Meyers Vareleksikon
Omfattende alle vigtige Handelsvarer, deres Forekomst, Fremstilling, Sammensætning, Kvalitetskendetegn, Anvendelse, Forfalskninger o. s. v.
Forfatter: K. Meyer
År: 1918
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: TREDIE UDGAVE
Sider: 1064
UDK: 62(02) Mey Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000076
Under medvirkning af ansete fagmænd
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gibs
337
Gibs
mælk og paafølgende Behandling med Mag-
nesiafluat. Man kan ogsaa behandle den
brændte Gips med Borax eller Alun paa den
Maade, at man lader den mætte sig med en
Opløsning af et af disse Salte, tørrer den,
brænder den igen og efter Pulverisering ud-
rører den med den samme Opløsning i Ste-
det for med Vand. Genstande behandlede paa
denne sidstnævnte Maade faar, navnlig i
tynde Stykker, et noget marmoragtigt Udse-
ende. Færdige Gipsgenstande kan ogsaa tæt-
tes og gøres afvaskelige ved Behandling med
Zaponlak.
Skal der tages en Gipsafstøbning af en
Kunstgenstand e. 1., maa der først laves en
Form over samme. Denne udføres underti-
den af en Blanding af Lim og Glycerin, men
oftest af Gips. I dette Øjemed maa Genstan-
den først behandles saaledes, at Gipsen ikke
hænger ved den, og den bestryges derfor med
en Sæbeopløsning eller en Blanding deraf
med Olie. Da imidlertid Marmor derved let
forandrer sin naturlige Farve, bruger man
ogsaa at beklæde Mormorstatuer med gan-
ske tynd Tinfolie, der siden let lader sig
fiærne. Ved Fremstilling af Formen gaar man
dernæst frem paa den Maade, at man indde-
ler Genstanden i smaa Dele, der ligger saa-
ledes, at den, over hver enkelt af disse støbte
Del af Formen kan tages bort uden at beska-
diges. Man udstøber da først Gips over en af
disse Dele og beskærer den saaledes dannede
Del af Formen i Kanterne, smører disse ind
med Olie, udstøber dernæst det ved Siden af
liggende Stykke o. s. v. Paa Grund af Ind-
fedtningen hænger Formens enkelte Dele ikke
sammen, men kan fjærnes hver for sig fra
Genstanden og derefter igen samles til den
fuldstændige Form. Ved Afstøbning af meget
sammensatte Figurer vilde imidlertid en saa-
dan Fremgangsmaade være for omstændelig,
da Formen skulde bestaa af altfor mange
Smaadele, og man benytter da ofte Forme af
Lim eller Agar-agar, idet man støber disse
| ud over Genstanden og bagefter deler For-
men i smaa Stykker med en skarp Kniv. In-
den Udstøbningen af selve Figuren foregaar,
I maa Formen først indledtes eller ferniseres,
[ for at Afstøbningen skal kunne slippe den.
Vil man gøre en Afstøbning mindre end Ori-
ginalen, udrører man Gipsen med en Blanding
af to Dele Vand og 1 Del Alkohol, idet den
da ved Tørring svinder c. 0,4 %. Tager man
j nu en ny Form over Afstøbningen og bliver
saaledes ved, kan man faa meget formind-
skede og dog meget skarpe Afstøbninger.
Farvning af Afstøbninger kan ske ved Ind-
blanding af opløselige eller uopløselige Far-
ver i den brændte Gips eller derved, at man
efter hverandre lader forskellige Opløsninger,
der ved deres indbyrdes Paavirkning danner
et Farvestof, trænge ind i Genstanden, en
Fremgangsmaade, der f. Eks. ofte benyttes
til Fremstilling af Marmorimitationer af Gips.
