. Denne udføres underti- den af en Blanding af Lim og Glycerin, men oftest af Gips. I dette Øjemed maa Genstan- den først behandles saaledes, at Gipsen ikke hænger ved den, og den bestryges derfor med en Sæbeopløsning eller en Blanding deraf med Olie. Da imidlertid Marmor derved let forandrer sin naturlige Farve, bruger man ogsaa at beklæde Mormorstatuer med gan- ske tynd Tinfolie, der siden let lader sig fiærne. Ved Fremstilling af Formen gaar man dernæst frem paa den Maade, at man indde- ler Genstanden i smaa Dele, der ligger saa- ledes, at den, over hver enkelt af disse støbte Del af Formen kan tages bort uden at beska- diges. Man udstøber da først Gips over en af disse Dele og beskærer den saaledes dannede Del af Formen i Kanterne, smører disse ind med Olie, udstøber dernæst det ved Siden af liggende Stykke o. s. v. Paa Grund af Ind- fedtningen hænger Formens enkelte Dele ikke sammen, men kan fjærnes hver for sig fra Genstanden og derefter igen samles til den fuldstændige Form. Ved Afstøbning af meget sammensatte Figurer vilde imidlertid en saa- dan Fremgangsmaade være for omstændelig, da Formen skulde bestaa af altfor mange Smaadele, og man benytter da ofte Forme af Lim eller Agar-agar, idet man støber disse | ud over Genstanden og bagefter deler For- men i smaa Stykker med en skarp Kniv. In- den Udstøbningen af selve Figuren foregaar, I maa Formen først indledtes eller ferniseres, [ for at Afstøbningen skal kunne slippe den. Vil man gøre en Afstøbning mindre end Ori- ginalen, udrører man Gipsen med en Blanding af to Dele Vand og 1 Del Alkohol, idet den da ved Tørring svinder c. 0,4 %. Tager man j nu en ny Form over Afstøbningen og bliver saaledes ved, kan man faa meget formind- skede og dog meget skarpe Afstøbninger. Farvning af Afstøbninger kan ske ved Ind- blanding af opløselige eller uopløselige Far- ver i den brændte Gips eller derved, at man efter hverandre lader forskellige Opløsninger, der ved deres indbyrdes Paavirkning danner et Farvestof, trænge ind i Genstanden, en Fremgangsmaade, der f. Eks. ofte benyttes til Fremstilling af Marmorimitationer af Gips. Ogsaa som Bygningsmateriale har Gips en udstrakt Anvendelse. Allerede Ægypterne anvendte den saaledes til Mørtel, f. Eks. blan- det med Mergel ved Bygningen af Keopspy- ramiden, og paa Steder, hvor Gips i større Mængder findes i Nærheden af større Bygge- foretagender, f. Eks. i Paris, benyttes den sta- I dig paa denne Maade, ligesom den benyttes : til Indblanding i almindelig Mørtel, naar det i f. Eks. for Malingens Skyld er af Vigtighed at 22 I ubrændt Tilstand anvendes den saaledes en Del som Gødning, navnlig til Bælgplanter og Raps, og indblandes ogsaa ofte i Staldgød- ning for at binde den ved Gæringen udviklede Ammoniak, der ellers vilde gaa tabt. Om An- vendelsen af A 1 a b a s t s. d. Den største og vigtigste Anvendelse har Gips dog i brændt Tilstand. Naar Gipsen ophedes til 110°, mister den nemlig % af sit Krystalvand, idet den falder hen til et hvidt, melagtigt Pulver, og naar dette i finmalet Tilstand udrøres med Vand, optager det dette under stærk Varme- udvikling, hvorpaa det i Løbet af kort Tid stivner til en temmelig fast og haard Masse, under Dannelsen af fine, sammenhængende Gipskrystaller. Brændingen kan i det mindre foretages i en Jærngryde e. 1., i det store i Ovne. Disse kan være indrettede som almin- delige Bageovne, som Skaktovne af lignende Form som dem, der bruges til Brænding af Kalk, som gammeldags Teglovne eller ende- lig indrettede til kontinuerlig Drift. Efter Brændingen bliver Gipsen finmalet, hvilket kan ske paa Stengange, Valsemøller, Kugle- møller e. 1., og gaar da i Handelen færdig til Brug under Navn af brændt Gips eller G i p s m e 1. Dersom man ved Brændingen opheder Gipsen for stærkt, mister den ogsaa den sidste Fjerdedel af sit Krystalvand, og det derved dannede, fuldstændig vandfri Kal- ciumsulfat gaar ved Udrøring med Vand kun meget langsomt over til Gips, hvorfor den er ubrugelig til Stukkaturarbejder o. 1., »død- brændt Gips«. Den brændte Gips bruges dels til Støbning og dels til forskellige Slags Bygningsmateri- ale. Skal Gipsen bruges til Støbning, udrøres den med Vand til en tyk Vælling og hældes i Formen, og da denne Vælling, naar den størkner, udvider sig omtrent 1 Rumfangs- procent, vil den fuldstændig udfylde Formen og saaledes gengive selv de fineste Detaljer i denne. Hærdningen sker i Løbet af et Par Minutter, men kan, hvad der ofte er fordel- agtigt, forsinkes ved forskellige Tilsætninger, i. Eks. ved Tilsætning af et Par % Altæarod, ved Udrøring af Gipsen med Limvand, hvori der er opløst noget Zinksulfat, eller ved An- vendelse af en Boraxopløsning i Stedet for Vand. Massen bliver derved ’haardere og fastere. Støbte Gipsgenstande er meget po- røse og vandsugende, og Plader af støbt Gips kan derfor bruges til Afvanding af forskellige vandholdige Pulvere, der i et tyndt Lag spre- des ud derpaa. Gipsens Porøsitet er imidler- tid i de fleste Tilfælde en stor Ulæmpe, f. Eks. ved. Afstøbninger, der paa Grund af denne Egenskab ikke lader sig vaske. For at op- hæve denne Ulæmpe og for at gøre Genstan- den mere haard og modstandsdygtig end saa- danne, der er støbte paa sædvanlig Maade, har der været foreslaaet talrige Fremgangs- maader. God Nytte gør sædvanlig en Be- handling af de færdige Genstande med en Opløsning af det saakaldte Gipsf luat (se Brintsiliciumfluorid), der gør Gipsens Over- flade meget haard og vel egnet til Bemaling. Til de mere fuldkomne Fremgangsmaader roaa endvidere henregnes en Behandling af de færdige Genstande med en Barytopløsning, Tørring og efterfølgende Behandling med en Sæbeopløsning eller en Neddypning af- Gen- standene i smeltet Stearin eller Paraffin eller endnu bedre en Imprægnering med tynd Kalk- Meyers Vareleksikon.