Ogsaa som Bygningsmateriale har Gips en
udstrakt Anvendelse. Allerede Ægypterne
anvendte den saaledes til Mørtel, f. Eks. blan-
det med Mergel ved Bygningen af Keopspy-
ramiden, og paa Steder, hvor Gips i større
Mængder findes i Nærheden af større Bygge-
foretagender, f. Eks. i Paris, benyttes den sta-
I dig paa denne Maade, ligesom den benyttes
: til Indblanding i almindelig Mørtel, naar det
i f. Eks. for Malingens Skyld er af Vigtighed at
22
I ubrændt Tilstand anvendes den saaledes en
Del som Gødning, navnlig til Bælgplanter
og Raps, og indblandes ogsaa ofte i Staldgød-
ning for at binde den ved Gæringen udviklede
Ammoniak, der ellers vilde gaa tabt. Om An-
vendelsen af A 1 a b a s t s. d. Den største og
vigtigste Anvendelse har Gips dog i brændt
Tilstand. Naar Gipsen ophedes til 110°, mister
den nemlig % af sit Krystalvand, idet den
falder hen til et hvidt, melagtigt Pulver, og
naar dette i finmalet Tilstand udrøres med
Vand, optager det dette under stærk Varme-
udvikling, hvorpaa det i Løbet af kort Tid
stivner til en temmelig fast og haard Masse,
under Dannelsen af fine, sammenhængende
Gipskrystaller. Brændingen kan i det mindre
foretages i en Jærngryde e. 1., i det store i
Ovne. Disse kan være indrettede som almin-
delige Bageovne, som Skaktovne af lignende
Form som dem, der bruges til Brænding af
Kalk, som gammeldags Teglovne eller ende-
lig indrettede til kontinuerlig Drift. Efter
Brændingen bliver Gipsen finmalet, hvilket
kan ske paa Stengange, Valsemøller, Kugle-
møller e. 1., og gaar da i Handelen færdig til
Brug under Navn af brændt Gips eller
G i p s m e 1. Dersom man ved Brændingen
opheder Gipsen for stærkt, mister den ogsaa
den sidste Fjerdedel af sit Krystalvand, og
det derved dannede, fuldstændig vandfri Kal-
ciumsulfat gaar ved Udrøring med Vand kun
meget langsomt over til Gips, hvorfor den er
ubrugelig til Stukkaturarbejder o. 1., »død-
brændt Gips«.
Den brændte Gips bruges dels til Støbning
og dels til forskellige Slags Bygningsmateri-
ale. Skal Gipsen bruges til Støbning, udrøres
den med Vand til en tyk Vælling og hældes
i Formen, og da denne Vælling, naar den
størkner, udvider sig omtrent 1 Rumfangs-
procent, vil den fuldstændig udfylde Formen
og saaledes gengive selv de fineste Detaljer
i denne. Hærdningen sker i Løbet af et Par
Minutter, men kan, hvad der ofte er fordel-
agtigt, forsinkes ved forskellige Tilsætninger,
i. Eks. ved Tilsætning af et Par % Altæarod,
ved Udrøring af Gipsen med Limvand, hvori
der er opløst noget Zinksulfat, eller ved An-
vendelse af en Boraxopløsning i Stedet for
Vand. Massen bliver derved ’haardere og
fastere. Støbte Gipsgenstande er meget po-
røse og vandsugende, og Plader af støbt Gips
kan derfor bruges til Afvanding af forskellige
vandholdige Pulvere, der i et tyndt Lag spre-
des ud derpaa. Gipsens Porøsitet er imidler-
tid i de fleste Tilfælde en stor Ulæmpe, f. Eks.
ved. Afstøbninger, der paa Grund af denne
Egenskab ikke lader sig vaske. For at op-
hæve denne Ulæmpe og for at gøre Genstan-
den mere haard og modstandsdygtig end saa-
danne, der er støbte paa sædvanlig Maade,
har der været foreslaaet talrige Fremgangs-
maader. God Nytte gør sædvanlig en Be-
handling af de færdige Genstande med en
Opløsning af det saakaldte Gipsf luat (se
Brintsiliciumfluorid), der gør Gipsens Over-
flade meget haard og vel egnet til Bemaling.
Til de mere fuldkomne Fremgangsmaader
roaa endvidere henregnes en Behandling af
de færdige Genstande med en Barytopløsning,
Tørring og efterfølgende Behandling med en
Sæbeopløsning eller en Neddypning af- Gen-
standene i smeltet Stearin eller Paraffin eller
endnu bedre en Imprægnering med tynd Kalk-
Meyers Vareleksikon.